Kategorier
BREAKING FILM

TiMer på Netflix

Den romantisk sci-fi komedie (ja, det er rigtigt) TiMer fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Forestil dig, at du har muligheden for at kende tidspunktet, hvor du vil møde manden eller kvinden i dit liv?

Det er nu muligt takket være Timeren, en revolutionerende enhed, som bæres på dit håndled. Timeren fortæller dig, præcis hvor lang tid der er tilbage, før du møder den eneste ene.

Næsten alle har en Timer og dermed en livsledsager, men for den 29-årige specialtandlæge Oona (Emma Caulfield), er tingene lidt mere komplicerede. For mens alle hendes venners timer tæller ned mod det vigtige møde, forbliver hendes timer totalt tavs. Hvilket jo betyder, at der ikke er udsigt til, at hun finder den eneste ene. Oona er med andre ord desperat! Hun indleder derfor et forhold med Mickey (John Patrick Amedori). Problemet er bare, at hans timer er på nedtælling.

Filmen er virkelig sød og idéen er egentlig meget interessant.

TiMer på Netflix

Filmsitet CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er noget herligt Charlie Kaufman-like over filmen. Og det er i sig selv en KÆMPE anbefaling værd!”

TiMer kom på Netflix den 16. januar 2016.

Se traileren til TiMer

 

Kategorier
FILM

Tandfeen

Den amerikanske komedie, Tandfeen fra 2010 med Dwayne Johnson – The Rock, kan nu ses på Netflix.

Derek Thompson (Dwayne Johnson – The Rock), er en af de sejeste hockeyspillere, du kan finde. Han er kendt for at slå tænderne ud på sine modstandere og har derfor fået kælenavnet Tandfeen. En dag skuffer han dog en fan og efterfølgende bliver han dømt til en uges hårdt arbejde som…..yep – tandfe.

Selvom han bliver nødt til at have vinger med flæser på og lære de magiske tricks fra sine sølvvingede chefer, er Derek fast besluttet på, at han vil klare jobbet på sin egen måde og bevise, at han har, hvad der skal til.

På rollelisten finder vi udover Dwayne Johnson også Ashley Judd, Julie Andrews og Stephen Merchant.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

Tandfeen kom på Netflix den 13. januar 2016.

Se traileren til Tandfeen

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Focus med Will Smith på Netflix

Den amerikanske svindler-komedie Focus fra 2015 med Will Smith i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Nicky (Will Smith) er en charmerende og garvet storsvindler, der er en af de bedste i branchen. Han tager nybegyndertyven, Jess (Margot Robbie) under sine vinger og indvilger i at lære hende forskellige tricks ud i svindlerfagets ælde kunst.

Undervejs bliver Nicky dog forelsket i Jess og da det hele bliver lidt for kompliceret vælger han pludselig at stoppe forholdet.

Tre år senere dukker Jess – der nu er en dygtig femme fatale – op i Buenos Aires under et prestigefyldt racerløb. Midt i Nickys seneste og yderst farlige plan vender hun det hele på hovedet, og storsvindleren er ved at blive slået ud af sit eget spil.

Focus på Netflix

Hvis du er til film som Oceans Eleven og Lokkeduen, vil du helt sikkert blive underholdt med filmen Focus.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Man føler sig godt underholdt med luksuriøse billeder og et fint humoristisk drive. Det er dog meget muligt, at »Focus« akkurat som en ægte storsvindler har snydt en ekstra stjerne ud af denne anmelder ved at aflede opmærksomheden fra, at filmen består af langt lettere vitaminer, end dem man begejstret tror, at man spiser.”

Focus kom på Netflix den 14. januar 2016.

Se traileren til Focus

Kategorier
BREAKING SERIER

White Collar sæson 6 på Netflix

For fans af den amerikanske komedie-krimiserie White Collar er det bestemt glædeligt, at sæson 6 nu endelig kan ses på Netflix, men et eller andet sted er det også lidt sørgeligt, for som hardcore fans vil vide er sæson 6 jo den sidste!

White Collar handler om den tidligere storsvindler Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay) og deres utraditionelle samarbejde, hvor de på snedig vis jagter forbrydere.

White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding.

OBS: Spoiler alert: Har du ikke set hele sæson 5 endnu, bør du ikke læse videre!

Nu er du advaret!

