Kategorier
BREAKING FILM

Fra Gladiator-instruktøren: ‘Kingdom of Heaven’

Ridley Scott’s storfilm Kingdom of Heaven, der har danskene Nicolaj Coster-Waldau og Ulrik Thomsen på rollelisten, er nu kommer på Netflix.

Vi er tilbage i 1100-tallet, hvor den unge fransk smed, Balian (Orlando Bloom) er i dyb dorg over at have mistet sin kone og lille søn.

Han møder ridderen Godfrey Of Ebelin (Liam Neeson), der fortæller at han er Balians far. Godfrey er nært tilknyttet Kongen af Jerusalem og dybt optaget af at opretholde freden i Det Hellige Land. Sammen tager de til Jerusalem, hvor interne stridigheder mellem korsridderne truer med at sprænge den spinkle våbenhvile med den legendariske arabiske leder Saladin.

Billed fra filmen Kingdom of HeavenPludselig ser Balian sig i et fremmed land, tjenende en dødsdømt konge og tiltrukket af kongens gådefulde søster, Prinsesse Sibylla (Eva Green). Balian sværger at kæmpe for retfærdighed og de svage, så han får sin sag for.

Kingdom of Heaven kom i de danske biografer i 2005 og de danske anmeldere gav filmen middelmådige karakterer. Kim Skotte fra Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Stormen på Jerusalem rummer kampscener, der vil gå over i filmhistorien som noget af det mest spektakulære og nærkampstærke, man har set.”

Kingdom of Heaven kom på Netdlix den 11. april 2014

Se traileren til Kingdom of Heaven

http://youtu.be/-oO6pCRe3pM

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Optagelserne til Netflix-serie om Marco Polo begyndt.

Så er optagelserne til den næste store satsning fra Netflix, en serie om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, begyndt.

Serien kommer til at følge Marco Polo opdagelses rejser til Kina i det 13. århundrede, hvor han pludselig havner midt i en brutal kinesisk krig.

Det er John Fusco, som er arkitekten bag denne serie, som produceres af Dan Minahan, der har været med til at skabe succes-serien ‘Game of Thrones’. De to norske instruktører Joachim Ronning og Espen Sandberg, der senest stod bag storfilmen ‘Kon-Tiki’, skal instruere de første to afsnit.

I rollen som Marco Poloi ser vi den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, som har medvirket i flere italienske tv-serier.

Serien optages dels i Italien, Kazakhstan og studier i Malaysia.

Marco Polo kommer til at bestå af 10 afsnit af hver en time og serien får premiere på Netflix over hele verden i slutningen af 2014.

Kategorier
BREAKING SERIER

Endelig: 2. sæson af ‘Homeland’ på Netflix!

Så kom 2. sæson af den prisvindende serie Homeland endelig på Netflix Danmark og dermed kan seriens mange fans endelig få besvaret en del af de spørgsmål, som 1. sæson efterlod os med.

Homeland vender tilbage i bedste stil: Marinesergenten Nicholas Brody ( Damian Lewis) er nu amerikansk kongresmedlem og den tidligere CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes) lever et helt normalt civilt job.

Pludselig opstår en ny og potentielt ødelæggende terrortrussel og Brody og Carries veje mødes igen og ligesom i første sæson står den på mistanke, bedrag og begær.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Glæd dig til 2. sæson af Homeland, som har vundet seks Emmy-priser inklusiv bedste kvindelige hovedrolle til Claire Danes, bedste mandelige hovedrolle til Damian Lewis og bedste dramaserie. Serien vandt også en Golden Globe for bedste tv-drama i 2012.

Se traileren til 2. sæson af ‘Homeland’

http://youtu.be/9r09K7bu9Q8

Optagelserne til 4. sæson af Homeland begynder i øvrigt til maj og forventes at få premiere i USA på tv-kanalen Showtime i slutningen af september 2014.

Kategorier
BREAKING FILM

Crowe og Wahlberg i ‘Broken City’ på Netflix

Korruption og politisk magtmisbrug udstilles i det amerikanske drama Broken City, som nu er kommet på Netflix Danmark

I Broken City bliver politibetjenten Billy Taggart (Mark Wahlberg) fyret efter en skudepisode i et af New Yorks belastede områder. Kun med hjælp fra borgmester Nicholas Hostetler’s (Russel Crowe) undgår han en tur bag tremmer.

