Kategorier
FILM

Den romantiske fantasyfilm ‘Winter’s Tale’

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale fra 2014 kan nu streamet på Netflix Danmark.

Winter’s Tale handler om mekanikeren Peter Lake (Colin Farrell), der i starten af det 20. århundrede i New York, bliver tvunget til at skifte karriere og blive tyv i en bande kaldet Short Tails. Han gør sig dog stærkt uvenner med lederen Pearly Soames (Russell Crowe) og snart er han på flugt.

Hans redning kommer overraskende i form af en mystisk, hvid hest, som bliver hans skytsengel,og som bringer tyven i kontakt med den overnaturlige verden. Oveni dette ændrer Lakes liv sig igen drastisk, da han, i et forsøg på at røve et hus, møder pigen Beverly Penn (Jessica Brown Findlay) som ligger for døden.

Winter’s Tale bygger på Mark Helprins anmelderroste roman af samme navn fra 1983. Det er den Oscar-vindende manuskript forfatter til ’A Beautiful Mind’, Akiva Goldsman, der debuterer som instruktør i Winter’s Tale.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret for filmen, der blev sablet ned over hele linjen. Politikens anmelder Kim Skøtte gav den 1 stjerne og skrev: “Guderne må vide, hvorfor manusforfatteren bag ’A Beautiful Mind’ har kastet sig over så eventyrligt åndet et projekt.” BT gav filmen 2 stjerner og skrev: “Der er gang i den store computerteknik, lyssætningen er flot, kameraarbejdet godt! Indpakningen er delikat, men indholdet uden konsistens.”

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale kom på Netflix den 31. december 2014.

Se traileren til ‘Winter’s Tale’

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Keira Knightley og Colin Farrell i ‘London Boulevard’

Gangsterdramaet London Boulevard fra 2010 med Colin Farrell og Keira Knightley kan nu streames på Netflix Danmark.

Filmen handler den kriminelle Mitchel (Colin Farrell) fra det sydlige London, der løslades efter tre år i fængsel for vold. Han beslutter sig for, at droppe gangsterlivet. Problemet er blot, at den mafiaboss som han siger nej til, ikke forstår et nej.

Tilbage i friheden kommer han tæt ind på livet af Charlotte (Keira Knightley), en kendt filmstjerne, som har svært ved at slippe for de nærgående journalister og fotografer. Mitchel bliver betaget af hendes skønhed og falder hurtigt ind i rollen som hendes beskytter. De to planlægger at stikke af fra det hele og starte et nyt liv i LA, men mafiabossen vil gør alt for at ødelægge deres planer.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX

London Boulevard kom ikke i de danske biografer, hvilket kan undre, da filmen er fyldt med stjerner og William Monahan, som både har skrevet og instrueret filmen, vandt en Oscar for manuskriptet til Martin Scorseses film ‘The Departed‘.

Lad det være sagt med det samme: Dette er slet ikke i samme liga som ‘The Departed‘, men mindre kan også gøre det. London Boulevard er en spændende film, der måske ikke byder på noget nyt, men underholder ganske godt.

SÅDAN KAN DU SE NETFLIX USA

London Boulevard kom på Netflix den 29. december 2014.

Se traileren til ‘London Boulevard’

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den romantiske komedie ‘The Spectacular Now’

Der er dømt teenageromantik for alle pengene i The Spectacular Now fra 2013, som nu kan ses på Netflix Danmark.

The Spectacular Now er historien om Sutter Keely (Miles Teller), der er i gang med sit sidste år i gymnasiet. Han er chamerende, altid festens midtpunkt og dater skolens flotteste pige. I det hele taget lever Sutter i nuet – lige indtil kæresten smutter fra ham, hvilken sender ham på en lang druktur, der ender i haven hos skolekammeraten Aimee Finecky (Shailene Woodley).

Aimee er Sutters totale modsætning: Hun er den generte og ‘pæne pige’, læser science fiction og har planer for fremtiden. Helt uventet forelsker de to sig i hinanden.

Dét som indledes med et usandsynligt forhold, bliver imidlertid et skarpt og ærligt øjebliksbillede af ungdommens forvirring og lidenskab. Kærlighed imod alle odds.

SE ALLE FILMNYHEDER PÅ NETFLIX ÉT STED

The Spectacular Now kom desværre ikke op i de danske biografer, hvilket normalt får advarselslamperne til at ringe. Det vil dog i dette tilfælde være synd, at droppe The Spectacular Now alene af den grund, for det er faktisk en vellykket romantisk komedie, der nok skal give tårer i øjnene hos mange.

Filmen er lavet over novellen The Spectacular Now, der er skrevet af  Tim Tharp. Filmen fik premiere ved Sundance Film Festivalen i 2013.

The Spectacular Now kom på Netflix den 28. december 2014.

