Kategorier
BREAKING FILM

Aloha med Bradley Cooper

Den romantiske komedie Aloha fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om Brian Gilcrest (Bradley Cooper), en militær entreprenør, der hyres af den stenrige Carson Welch (Bill Murray). Welch har planer om at lave et rumcenter på Hawaii og han vil have Gilcrest til at overvære projektet.

På Hawaii møder han sin gamle flamme Tracy (Rachel McAdams), der nu er gift og har to børn. Samtidig forelsker han sig piloten Captain Allison Ng (Emma Stone) fra Air Force One, der faktisk skal overvåge ham under projektet.

Den romantiske komedie er instrueret af den Oscar-nominerede instruktør Cameron Crowe, der tidligere har instrueret Jerry Maguire og Almost Famous.

Aloha på Netflix

Aloha kom ikke i de danske biografer og vi har derfor ingen anmeldelser af filmen.

Aloha kom på Netflix den 10. december 2015.

Se traileren til Aloha

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Klassefesten på Netflix

Den danske komedie Klassefesten fra 2011 kan nu ses på Netflix Danmark.

De tre gymnasiekammerater Niels (Nicolaj Kopernikus), Andreas (Anders W. Berthelsen) og Thomas (Troels Lyby) er inviteret til det obligatoriske 25 års jubilæum.

Egentlig har Niels og Andreas slet ikke lyst til at deltage, men Thomas er af en helt anden mening.

Han har arrangeret alle tiders weekendtur med drinks, damer og dampbad! Spørgsmålet er, om de rent faktisk overlever det københavnske natteliv… og om de overhovedet når frem til klassefesten!

Glæd dig til en dansk komedie om gamle venner, der må erkende, at man på et tidspunkt er nødt til at blive voksen… sådan da.

Klassefesten på Netflix

De danske anmeldere var meget uenige om hvor mange stjerner filmen skulle have. Ekstra Bladet gav den 2 stjerner, mens BT gav den 5 stjerner og skrev: “…en hylende morsom film om de øjeblikke, hvor en midaldrende mand finder ud af, at han er netop – midaldrende.”

Klassefesten kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Klassefesten

Kategorier
BREAKING FILM

Sover Dolly På Ryggen? – dansk komedie på Netflix

Hella Joofs komedie Sover Dolly På Ryggen? fra 2011 om livets små overraskelser kan nu ses på Netflix.

Tv-værten Anne (Lene Maria Christensen) har det perfekte liv: et sikkert karrierejob, et nydeligt hjem og søde venner. Fremtiden er planlagt med militær præcision – og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter?

Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv (Mia Lyhne), snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; ”Ridderen på Den Hvide Hest”, Rune (Casper Crump) og ”Taberen på Christiania-Cyklen”, Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas).

Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?

Sover Dolly På Ryggen? på Netflix

Politiken gav Sover Dolly På Ryggen? 4 stjerner og skrev: “…holder akkurat balancen mellem sjov og fjoget takket være det gode spil ( også i form af blændende birollepræstationer fra Sidse Babett Knudsen, Birthe Neumann og Keld Heick) og en sødme, der sender tankerne tilbage til ‘ Den eneste ene’.”

Sover Dolly På Ryggen? kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Sover Dolly På Ryggen?

 

Kategorier
FILM

Marley & Me på Netflix

Den romantiske komedie med Owen Wilson og Jennifer Aniston, Marley & Me fra 2009 kan nu ses på Netflix.

Marley & Me handler om det nygifte par John (Owen Wilson) og Jenny Grogan (Jennifer Aniston), der flytter sydpå til en ny, solbeskinnet tilværelse i Florida, hvor de bliver ansat som journalister på hver sin avis og køber deres første hus.

Mens de overvejer, om de vil have børn, får de det råd at anskaffe sig en hund, og de køber en lille nuttet golden retriever, som får navnet Marley. I løbet af ingen tid bliver den til en 50 kg tung damptromle af utæmmet energi og forvandler deres hjem til et katastrofeområde.

