Kategorier
BREAKING FILM

Thure Lindhardt i prisvindende drama på Netflix

Det danske prisvindende drama ‘Broderskab’ fra 2010 er netop kommet på Netflix.

I filmen følger vi officeren Lars (Thure Lindhardt), hvis karriere i militæret stopper pludseligt, da flere at de menige beskylder ham for at lægge an på dem. Han tiltrækkes af en nynazistisk gruppe og i særdeleshed af et af gruppens medlemmer Jimmy (David Dencik), som han flytter ind hos. De indleder et forhold, men i den højreekstremistisk gruppe er man ikke begejstret for homoseksualitet.

Situationen og forældrenes manglende forståelse leder ham i favnen på en højreekstremistisk gruppe, hvis begavede leder, ‘Tykke’, finder Lars og hans synspunkter svært interessante. Også skallesmækkeren Jimmy har et godt øje til det nye, blonde medlem – men af helt andre årsager.

Filmen ‘Broderskab’ er instrueret af Nicolo Donato og den vandt ‘Den Gyldne Marcus Aurelius Jury Pris’ for bedste film ved filmfestivalen i Rom i 2009.

‘Broderskab’ (Brotherhood) kom på den danske Netflix den 15. marts 2014

Kategorier
BREAKING FILM

‘Kærestesorger’ på Netflix

De fleste på min alder (født 1969) husker helt sikkert filmen ‘Kundskabens træ’, som var et stensikkert indlæg i skoleundervisningen i 80’erne. Filmen ‘Kærestesorger’ er en slags opfølger til netop ‘Kundskabens træ’ på trods af, at der er knap 30 år i mellem de to film.

Igen er Niels Malmros tilbage med sine barndomserindringer og ligesom ‘Kundskabens træ’ blev ‘Kærestesorger’ indspillet over flere år, så filmens store persongalleri bliver reelt 3 år ældre i filmen. Filmen er indspillet på Viborg Katedralskole.

I ’Kærestesorger’ følger vi en gruppe unge igennem deres gymnasietid i starten af 1960’erne.  Filmens centrum er kæresteparret Jonas og Agnete, samt deres venner Toke, Birger og Liselotte, der alle bliver viklet ind i Jonas´ og Agnetes forhold.

KØB NIELS MALMROS FILMEN ‘SORG OG GLÆDER’ LIGE NU TIL SPOTPRIS!

Filmen havde præmiere i de danske biografer i 2009 og anmelderne gav den en middelkarakterer på 3 og 4 stjerner.

I filmens hovedroller finder vi Simone Tang, Thomas Ernst, Ida Dwinger, Søren Pilmark og Andrea Vagn Jensen

‘Kærestesorger’ fik præmiere på Netflix i Danmark den 15. marts 2014. 

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den sandfærdige ‘A Marine Story’ nu på Netflix

Militærdramaet ‘A Marine Story’ fra 2010 bygger på den sandfærdige historie om en kvinde, hvis liv ændres radikalt, da det kommer frem at hun er lesbisk.

Filmen handler om den dekorerede marineofficer Alexandra (Dreya Weber), som smides ud af marinekorpset under krigen i Irak.

Det sker under den tidligere DODT-lov (Don’t Ask Don’t Tell) som forbød seksuel kontakt med én af samme køn i militæret og al offentliggørelse af homoseksualitet.

Alexandra har mere end svært ved at vende militæret ryggen og leve i den konservative flække, hvor hun er vokset op.

Hun påtager sig opgaven at disciplinere den unge rebel, Saffron (Paris P. Pickard), i sin egen strenge bootcamp, men da rygterne om hendes seksualitet indhenter hende, skal det snart vise sig, at hun langt fra har været det værste igennem endnu.

‘A Marine Story’ kom på den danske Netflix den 12. marts 2014

Se traileren til ‘A Marine Story’

http://youtu.be/LF_7tdZAzP8

Kategorier
BREAKING FILM

Stjernebesatte ‘Rygtet siger’ på Netflix

Oplev Jennifer Aniston og Kevin Costner i den romantiske komedie ‘Rumor Has It’ (Rygtet siger), som netop er kommet på Netflix.

Filmen handler om Sarah (Jennifer Aniston), som er forlovet med Jeff. Sammen besøger de den kommende bruds familie, hvor Sarah under middagen finder ud af at hendes mor og bedstemor engang havde en affære med den samme mand, Beau (Kevin Costner), hvilket selvsagt gav anledning til en del problemer.

Bedre bliver det naturligvis ikke, da også Sarah går i seng med Beau, der således nu har har en æffære med tre generationer af kvinder fra den samme familie.

