Den romantiske fantasyfilm ‘Winter’s Tale’

Den romantiske fantasyfilm ‘Winter’s Tale’

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale fra 2014 kan nu streamet på Netflix Danmark.

Winter’s Tale handler om mekanikeren Peter Lake (Colin Farrell), der i starten af det 20. århundrede i New York, bliver tvunget til at skifte karriere og blive tyv i en bande kaldet Short Tails. Han gør sig dog stærkt uvenner med lederen Pearly Soames (Russell Crowe) og snart er han på flugt.

Hans redning kommer overraskende i form af en mystisk, hvid hest, som bliver hans skytsengel,og som bringer tyven i kontakt med den overnaturlige verden. Oveni dette ændrer Lakes liv sig igen drastisk, da han, i et forsøg på at røve et hus, møder pigen Beverly Penn (Jessica Brown Findlay) som ligger for døden.

Winter’s Tale bygger på Mark Helprins anmelderroste roman af samme navn fra 1983. Det er den Oscar-vindende manuskript forfatter til ’A Beautiful Mind’, Akiva Goldsman, der debuterer som instruktør i Winter’s Tale.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret for filmen, der blev sablet ned over hele linjen. Politikens anmelder Kim Skøtte gav den 1 stjerne og skrev: “Guderne må vide, hvorfor manusforfatteren bag ’A Beautiful Mind’ har kastet sig over så eventyrligt åndet et projekt.” BT gav filmen 2 stjerner og skrev: “Der er gang i den store computerteknik, lyssætningen er flot, kameraarbejdet godt! Indpakningen er delikat, men indholdet uden konsistens.”

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale kom på Netflix den 31. december 2014.

Se traileren til ‘Winter’s Tale’