Se traileren til ‘The Spectacular Now’

 

Kategorier
BREAKING FILM

She’s Out of My League (Overscoring) på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2010, She’s Out of My League – der på dansk fik titlen Overscoring, kan du streames på Netflix.
Overscoring er en romantisk komedie om en almindelig fyr, der møder den perfekte pige. En glemt mobiltelefon bliver indledningen til et bekendtskab mellem den akavede sikkerhedsvagt i lufthavnen, Kirk (Jay Baruchel) , og den smukke, succesfulde eventmager, Molly (Alice Eve).
Både hans og hendes venner mener, at det er et helt umuligt match: Han er i bedste fald en 5’er, og hun er en ren 10’er. Til alles – ikke mindst Kirks – overraskelse lader Molly dog til at kunne lide ham, og hun inviterer ham på en date, lader sig invitere hjem til hans forældre og inden længe er de kærester. Men hvordan kan en 5’er date en ren 10’er?
SE FLERE NETFLIX NYHEDER HER

Mens både Politiken og Jyllands-Posten gav filmen én enkelt stjerne, var BT’s anmelder Henning Høeg anderledes positiv. Han gav filmen 4 stjerner og skrev “Gode skuespillere, god historie og en perfekt balancegang imellem det forudsigelige og det frisk overraskende.Ugens bedste bud på virkelighedsflugt til grineland.” 

Overscoring kom på Netflix den 24. december 2014, hvor den ligger under den originale titel: She’s Out of My League.

Se traileren til ‘Overscoring / She’s Out of My League’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Kultfilmen ‘300’ med Gerard Butler på Netflix

Det storslåede drama 300 fra 2007 med Gerard Butler i hovedrollen har netop fået premiere på Netflix.

Filmen 300 er en genfortælling af det legendariske slag ved Thermopylæ i år 480 f.Kr, hvor Kong Leonidas (Gerard Butler) og hans 300 tapre spartanere kæmper den umulige kamp mod den persiske Kong Xerxes (Rodrigo Santoro) og hans enorme hær på mere end 300.000 mænd. Kong Xerxes har planer om at indlemme Sparta i sit rige og Kong Leonidas vil gøre alt for at redde sit land:  Ingen tilbagetog, ingen kapitulation – kun død og ære.

Handlingen er måske lidt tynd, men 300 er et sandt overflødighedshorn af visuelle effekter og imponerende kampscener, der gør det til en fornøjelse at se. Filmen er baseret på tegneserieromanen 300 og for at få det samme billedsprog er det meste af filmen filmet med bluescreen. Der kom en 2’er til 300 i 2014, hvor 300: Rise of an Empire fik premiere i biograferne.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Filmen krydser uden smålig skelen til normer og traditioner klinger med det store episke drama, med semidokumentarisme, med ren tegneserie, video, eventyr, animation og monstre.”

300 kom på Netflix den 23. december 2014

Se traileren til ‘300’

Kategorier
BREAKING FILM

Så er ‘Jackass 3’ på Netflix

Jackass-gutterne Steve-O, Johnny Knoxville, Bam Margera, Chris Pontius og deres venner er tilbage i Jackass 3, som nu kan ses på Netflix.

Selv om de er blevet ældre,  er de bestemt ikke blevet klogere.

Her i Jackass 3 kan du blandt andet se Johnny Knoxville køre på rulleskøjter midt i en flok bøfler, Bam Margera kaste sig gennem en forhal spækket med højspændings-zappere og Steve-O ryge i luften med en godt fyldt toiletkabine….eller når de prøver at trække tænder ud med en Lamborghini.

Det er ikke specielt raffineret, men hvis du er til Jackass-universet, så bliver du bestemt ikke skuffet her i Jackass 3, hvor stunts og pracitical jokes når nye højder.

Den version der ligger på Netflix er biograf udgaven, som er censureret i forhold til DVD-versionen. Du finder også Jackass – Number two på Netflix.

Jackass 3 kom på Netflix den 23. december 2014.

Se traileren til ‘Jackass 3’

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Wahlberg og Bale i ‘The Fighter’ på Netflix

Den fantastisk spændende og velspillede The Fighter med Mark Wahlberg og Christian Bale kan nu streames på Netflix.

The Fighter er den utrolige, men sande historie om de to professionelle boksere og halvbrødre ‘Irish’ Mickey Ward (Mark Wahlberg) og Dickie Edlund (Christian Bale).

De vokser begge op under trange kår i New Englands arbejderkvarter. Den ældste bror, Dickie har boksetalentet og det lykkedes ham at opnå berømmelse, da han går alle omgange mod Sugar Ray Leonard, en af datidens største boksere. Dickie ender dog med at tabe kampen. Det bliver starten på en nedtur. hvor han har svært ved at holde sig fra stoffer og ender som småkriminel.

