Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Elementary sæson 4 på Netflix

Så kan alle fans af Sherlock Holmes godt begynde at glæde sig. Elementary sæson 4 er nu på Netflix.

Elementary er en moderne udgave af historien om den legendariske detektiv Sherlock Holmes.

Sherlock Holmes (Jonny Miller) er faldet i unåde i London og efter en omgang narkoafvænning flygter han til Manhattan, hvor hans stenrige far desværre tvinger ham til at udleve lidt af et mareridt. Han sørger for at sønnen får selskab – døgnet rundt – af den på alle måder ædruelige og sobre doktor Jane Watson (Lucy Liu).

Elementary sæson 4 på Netflix

Her i Elementary sæson 4  får trusler Sherlock til at kæmpe for at komme ind i varmen igen hos politiet i New York, da hans far, som er som en fremmed for ham, ankommer til byen.

Serien er skabt af Robert Doherty, der har givet Arthur Conan Doyles klassiske figurer en makeover og har ført dem frem til det 21. århundrede.

Elementary-season-4
Elementary sæson 4 kan nu streames på Netflix

Hvornår kommer Elementary sæson 5 på Netflix?

Hvis du allerede har se alle 24 afsnit af sæson 4 er du sikkert helt klar på, at kaste dig over Elementary sæson 5.

Den gode nyhed er, at der kommer endnu en sæson, men den dårlige er, at du desværre må væbne dig lidt med tålmodighed. Sæsonen kører fortsat på amerikansk tv og derfor skal vi ikke regne med at se sæson 5 på Netflix før til maj 2018.

Elementary på Netflix

Der er indtil videre lavet fem sæsoner af serien – sæson 5 kører netop nu (maj 2017) på den amerikanske tv-station CBS. Meget tyder heldigvis på, at der også kommer en Elementary sæson 6. Der er dog endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra CBS.

Men selv om serien fortsætter er det ikke sikkert, at makkerparret Sherlock og Jane fortsætter. I hvert fald ikke hvis man skal tro det amerikanske magasin EW, der har talt med seriens bagmand Rob Doherty.

Elementary sæson 4 kom på Netflix Danmark den 1. maj 2017, hvor også de tre første sæsoner ligger.

Se traileren til Elementary sæson 4

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Sherlock sæson 4 nu på Netflix

For fans af den Emmy-vindende, populære BBC-serie Sherlock er der virkelig noget at se frem til på Netflix, hvor streamingtjenesten viser Sherlock sæson 4 dagen efter afsnittet har haft premiere på BBC.

Det er første gang, at Netflix er så hurtig ude med nye afsnit af serien og det betyder også, at du ikke får alle sæsonens afsnit på én gang, men må vente til næste mandag med en nyt afsnit.

Præcis som i de foregående sæsoner, består sæson 4 af tre afsnit: The Six Thatchers, The Lying Detective og The Final Problem

BBC-serien Sherlock

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen. Med BBC-serien Sherlock er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

Sherlock sæson 4

Selv om denne sæson kommer efter særafsnittet The Abominable Bride, er den i virkeligheden efterfølgeren til sæson 3, som jo sluttede noget hårrejsende.

Scotland Yard henvender sig til Sherlock (Benedict Cumberbatch) med en mystisk sag, der indvolverer en ministers søn og ødelagte billeder af den afdøde premierminister Margaret Thatcher.

Sherlock på Netflix

Serien Sherlock er nomineret til et hav af priser og er blevet rost til skyerne af anmelderne. På Imdb (Internet Movie DataBase) får den karakteren 9,3 (ud af 10), hvilket er ganske usædvanligt.

Selv om der er lavet mere end 200 forskellige film og serier om Sherlock Holmes, så er dette en af de absolut bedste. Folkene bag serien rammer stemningen i Arthur Conan Doyles kendte historier fra midten af 1800-tallet. I denne serier foregår handlingen dog i nutidens London og det er muligt at følge med i Dr. Watsons blog på nettet.

Der er indtil videre kun lavet de fire sæsoner af Sherlock, men noget tyder dog på, at der også kommer en Sherlock sæson 5. Folkene bag serien, Steven Moffat and Mark Gatiss udtalte sidste år til RadioTimes, at de har manuskriptet klar og at de to kommende sæsoner (sæson 4 og 5) formentlig bliver deres bedste.

SE ALLE SERIE-NYHEDERNE PÅ NETFLIX HER

Sherlock sæson 4 kom på Netflix Danmark den 2. januar 2017, hvor også de tre foregående sæsoner og særafsnittet: The Abominable Bride kan ses.

Se traileren til Sherlock sæson 4

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Sherlock’ nu på Netflix

2. sæson af den populære BBC-serie ‘Sherlock’ er nu kommet på Netflix.

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen.

Med ‘Sherlock’ er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

LÆS BOGEN ‘FRA HOLMES TIL SHERLOCK’

Selv om der er lavet mere end 200 serier og film om Sherlock Holmes, så tøver vi ikke med at kalde denne BBC-serier for den bedste Sherlock Holmes-serier nogensinde!

Serien rammer fuldstændig stemningen i Arthur Conan Doyles klassiske historier fra midten af 1800-tallet, men med en handling som foregår i nutidens London. For eksempel har Dr. Watson en blog på nettet, hvor du som seere kan følge med i de to detektivers arbejde.

2. sæson af ‘Sherlock’ kom på Netflix i Danmark den 31. marts 2014. Hver sæson består kun af 3 episoder, men de er til gengæld af halvanden times varighed.

Se traileren til 2. sæson af ‘Sherlock’

http://youtu.be/IOkLuk3Nx4Q

3. og 4. sæson af ‘Sherlock’

Når 3. sæson en gang kommer på Netflix, kan vi danskere i øvrigt glæde os over, at Lars Mikkelsen har fået en fremtrædende rolle i serien, som superskurken Charles Augustus Magnussen.

Og bare rolig – der kommer en 4. sæson af ‘Sherlock’. Efter en del rygter kunne BBC Crime i starten af marts bekræfte, hvad fans havde håbet på: Der kommer en 4. sæson, men du må væbne dig med tålmodighed. Serien forventes først at få premiere på BBC i 2016.