Sæson 5 sluttede jo neglebidende spændende, da Neal forsvandt og sæson 6 begynder lige efter.

Tingene bliver komplicerede for Peter Burke, da tidligere fjender dukker op igen i jagten på et af de mest eftersøgte forbryder netværk i verden, the Pink Panthers. Med hjælp fra Mozzie og FBI-agenterne Barrigan og Jones vil de forsøge at infiltrere den kriminelle bande.

White Collar sæson 6 på Netflix

Der er lagt op til et brag af en afslutning, når vi skal sige farvel til Neal og Peter, der har haft et eminent samarbejde og hvis kemi har gjort serien til noget helt specielt. Sæson 6 indeholder kun 6 afsnit, så det er om at nyde dem.

Gæstestjerner i denne sæson er  Ross McCall, Gavin Lee, Bridget Regan og Diahann Carroll.

White Collar sæson 6 kom på Netflix Danmark den 1. januar 2016, hvor alle afsnit af serien kan ses.

Se traileren til White Collar sæson 6

 

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kung Fu Panda 2 på Netflix

Den halvfede panda Po er tilbage i DreamWorks animationsfilmen Kung Fu Panda 2, der nu kan ses på Netflix.

Pandaen Po er nu dragekriger og lever det fede liv i Fredsdalen, som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over.

En slem skurk har dog tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po og vennerne rejse tværs over Kina for at tage kampen op mod sin mest destruktive rival til dato.

Kung Fu Panda 2 er et spændende eventyr fuld af nonstop action, smuk fortællerkunst og fantastisk animering.

Kung Fu Panda 2 på Netflix

De danske anmeldere var meget begejstrede da filmen kom i de danske biografer i 2011 og flere af dem gav filmen 5 stjerner. Det gjorde også Jyllands-Posten, der skrev: “Det er sjældent, at man i komisk animationsregi ser vellykkede følelsesbetonede handlingsstrenge, men her lykkes det mesterligt, og på en måde som mange action-film for voksne ville kunne tage ved lære af.”

Kung Fu Panda 2 kom på Netflix den 6. januar 2016, hvor den naturligvis kan ses med både engelsk og dansk tale. Det er i øvrigt Rune Klan, der lægger stemme til Po.

Se traileren til Kung Fu Panda 2

Kategorier
BREAKING FILM

Inherent Vice med Joaquin Phoenix

Den amerikanske krimi-komedie Inherent Vice fra 2014 med Joaquin Phoenix kan nu ses på Netflix.

I Inherent Vice er Larry ‘Doc’ Sportello (Joaquin Phoenix) en uduelig, hashrygende privatdetektiv, der kører omkring i 1970’ernes Los Angeles i sin jagt på nemme penge, fri kærlighed og afslappede, gode stunder.

En dag bliver han kontaktet af sin ekskæreste Shasta (Katherine Waterston). Den sexede unge kvinde overtaler Doc til at kigge nærmere på en mulig kidnapning af hendes elsker, ejendomsmogulen Michael Wolfman (Eric Roberts), men inden længe er det Shasta selv, der er forsvundet fra jordens overflade.

Doc påtager sig nu sin mest forvirrende sag nogensinde og dykke ned i L.A.’s syrede underverden fuld af letpåklædte kvinder, nazister, spioner og lyssky tandlæger. Alt imens gør den aggressive og konservative politimand, Bigfoot Chester (Josh Brolin), livet sværere for Doc, der i bund og grund blot ønsker at nyde 70ernes fede groove.

Inherent Vice på Netflix

Filmen er instrueret af Paul Thomas Anderson, der tidligere har instrueret bl.a. Boogie Nights, Magnolia og There Will Be Blood.

De danske anmeldere var særdeles begejstrede for filmen og BT gav filmen 5 stjerner: “Det er ikke en film, der vil falde i alles smag, men er man modtagelig for oplevelsen, venter en rus. Jeg har allerede lyst til at se den igen.”

Inherent Vice kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til Inherent Vice

Kategorier
BREAKING FILM

Sune i Grækenland

Den svenske familiefilm Sune i Grækenland (The Anderssons in Greece) fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Sune og resten af familien Andersen er tilbage!

Hvert år tilbringer Sune (William Ringström) og familien deres ferie i Myggträsk. Men dette år sker noget uventet. Sunes far Rudolf (Morgan Alling) har booket en all-inclusive-ferie til Grækenland. Hele familien ser frem til ferien, men de har også en masse spørgsmål til den kommende tur. Og hvor sjov er en familieferie lige, hvis man konstant skal være sammen med sine forældre?

