Kategorier
BREAKING FILM

Riding in Cars with Boys

Den amerikanske drama-komedie fra 2001, Riding In Cars With Boys kan nu ses på Netflix.

Efter at have været sammen med en dreng, hun knap nok kender, bliver en gravid teenager gift og opdager, at hendes nyfødte ikke er den eneste, der skal vokse.

Vi er tilbage i begyndelsen af 1960’erne hvor teenageren Beverly (Drew Barrymore) bliver gravid og får en søn. Hun bliver gift med den ikke alt for kvikke fader til barnet, Ray og efter seks års ægteskab finder hun ud af, at han er narkoman.

Hun har aldrig taget sig sammen til at få en uddannelse og nu står hun pludselig som enlig mor på bistandhjælp – uden en uddannelse. Hvad nu?

Filmen er instrueret af Garry Marshall og er baseret på forfatteren Beverly Donofrios selvbiografi.

Riding in Cars with Boys på Netflix

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Penny Marshall har skabt en underholdende film, der har masser af tyngde, men aldrig føles tung. Hun kunne måske nok have skåret endnu tættere ind til benet, men det er i hvert fald svært at bebrejde hende historiens happy end.”

Riding In Cars With Boys kom på Netflix den 8. april 2017.

Se traileren til Riding in Cars with Boys

Kategorier
BREAKING FILM

Just Married med Ashton Kutcher

Den romantiske komedie fra 2003, Just Married med Ashton Kutcher og Brittany Murphy i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

Da Tom (Ashton Kutcher) og Sarah (Brittany Murphy) træffer hinanden, er det kærlighed ved første blik – selv om mange sociale og økonomiske barrierer først skal overvindes.

Tom arbejder som trafikreportervikar på en lokal radio, elsker en god øl og er derudover helt fanatisk med sport – både som fan og udøver. Sarah er på den anden side ud af en stenrig og snobbet familie og kan uden at bekymre sig om penge drømme om at blive forfatter.

Selv om Tom slet ikke passer ind i Sarahs verden holder de to unge fast ved deres kærlighed, bliver gift. Det får blot familie og venner til at gøre alt hvad der står i deres magt for – hver for sig – at fremprovokere en skilsmisse.

I mens drager det nygiftepar på det, der er tænkt som den helt store romantiske bryllupsrejse til Italien. Men alt går galt. De kommer til at kortslutte al elektricitet på det idylliske hotel og bliver smidt ud, de sner inde i deres bil, men når omsider frem til Venedig, hvor ulykker og misforståelser på stribe vedbliver med at vælte ind over dem. Da Sarahs ekskæreste uventet dukker op, forplumrer det yderligere forviklingerne, og den gensidige mistro forstærkes.

De danske anmeldere haglede Just Married ned. Politiken gav den således kun 2 stjerner og skrev: “Når det alligevel ikke går helt galt, er forklaringen, at cirka hver tiende forsøg på en joke, faktisk lykkes.” Alligevel blev filmen en stor publikumssucces.

Just Married kom på Netflix den 8. juni 2016.

Se traileren til Just Married