Filmen følger familien Grogans liv med nye job og nye hjem i nye byer og, frem for alt, en børneflok, der vokser og bliver større, som børn jo gør. Undervejs gennemgår ægteskabet alle de kriser, som de fleste af os kender – hun må neddrosle karrieren til fordel for husmoderrollen, mens han kan holde sin kørende med uformindsket styrke. Men trods alle genvordigheder formår John og Jenny at holde sammen og endog samtidig formå at leve med det fænomen, som de selv kalder “verdens værste hund”.

Marley & Me er en livsbekræftende historie fortalt med både alvor og humor.

Marley & Me på Netflix

Det er instruktøren bag ”The Devil Wears Prada” der står bag filmatiseringen af bestselleren Marley & Me, skrevet af John Grogan om hans egne erfaringer med den store hund.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Jeg havde ellers besluttet mig for at være kold og kynisk over for den amerikanske komedie… Men det viste sig hurtigt at være skrupumuligt.”

Marley & Me kom på Netflix den 2. december 2015.

Se traileren til Marley & Me

Kategorier
BREAKING FILM

Delivery Man på Netflix

Den amerikanske komedie Delivery Man fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Den sympatiske, men livs- og karrieremæssigt udfordrede David Wozniaks (Vince Vaughn) liv tager en uventet drejning da han finder ud af, at han ved en beklagelig administrativ fejl er blevet far til 533 børn i forbindelse med sine donationer til en sædbank 20 år tidligere.

Han skylder desuden nogle ubehagelige fyre penge og er lige blevet fyret af sin gravide kæreste, så hans liv kunne faktisk ikke være meget værre, da han bliver sagsøgt af 142 af sine 533 donorbørn, som nu er i starten af tyverne og forlanger at få deres biologiske fars identitet at vide.

David skal nu bestemme sig for, om han skal stå frem og afsløre sin identitet, og kastes dermed ud på en livsomvæltende og emotionel rejse, der ikke alene får ham til at finde sig selv, men også det menneske, han kunne have været, hvis han havde handlet anderledes.

Anmelderne om Delivery Man

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “Dilemmaerne er ikke uinteressante, og målt på både charme og newyorkerstemning er der stof i ’Delivery Man’ til et par timers solid underholdning, uden at man på noget tidspunkt føler, at man er ved at falde på halen over komedien.”

Delivery Man kom på Netflix den 2. december 2015.

Se traileren til Delivery Man

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Aliens På Loftet

Den eventyrlige familiekomedie Aliens På Loftet (Aliens In The Attic) fra 2009 kan nu ses op Netflix.

Aliens På Loftet er historien om familien Pearson, der kommer på en ekstraordinær og yderst usædvanlig ferie. Familiens børn er tvunget til at holde ferie med deres nørdede forældre i et dødssygt hus på landet.

Tingene ændrer sig dog, da små, grønne, krigeriske rumvæsner lander på taget med planer om at erobre huset OG Jorden! De har adskillige farlige våben bl.a. et der kan kontrollerer voksnes hjerner, men børnene er immune overfor dette våben.

Kun ved hjælp af deres forstand, mod og evner til at spille videospil, må ungerne slå sig sammen for at besejre rumvæsnerne og redde verden. Men det sværeste bliver måske at holde det hele hemmeligt for deres forældre!

Den stjernespækkede rolleliste med blandt andre Ashley Tisdale, Andy Richter, Kevin Nealon, Tim Meadows og Doris Roberts er med til at gøre Aliens På Loftet (Aliens In The Attic) til en rigtig sjov oplevelse.

Aliens På Loftet på Netflix

Aliens På Loftet kom ikke i de danske biografer. På Netflix kan den kun ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket gør det til en familiefilm for de familier, der har lidt større børn.

Aliens På Loftet kom på Netflix den 1. december 2015.

Se traileren til Aliens På Loftet

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

DreamWorks-filmen Hjem på Netflix

Der er underholdning for hele familien i den søde DreamWorks animationsfilm, Hjem (Home) fra 2015, der nu kan ses på Netflix Danmark.

I Hjem overtages Jorden af de små rumvæsner Bøverne, der leder efter et nyt sted at kalde hjem, og de ivrige, lilla bøver får travlt med at omorganisere planeten.