Rumor-has-it-billedeFilmen er den lettere uautoriserede fortættelse af Mike Nicholls’ “The Graduate” (Fagre voksne verden) fra 1967, som havde en ung Dustin Hoffman i hovedrollen, som  Ben Braddock der forføres af Mrs. Robinson og forelsker sig i hendes datter Elaine.

Det er instruktøren Rob Reiner, som har instrueret  ‘Rumor Has It’. Han stod også bag filmene ‘When Harry Met Sally’ og ‘The Story Of Us’.

De gav filmen middelmådige karaktere, med BT som højdespringeren med 4 stjerner: Jennifer er sød. Shirley MacLaine er forrygende. Og Kevin er så knastør, at det er en fornøjelse.

‘Rumor Has It’ (Rygtet siger), som kom på Netflix den 4. marts, er perfekt til en hyggestund i sofaen.

http://youtu.be/sohjTLctoV4

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fra Twilight-forfatteren: ‘The Host’ på Netflix

Filmen ‘The Host’ er baseret på Twilight-forfatteren Stephenie Meyers roman af samme navn, der på dansk hedder ‘Vandrende sjæle’

I filmen ‘The Host’ befinder vi os i en fremtidig verden, hvor menneskeheden er blevet invaderet af fremmede sjæle, der overtager menneskets sind én efter én.

Den unge kvinde Melanie Stryder (Saoirse Ronan) har stadig sin frie vilje og er derfor konstant på flugt. En dag møder hun menneskedrengen Jared (Max Irons) og det er kærlighed ved første blik. Men parret får desværre kun kort tid sammen, da Melanie fanges og overtages af sjælen Wanderer.

‘The Host’ er instrueret af Andrew Niccol og filmen fik en hård medfart af de danske anmeldere, da den kom op i biograferne i 2013.  En af de mest positive var Henning Høegs anmeldelse i BT, hvor han gav filmen 4 stjerner og skrev: “De unge skuespillere giver flot liv til budskabet og i en vigtig birolle giver én af branchens bedste, William Hurt, hele historien tyngde”

Det er endnu uvist om der kommer en ‘The Host 2’. Vi ved dog, at Twilight-forfatteren Stephenie Meyer arbejder på en efterfølger til bogen ‘Vandrende sjæle’, så mon ikke der kommer en to’er på et tidspunkt.

Indtil da kan du se ‘The Host’, som kom på den danske Netflix den 1. marts 2014.

 

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af ‘How I Met Your Mother’ på Netflix

Så kom 7. sæson af den Emmy-vindende sitcom ‘How I Met Your Mother’ endelig på den danske Netflix.

Serien handler om, hvordan Ted Mosby (Josh Radnor) møder moderen til sine børn. Her efter så mange sæsoner er der endnu ingen der ved hvem moderen rent faktisk er, men mon det afsløres i denne sæson?

‘How I Met Your Mother’ fik premiere på den amerikanske tv-station CBS i 2005 og har været en gigantisk seersucces. Serien har efterhånden opnået kultstatus og den har vundet ikke færre end 6 Emmy-awards.

FÅ SÆSON 8 AF ‘HOW I MET YOUR MOTHER’ ALLEREDE NU

Den 9. og formentlig også sidste sæson af serien vises netop nu i USA og det sidste afsnit sendes den 31. marts 2014.

De første syv sæsoner af ‘How I Met Your Mother’ ligger nu på den danske Netflix.

http://youtu.be/xGPQklYi84I

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Politiserien ‘The Glades’ nu på Netflix

Er du til en god, gammeldags politiserie, så er den nye Netflix-serie ‘The Glades’ formentlig noget for dig.

Her følger vi  Jim Longworth (Matt Passmore), der kriminalassistent i drabsafdelingen i Chigago: Han vælger at forlade byen og i stedet flytte til Palm Glade i Florida Everglades for at slappe mere af og nyde livet på golfbanen.

En usædvanlig høj mordprocent i den lille by spænder dog ben for Jim’s planer.  Følg Jim og hans team i den søvnige ferieby, hvor vejrudsigten altid står på sol, med risiko for mord!

Serien ‘The Glades’ er lavet af  Clifton Campbell og sendt på den amerikanske kabel tv-kanal A&E fra juli 2010 og frem til august 2013, hvor serien flere gange slog seerrekorderne for tv-kanalen. Der er lavet i alt 4 sæsoner af ‘The Glades’ og serien har ikke været vist på dansk tv.

