Kultfilmen ‘300’ med Gerard Butler på Netflix

Kultfilmen ‘300’ med Gerard Butler på Netflix

Det storslåede drama 300 fra 2007 med Gerard Butler i hovedrollen har netop fået premiere på Netflix.

Filmen 300 er en genfortælling af det legendariske slag ved Thermopylæ i år 480 f.Kr, hvor Kong Leonidas (Gerard Butler) og hans 300 tapre spartanere kæmper den umulige kamp mod den persiske Kong Xerxes (Rodrigo Santoro) og hans enorme hær på mere end 300.000 mænd. Kong Xerxes har planer om at indlemme Sparta i sit rige og Kong Leonidas vil gøre alt for at redde sit land:  Ingen tilbagetog, ingen kapitulation – kun død og ære.

Handlingen er måske lidt tynd, men 300 er et sandt overflødighedshorn af visuelle effekter og imponerende kampscener, der gør det til en fornøjelse at se. Filmen er baseret på tegneserieromanen 300 og for at få det samme billedsprog er det meste af filmen filmet med bluescreen. Der kom en 2’er til 300 i 2014, hvor 300: Rise of an Empire fik premiere i biograferne.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Filmen krydser uden smålig skelen til normer og traditioner klinger med det store episke drama, med semidokumentarisme, med ren tegneserie, video, eventyr, animation og monstre.”

300 kom på Netflix den 23. december 2014

Se traileren til ‘300’