De flytter alle mennesker til ét sted, så de selv kan få plads, men det lykkedes for den seje pige Tip at undslippe, hvorefter hun og katten ’Gris’ drager af sted for at finde hendes mor. Samtidig er den elskelige bøv, Oh, kommet i problemer og må gemme sig fra de andre bøver, og pludselig havner Tip og Oh sammen på flugt fra bøverne. De to drager af sted og udvikler et usandsynligt venskab.

Igennem en række komiske eventyr med Tip finder Oh ud af, at det at være anderledes og begå fejl alt sammen er en del af det at være menneske, og sammen finder de frem til den sande mening af ordet ”hjem”.

Det er folkene bag Sådan træner du din drage og Shrek, der står bag Hjem, der fik fine anmeldelser da den kom i biograferne herhjemme i marts 2015.

Hjem (Home) på Netflix

Politikken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Pletfri animation, stram komposition plus rigtig morsom dialog hindrer ikke helt denne spændende og rørende venner-trods-alt-historie i også at være en lille smule skuffende – når nu den kommer fra Dreamworks-holdet …”

Hjem (Home) kom på Netflix den 25. november 2015.

Se traileren til Hjem (Home)

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NETFLIX SERIER NYHEDER

Better Call Saul sæson 2 kommer snart på Netflix

Fans af den anmelderroste og Emmy-nominerede serie Better Call Saul kan godt begynde at glæde sig.
Better Call Saul sæson 2 får nemlig premiere eksklusivt på Netflix d. 16 februar 2016, men allerede nu giver Netflix dig den første smagsprøve på sæson to med en helt ny trailer og billeder fra seriens anden sæson.

I første sæson af Better Call Saul støder Jimmy (Bob Odenkirk) på en kæmpe sag, der fører til en jobmulighed i en stor organisation. Nu bliver det spændende om Jimmy følger denne vej til en sikkert og godt job, eller om han vil falde lige tilbage i sin gamle rolle?

Better Call Saul er forgængeren til den anmelderroste Breaking Bad, hvis skaber Vince Gilligan og manuskriptforfatter/producer Peter Gould er med som en del af holdet bag.

 Mød manden, før han blev Saul Goodman. Se sæson 1 af Better Call Saul på Netflix lige nu.
Første afsnit af sæson 2 får premiere på Netflix den 16. februar, og herefter vil et nyt afsnit komme på Netflix hver uge. Serien kan streames i Ultra HD 4K format.

Se traileren til Better Call Saul sæson 2

 

Kategorier
BREAKING FILM

Salmon Fishing in the Yemen

Den romantiske komedie Salmon Fishing in the Yemen (Laksefiskeri i Yemen) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Salmon Fishing in the Yemen handler om fiskeeksperten Alfred Jones (Ewan McGregor), der lever et liv i tavs frustration. Hjemme ignoreres han af sin karrierebesatte hustru og på jobbet irriteres han af sin slavedriver til en chef. Alfreds liv ændres pludselig, da en sheik (Amr Waked) fra Yemen ønsker at bringe laksefiskeriet til sit ørkenland for at berige folkets livskvalitet.

Sheiken og hans charmerende assistent Harriet (Emily Blunt) opsøger derfor Alfred for at anvende hans kompetencer. Sammen med sheiken og Harriet begiver han sig ud på en rejse som skal forandre hele deres tilværelse….og hele verden.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en charmerende og dybt menneskelig filmoplevelse. Og som instruktør giver svenske Lasse Hallström som sædvanlig det hele en glød, der bagefter sidder som en varm fornemmelse i brystkassen.”

Salmon Fishing in the Yemen (Laksefiskeri i Yemen) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Salmon Fishing in the Yemen

Kategorier
FILM

John Tucker Must Die

Den amerikanske komedie John Tucker Must Die fra 2006 kan nu ses på Netflix.

John Tucker kan det hele. Han er anfører på skolens baskethold, han kommer fra en rig familie og han har udseendet med sig. Og nåh ja – så kan han det der med damer.

Men tre piger opdager, at de alle har datet ham på samme tid rotter de sig sammen for at få hævn.

På trods af Johns charme og evigt voksende popularitet lykkes det pigerne at udtænke en smart plan og få hjælp af byens nye pige. Formålet er en gang for alle at søle hans ry til og knuse hans hjerte.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

John Tucker Must Die kom på Netflix den 12. november 2011.

Se traileren til John Tucker Must Die