Den romantisk sci-fi komedie (ja, det er rigtigt) TiMer fra 2011 kan nu ses på Netflix.
Forestil dig, at du har muligheden for at kende tidspunktet, hvor du vil møde manden eller kvinden i dit liv?
Det er nu muligt takket være Timeren, en revolutionerende enhed, som bæres på dit håndled. Timeren fortæller dig, præcis hvor lang tid der er tilbage, før du møder den eneste ene.
Næsten alle har en Timer og dermed en livsledsager, men for den 29-årige specialtandlæge Oona (Emma Caulfield), er tingene lidt mere komplicerede. For mens alle hendes venners timer tæller ned mod det vigtige møde, forbliver hendes timer totalt tavs. Hvilket jo betyder, at der ikke er udsigt til, at hun finder den eneste ene. Oona er med andre ord desperat! Hun indleder derfor et forhold med Mickey (John Patrick Amedori). Problemet er bare, at hans timer er på nedtælling.
Filmen er virkelig sød og idéen er egentlig meget interessant.
TiMer på Netflix
Filmsitet CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er noget herligt Charlie Kaufman-like over filmen. Og det er i sig selv en KÆMPE anbefaling værd!”
TiMer kom på Netflix den 16. januar 2016.
Se traileren til TiMer