Taggart skifter karriere og bliver i stedet detektiv. Efter syv år får han et jobtilbud fra borgmesteren, som mistænker sin hustru (Catherine Zeta-Jones) for utroskab. Billy kan ikke sige nej til opgaven, men opdager for sent, at sagen ikke er så let som først antaget. Pludselig er han på sporet af en større politisk skandale, samtidig med at borgmester kæmper for sit politiske liv i valgkampen.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Broken City er instrueret af Allen Hughes og filmen fik rimelige anmeldelser, da den kom i de danske biografer for knap 10 måneder siden.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “det ferme arrangement af afsløringer retter vores mistanke i nye retninger og løfter filmen over middelvandstand.” Også Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og kalder den for en poppet udgave af tv-serien The Wire.

Broken City kom på Netflix i Danmark den 1. april 2014

Se traileren til Broken City

http://youtu.be/Q3HgYu1atOo

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den historiske krigsfilm Ironclad på Netflix

Den britiske film Ironclad fra 2011, der er nu på Netflix, er som taget ud af historiebøgerne.

Det er beretningen om det frygtindgydende slag om Rochester slot – en sand historie om ære, handlekraft og spænding.

Vi befinder os i 1215, hvor England er styret af den onde Kong John (Paul Giamatti). Han har egentlig lovet frihed til folket, men da han bryder sit løfte, går en lille gruppe mænd sammen ved Rochester Castle for at kæmpe og stoppe den undertrykkende konges tyranni.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Ironclad fortæller historien om en af de mest voldelige og afgørende perioder i den engelske middelalderhistorie – da nogle få, gode mænd, Tempelriddere og krigere, kæmpede mod alle odds for at forsvare deres land mod en blodtørstig konge med storhedsvanvid.

Ironclad kom på Netflix den 1. april 2014

Se traileren til Ironclad:

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af kultserien ‘Dr Who’ på Netflix

Den populære britiske science-fiction serie Dr. Who har fået tilføjet 7. sæson på Netflix Danmark….eller rettere 7. serie, som det hedder på Dr. Who’sk.

Serien handler om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan som timelord rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed.

Her i 7. sæson når Doctor Whos rumeventyr i TARDIS et klimaks, da han genforenes med Amy og Rory, som overvejer at begynde et “normalt” liv sammen.

Kult-serien kørte i England fra 1963 til 1987, men genopstod i 2005 i en ny og moderne form. Siden 1963 har der været ikke færre end 12 forskellige doktorer, hvilket bruges meget kreativt i serien. Her i 7. sæson er det Matt Smith, der er Doktoren. Han havde rollen i tre år, men blev i 2013 afløst af den 55-årige Peter Capaldi.

KØB ‘DR. WHO BOXSÆT’ MED DE KLASSISKE AFSNIT

På Netflix ligger de første 7 serier, men desværre er der enkelte ‘huller’, som desværre ikke er på Netflix. En del fans savner især de særlige afsnit, der blev lavet efter afslutningen på den 4. serie (sæson). Disse afsnit er de sidste med den 10. Doktor, David Tennant og baner vej for den 11. Doktor, Matt Smith. Selv om det ikke er nødvendigt at se serien i kronologisk rækkefølge, giver det 1. afsnit af 5. serie ikke megen mening, hvis man ikke har set de særlige afsnit.

KØB ‘DR.WHO SPECIALS’ PÅ DVD FRA KUN 39,- 

7. sæson af Dr. Who kom på Netflix Danmark den 1. april 2014.

Se traileren til 7. sæson af Dr. Who:

Kategorier
BREAKING SERIER

3. og 4. sæson af ‘Drop Dead Diva’ nu på Netflix

Både 3. og 4. sæson af den amerikanske komedieserie Drop Dead Diva er netop kommet på den danske Netflix

Serien omhandler den tynde, blonde model, Deb (Brooke D’Orsay), der er en overfladisk kvinde, som mister livet i en bilulykke. Da hun i sit liv på jorden hverken har gjort noget ondt, men bestemt heller ikke noget godt, kalder englene hende for en ‘zero-zero’.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Dette er Deb bestemt ikke tilfreds med og hun trykker derfor på en knap, som skal sende hende tilbage på jorden igen. Turen retur går dog galt og Deb vågner i stedet op i den overvægtige Jane Bingums (Brooke Elliott) krop. Dette er en kvinde med en høj IQ, succes som advokat og masser af penge på kontoen. Pludselig er Deb advokaten, der skal føre sagter i retten og arbejde i advokatfirmaet.

