Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Focus med Will Smith på Netflix

Den amerikanske svindler-komedie Focus fra 2015 med Will Smith i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Nicky (Will Smith) er en charmerende og garvet storsvindler, der er en af de bedste i branchen. Han tager nybegyndertyven, Jess (Margot Robbie) under sine vinger og indvilger i at lære hende forskellige tricks ud i svindlerfagets ælde kunst.

Undervejs bliver Nicky dog forelsket i Jess og da det hele bliver lidt for kompliceret vælger han pludselig at stoppe forholdet.

Tre år senere dukker Jess – der nu er en dygtig femme fatale – op i Buenos Aires under et prestigefyldt racerløb. Midt i Nickys seneste og yderst farlige plan vender hun det hele på hovedet, og storsvindleren er ved at blive slået ud af sit eget spil.

Focus på Netflix

Hvis du er til film som Oceans Eleven og Lokkeduen, vil du helt sikkert blive underholdt med filmen Focus.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Man føler sig godt underholdt med luksuriøse billeder og et fint humoristisk drive. Det er dog meget muligt, at »Focus« akkurat som en ægte storsvindler har snydt en ekstra stjerne ud af denne anmelder ved at aflede opmærksomheden fra, at filmen består af langt lettere vitaminer, end dem man begejstret tror, at man spiser.”

Focus kom på Netflix den 14. januar 2016.

Se traileren til Focus