Kategorier
BREAKING FILM USA

‘The Wolf of Wall Street’ på Netflix USA

Martin Scorseses film om livet på børsen The Wolf of Wall Street med bl.a. Leonardo DiCaprio kan nu ses på Netflix USA.

Filmens historie er baseret på den sande fortælling om den unge børsmægler fra New York, Jordan Belfort (Leonardo DiCaprio), der får en noget uheldig start på sin børskarriere som er lige under børskrakket i 1987.

Belfort rejser sig dog og finder på en fidus, der gør at han med ekspresfart stiger helt til tops i den lukkede børsverden.

Efter få år er Jordan indehaver af sig eget børsmæglerfirma og blandt kollegerne på børsen går han under navnet The Wolf of Wall Street. Firmaet vokser hurtigt og Belfort lever et liv i overhalingsbanen med vilde fester, stoffer og luksus ludere.

Men der går ikke længe før Belfort kommer i FBIs søgelys…

GUIDE: SÅDAN KOMMER DU TIL AT SE NETFLIX USA 

the-wolf-of-wall-street-LeonardoLeonardo DiCaprio vandt en Golden Globe for sin rolle i The Wolf of Wall Street, der er den femte film hvor han arbejder sammen med Martin Scorsese. Matthew McConaughey og Jonah Hill er også at finde på rollelisten. Filmen blev nomineret til hele fem Oscars ved uddelingen i 2013.

Da The Wolf of Wall Street fik premiere i de danske biografer i 2013 fik den 5 stjerner af Filmmagasinet Ekko, mens Ekstra Bladet gav den 4 stjener og skrev: “…hvis nogen skal plagiere Scorsese, så er det vel o. k., at det er mesteren selv. Ikke mindst, når han morer sig så åbenlyst med sin metier som her.”

The Wolf of Wall Street kom på Netflix USA den 11. december 2014.

Se traileren til ‘The Wolf of Wall Street’

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.