Billede fra serien Drop Dead DivaDet kan lyde langt ude, men Josh Berman, som står bag serien har virkelig formået, at gøre emnerne i retsagerne og de interne stridigheder på jobbet relevante for alle. Kunne du lide serien ‘Ally McBeal’, så vil du helt sikkert elske denne serie.

Drop Dead Diva har været en stor succes for kabel tv-kanalen Lifetime og herhjemme har TV 3 Puls vist serien. Nu ligger alle fire sæsoner på den danske Netflix og dermed er serien komplet. Lifetime meddelte for et år siden, at der ikke kommer flere afsnit af serien. OPDATERET 2. september 2014: Tak til vores vågne brugere, som har gjort os opmærksom på, at det ikke er slut, når du har set den 4. sæson af Drop Dead Diva. Der er lavet yderligere to sæsoner, som vi naturligvis snart håber at få på Netflix.

Se traileren til ‘Drop Dead Diva’

Kategorier
BREAKING SERIER

To ny sæsoner af ‘Luther – strømer på kanten’

Netflix har netop tilføjet to nye sæsoner af den fremragende BBC-krimiserie ‘Luther’, som herhjemme hedder ‘Luther – Strømer på kanten’.

Serien hander om den hårdkogte politimand John Luther ( Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen i forsøget på at få de skyldige bag lås og slå. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer.

Idris Elba har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards.

Første sæson af ‘Luther’ ligger allerede på Netflix og med de to nye afsnit er serien komplet, for manden bag ‘Luther’, Neil Cross har desværre bekræftet, at der IKKE kommer en 4. sæson af serien. Der er dog overvejelser om, at lave en film med John Luther i hovedrollen.

Se traileren til ‘Luther’

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Sherlock’ nu på Netflix

2. sæson af den populære BBC-serie ‘Sherlock’ er nu kommet på Netflix.

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen.

Med ‘Sherlock’ er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

LÆS BOGEN ‘FRA HOLMES TIL SHERLOCK’

Selv om der er lavet mere end 200 serier og film om Sherlock Holmes, så tøver vi ikke med at kalde denne BBC-serier for den bedste Sherlock Holmes-serier nogensinde!

Serien rammer fuldstændig stemningen i Arthur Conan Doyles klassiske historier fra midten af 1800-tallet, men med en handling som foregår i nutidens London. For eksempel har Dr. Watson en blog på nettet, hvor du som seere kan følge med i de to detektivers arbejde.

2. sæson af ‘Sherlock’ kom på Netflix i Danmark den 31. marts 2014. Hver sæson består kun af 3 episoder, men de er til gengæld af halvanden times varighed.

Se traileren til 2. sæson af ‘Sherlock’

http://youtu.be/IOkLuk3Nx4Q

3. og 4. sæson af ‘Sherlock’

Når 3. sæson en gang kommer på Netflix, kan vi danskere i øvrigt glæde os over, at Lars Mikkelsen har fået en fremtrædende rolle i serien, som superskurken Charles Augustus Magnussen.

Og bare rolig – der kommer en 4. sæson af ‘Sherlock’. Efter en del rygter kunne BBC Crime i starten af marts bekræfte, hvad fans havde håbet på: Der kommer en 4. sæson, men du må væbne dig med tålmodighed. Serien forventes først at få premiere på BBC i 2016.

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ på Netflix

Der er god næring til små pigers prinsessedrømme i Disney-animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’, der netop har fået premiere på den danske Netflix.

Peter Pans gode veninde Klokkeblomst vover sig en dag ud af Drømmehaven og ind i Vinterskoven, selv om hun ved, at det er forbudt. Hun er nemlig en sommerfee, som ikke har noget at gøre i Vinterskoven, hvor frostfeerne lever.

I Vinterskoven møder hun frostfeen Vinterlilje og finder snart ud af at de to faktisk har nogle meget tætte bånd, som går dybere end bare et vendskab.

Eventyret er en del af serien af animationsfilm om Klokkeblomst, som vi kender fra Disney-klassikeren ‘Peter Pan’ fra 1953.

‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ kom i de danske biografer i efterårsferien 2012, hvor anmelderne var alt andet end begejstrede, men de er formentlig heller ikke en del af filmens målgruppe: Piger i alderen 3 til 8 år, som helt sikkert vil more sig og nyde den flotte eventyrfilm.

KØB ‘KLOKKEBLOMST & FEERNES HEMMELIGHED’ TIL KUN 89,95

Disney animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ fik premiere på Netflix Danmark den 23. marts 2014.

Se traileren til ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’