Den syv år yngre Mickey er lige modsat. En hæderlig og ihærdig bokser, der bruger sine bokseevner til at kæmpe sig vej op til toppen – med den konstant påvirkede Mickey som træner. Men vejen til toppen er ikke nem og Mickey møder modstand – både indenfor ringen og udenfor, hvor modstanderne hedder kærlighed og broderskab.

The Fighter var nomineret til 7 Oscars, hvor af den vandt to Oscars for Bedste mandlige birolle (Christian Bale) og Bedste kvindelige birolle (Melissa Leo).

The Fighter på Netflix

De danske anmeldere gav The Fighter 5 stjerner på stribe, da den kom i de danske biografer i 2010. BT’s Henning Høeg skrev: “Det er sjældent, at jeg har set så mange blændende skuespillere i én film -både umiddelbar bokse-film og kompleks familiedrama.”

The Fighter kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til The Fighter

http://youtu.be/71l-kIhJ5j8

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘Letters To Juliet’

Den romantiske komedie Letters To Juliet fra 2010 kan nu streames på Netflix Danmark.

I Letters To Juliet går til Italien for Sophie (Amanda Seyfried) og hendes forlovede, Victor (Gael García Bernal). Mens han har travlt med andre ting, tuller hun rundt på egen hånd i Verona og opdager den berømte gårdhave, hvor Shakespeares og Romeos Julie boede. Kvinder fra hele verden efterlader breve om deres ulykkelige kærlighed i haven, da Sophie finder et halvtreds år gammelt brev beslutter hun sig for at besvare det.

Brevet er skrevet af Claire Wyman (Vanessa Redgrave) om en ung italiener ved navn Lorenzo, som hun var dybt forelsket i som teenager. Sammen med Claires barnebarn tager de to kvinder ud for at lede efter Lorenzo.

Jyllands-Posten gav Letters To Juliet 5 stjerner og skrev “Indrømmet: Historien har mange klicheer, er en anelse for lang og balancerer på kanten af det sentimentale, men det opvejes af både den hjertevarme menneskeskildring, den smukke, forhåbningsfulde handling…”

Letters To Juliet kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Letters To Juliet’

Kategorier
FILM

Erik Clausen i ‘Ledsaget Udgang’ på Netflix

Der er dømt 100% Erik Clausen i filmen Ledsaget Udgang, som nu kan ses på Netflix Danmark.

John (Erik Clausen) er en midaldrende vaneforbryder, der afsoner en længere fængselsdom. Da hans søn skal giftes, får han bevilget en ledsaget udgang for at kunne at med ved brylluppet. John planlægger dog at stikke af sammen med massagepigen Lisbeth (Ditte Gråbøl). Det ser umiddelbart ud til at være en let sag, da Bo (Jesper Asholt) – den fængselsbetjent der skal ledsage John – ikke er den skarpeste kniv i skuffen.

Intet går dog som planlagt. Brylluppet får en masse følelser op i John og Bo er måske slet ikke så dum endda.

Der er både alvor og humor i Ledsaget Udgang, som er en rigtig Erik Clausen-film på både godt og ondt.

De danske anmelderkorps var bestemt ikke enige, da de anmeldte Ledsaget Udgang i 2006. Information gav filmen 1 stjerne og kaldte den et både kejtet og klodset forsøg på at blande slumromantik og systemkritik. I den anden ende lå BT, der gav filmen 5 stjerner og roste filmen for sine kvikke replikker, skarpe pointer og Clausens kærlige, skæve sans for gadens sære eksistenser.

Ledsaget Udgang kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Ledsaget Udgang’ (Fra TV 2 Zulu)

Kategorier
BREAKING FILM

Freeman og Jet Li i ‘Danny The Dog’

Actionbraget Danny The Dog (Unleashed) med Jet Li kan nu streames på Netflix Danmark.

Danny The Dog handler om Danny (Jet Li), der er slave og har været det hele sit liv. Han har aldrig modtaget uddannelse og hans mester, Bart (Bob Hoskins) opdraget ham som en hund og trænet ham til at være en dræbermaskine, der både fungerer som livvagt og deltager i ulovlige gladiatorkampe, som Bart tjener gode penge på.

Da Bart en dag er væk flygter Danny. Under flugten møder han den gamle, blinde pianist, Sam (Morgan Freemann), der ved hjælp af musik lærer Danny om den verden han ikke kender og det at være et menneske.

Danny The Dog udkom i 2005, men kom aldrig i de danske biografer. Den blev i stedet sendt direkte på DVD, hvilket plejer at betyde, at det er film man skal gå langt uden om. Det vil dog være synd i dette tilfælde for filmen er ganske seværdig. Der er masser af action og en ganske god historie.

Danny The Dog – eller Unleashed som den hedder nogle steder – kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Danny The Dog’