Sune i Grækenland blev en kæmpe succes i hjemlandet Sverige, hvor mere end 600.000 svenskere var i biografen for at se den.

Desværre er der ikke lavet en version med dansk tale, hvilket gør det svært for familiens yngste at følge med i filmen, der er med svensk tale og danske undertekster.

Sune i Grækenland kom på Netflix den 25. december 2015.

Se traileren til Sune i Grækenland

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Seriepremiere: Croods – En ny dag gryr

Det forhistoriske DreamWorks-komedieeventyr Croods – En nu dag gryr kan nu ses på Netflix Danmark.

Verdens første familie er tilbage, og de er sjovere end nogensinde i denne helt nye, originale familie-sitcom.

Eep, Grug, Thunk, Ugga, Sandy og Bedste tager Crood-tiden med storm og tackler vor tids problemer for første gang i historien. Skole, overnatningsfester og valgkampagner er blot nogle af de sjove moderne fænomener, som Crood-familien opdager.

Serien er baseret på filmen The Croods fra 2013 og er den del af den aftale, som Netflic har lavet med DreamWorks Animations om levering af animationsserie, som eksklusivt vises på streamingtjenesten.

Croods – En nu dag gryr på Netflix. 

Første sæson af Croods – En nu dag gryr består af 13 afsnit af hver 23 minutters varighed. Alle naturligvis med dansk tale.

Croods – En nu dag gryr sæson 1 kom på Netflix den 24. december 2015.

Se traileren til Croods – En nu dag gryr

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix

Den søde julefilm Niko 2 – De flyvende brødre fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Niko 2 – De flyvende brødre er anden film om julemandens lille hjælper, rensdyret Niko (Emil Boda Spallanzani), bor alene sammen med sin mor Luna (Camilla Bendix).

Men da Luna finder en ny kæreste, Lenni (Nicolaj Kopernikus) får Niko også en ny halvbror ved navn Jonni (Gustav Ulfsgaard), som han dog ikke er ret glad for.

Niko tager en dag ud og leger med sine venner og efterlader Jonni. Men da de kommer tilbage, er halvbroren blevet kidnappet af Hvide Ulv (Annette Heick), der vil besejre rensdyrene for at overtage magten i vildmarken. Det er nu op til Niko, hans venner og et par nye allierede i hemmelighed at drage ud for at redde Jonni og forsøge at besejre Hvide Ulv og hendes hjælpere.

Glæd dig til et brag af en film, der helt sikkert vil fornøje familiens yngste, men så sandelig også deres forældre.

Filmen er instrueret af finske Kari Juusonen, der også stod bag den første Niko-film og danske Jørgen Lerdam, der stod bag den danske animationsfilm, Olsenbanden på de bonede gulve.

Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “2’erens fortælling holder lige så fin flyvehøjde som 1’eren, teknisk et niveau højere – og det vil sige på fuldt konkurrencedygtigt internationalt niveau.” 

Niko 2 – De flyvende brødre kom på Netflix den 20. december 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Niko 2 – De flyvende brødre

Kategorier
BREAKING FILM

Julekomedien Elf på Netflix

Den amerikanske julekomedie Elf fra 2003 kan nu ses på Netflix.

Elf handler om Buddy (Will Ferrell), der er opvokset hos julemandens nisser på Nordpolen. Han er adopteret af nisserne og er dobbelt så stor som de andre men det har han aldrig skænket en tanke.

En dag rejser han til New York for at finde sin biologiske menneskefar.  Denne viser sig at være en fortravlet og arbejdsliderlig forlægger (James Caan), som ikke ved, hvad ægte familiesamvær er for noget. Faderen synes imidlertid bestemt ikke om den mærkelige Buddy, som pludselig trænger ind i hans liv. Buddy lader sig dog ikke slå ud af dette, også selvom han mildest talt ikke passer ind i det pulserende New Yorker liv.

Elf på Netflix

Filmen blev et kæmpe hit i de amerikanske biografer i 2003, hvor den indspillede ikke mindre end 200 millioner dollars. Elf kom dog aldrig op i de danske biografer, men nu kan du se den på Netflix.

Elf kom på Netflix den 15. december 2015.

Se traileren til Elf