‘The Glades’ er en af de kriminalserie, der hverken er for blød eller for hård og som kan ses af alle i familien.

De første tre sæsoner af ‘The Glades’ kom på Netflix den 1. marts 2014.

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Science fiction-serien ‘Alphas’ nu på Netflix

Opdateret d. 20. februar 2017: Serien Alphas forsvinder fra Netflix den 28. februar 2017. Det er uvist hvornår serien vender tilbage på Netflix.

Den anmelderroste amerikanske science fiction-serie ‘Alphas’ kan nu ses på den danske Netflix.

I serien følger vi Dr. Lee Rosen (David Strahairn) som leder en gruppe mennesker med særlige kræfter, de såkaldte ‘Alphas’.

Gruppen tæller Gary Bell (Ryan Cartwright), en autistisk ung mand, som kan se elektromagnetisk stråling. Marinesoldaten Cameron (Warren Christie), som behersker hyperkinesi. Han har et forhold med Nina (Laura Mennell), hvis talent er at overtale andre. Rachel Pirzad (Azita Ghanizada) har evnen til at bemærke selv de mindste detaljer og den tidligere FBI-agent Bill Harken (Malik Yoba) som for korte perioder kan øge både styrke, hurtighed og udholdenhed.

Gruppen arbejder på at uskadeliggøre andre ‘Alphas’ som bruger deres superkræfter på knap så gode hensigter.

Der er lavet to sæsoner af ‘Alphas’, men desværre tyder intet på, at der kommer en 3. sæson af serien. Den amerikanske kabel tv-kanal SyFy valgte nemlig at trække stikket på serien, da 2. sæson var sendt.

Alle 24 afsnit af ‘Alphas’ kom på den danske Netflix den 1. marts 2014.

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Falling Skies’ nu på Netflix

Millioner af seere følger med i denne Steven Spielberg producerede sci-fi serie ‘Falling Skies’, hvor sæson to netop er kommet på den danske Netflix.

Serien foregår seks måneder efter en invasion af rumvæsner, som har efterladt det meste af verden ude af funktion. Byer ligger i ruiner og infrastrukturen er smadret.

Vi følger Tom Mason (Noah Wyle), som tidligere var historieprofessor og far til tre, men nu er leder af modstandsbevægelsen i Boston, kendt som 2:e Mass. En gruppe, der vil gøre gå langt for at trænge de ondsindede aliens tilbage.

Den nye sæson af ‘Falling Skies’ garanterer mere action. For ud over den udmattende kamp, de selv kæmper mod de invaderende rumvæsner, så tyder meget på at en ny og meget farligere krig er på vej på Jorden.

Serien kører fortsat på den amerikanske kabel tv-kanal TNT, hvor man til sommeren 2014 gør klar til at vise 4. sæson af ‘Falling Skies’

De to første sæsoner ligger på den danske Netflix og består af hver 10 afsnit.

Kategorier
BREAKING SERIER

Alle afsnit af tv-serien ‘Chuck’ nu på Netflix

Fans af tv-serien ‘Chuck’ kan godt glæde sig. Nu er sæson 4 og 5 nemlig kommet på den danske Netflix og dermed er alle sæsoner tilgængelig på tjenesten.

Serien hander om Chuck Bartowski (Zachary Levi), der er en genial computernørd hos BuyMore. Han levede et almindeligt liv indtil han åbnede en e-mail, som indlæste stjålne regeringsoplysninger i hans hukommelse. Lige siden har hans liv været fyldt med action, spænding og en cool kæreste, der er hemmelig CIA agent. I starten skulle Sarah Walker (Yvonne Strahovski) blot passe på Chuck, men siden blev de to kærester.

Især seriens 4. sæson betegnes som et højdepunkt med gæsteoptræden fra mange spændende skuespillere, som f.eks Terminator-skuespilleren Linda Hamilton, Dolph Lundgren, Steve Austin og Timothy Dalton, som super skurk.

Seriens producere, Josh Schwartz og McG kombinerer avancerede tekniske dimser, heftig kampsport og redninger i sidste sekund med vidunderlige spioner i denne action-komedie om en helt almindelig fyr ved årtusindskiftet.

‘Chuck’ kørte på den amerikanske tv-station NBC i perioden 2008 til 2012, hvor sidste afsnit blev sendt. Fans af serien har længe diskuteret om det var den rigtige afslutning eller om et dalende antal seere var årsagen til, at stikket blev trukket.

Med tilføjelsen af 4 og 5 sæson ligger alle 91 afsnit af ‘Chuck’ nu på den danske Netflix.