Kategorier
FILM

Den romantiske fantasyfilm ‘Winter’s Tale’

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale fra 2014 kan nu streamet på Netflix Danmark.

Winter’s Tale handler om mekanikeren Peter Lake (Colin Farrell), der i starten af det 20. århundrede i New York, bliver tvunget til at skifte karriere og blive tyv i en bande kaldet Short Tails. Han gør sig dog stærkt uvenner med lederen Pearly Soames (Russell Crowe) og snart er han på flugt.

Hans redning kommer overraskende i form af en mystisk, hvid hest, som bliver hans skytsengel,og som bringer tyven i kontakt med den overnaturlige verden. Oveni dette ændrer Lakes liv sig igen drastisk, da han, i et forsøg på at røve et hus, møder pigen Beverly Penn (Jessica Brown Findlay) som ligger for døden.

Winter’s Tale bygger på Mark Helprins anmelderroste roman af samme navn fra 1983. Det er den Oscar-vindende manuskript forfatter til ’A Beautiful Mind’, Akiva Goldsman, der debuterer som instruktør i Winter’s Tale.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret for filmen, der blev sablet ned over hele linjen. Politikens anmelder Kim Skøtte gav den 1 stjerne og skrev: “Guderne må vide, hvorfor manusforfatteren bag ’A Beautiful Mind’ har kastet sig over så eventyrligt åndet et projekt.” BT gav filmen 2 stjerner og skrev: “Der er gang i den store computerteknik, lyssætningen er flot, kameraarbejdet godt! Indpakningen er delikat, men indholdet uden konsistens.”

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale kom på Netflix den 31. december 2014.

Se traileren til ‘Winter’s Tale’

Kategorier
BREAKING FILM

Crowe og Wahlberg i ‘Broken City’ på Netflix

Korruption og politisk magtmisbrug udstilles i det amerikanske drama Broken City, som nu er kommet på Netflix Danmark

I Broken City bliver politibetjenten Billy Taggart (Mark Wahlberg) fyret efter en skudepisode i et af New Yorks belastede områder. Kun med hjælp fra borgmester Nicholas Hostetler’s (Russel Crowe) undgår han en tur bag tremmer.

Taggart skifter karriere og bliver i stedet detektiv. Efter syv år får han et jobtilbud fra borgmesteren, som mistænker sin hustru (Catherine Zeta-Jones) for utroskab. Billy kan ikke sige nej til opgaven, men opdager for sent, at sagen ikke er så let som først antaget. Pludselig er han på sporet af en større politisk skandale, samtidig med at borgmester kæmper for sit politiske liv i valgkampen.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Broken City er instrueret af Allen Hughes og filmen fik rimelige anmeldelser, da den kom i de danske biografer for knap 10 måneder siden.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “det ferme arrangement af afsløringer retter vores mistanke i nye retninger og løfter filmen over middelvandstand.” Også Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og kalder den for en poppet udgave af tv-serien The Wire.

Broken City kom på Netflix i Danmark den 1. april 2014

Se traileren til Broken City

http://youtu.be/Q3HgYu1atOo