Delivery Man på Netflix

Delivery Man på Netflix

Den amerikanske komedie Delivery Man fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Den sympatiske, men livs- og karrieremæssigt udfordrede David Wozniaks (Vince Vaughn) liv tager en uventet drejning da han finder ud af, at han ved en beklagelig administrativ fejl er blevet far til 533 børn i forbindelse med sine donationer til en sædbank 20 år tidligere.

Han skylder desuden nogle ubehagelige fyre penge og er lige blevet fyret af sin gravide kæreste, så hans liv kunne faktisk ikke være meget værre, da han bliver sagsøgt af 142 af sine 533 donorbørn, som nu er i starten af tyverne og forlanger at få deres biologiske fars identitet at vide.

David skal nu bestemme sig for, om han skal stå frem og afsløre sin identitet, og kastes dermed ud på en livsomvæltende og emotionel rejse, der ikke alene får ham til at finde sig selv, men også det menneske, han kunne have været, hvis han havde handlet anderledes.

Anmelderne om Delivery Man

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “Dilemmaerne er ikke uinteressante, og målt på både charme og newyorkerstemning er der stof i ’Delivery Man’ til et par timers solid underholdning, uden at man på noget tidspunkt føler, at man er ved at falde på halen over komedien.”

Delivery Man kom på Netflix den 2. december 2015.

Se traileren til Delivery Man