Sherlock sæson 4 nu på Netflix

Sherlock sæson 4 nu på Netflix

For fans af den Emmy-vindende, populære BBC-serie Sherlock er der virkelig noget at se frem til på Netflix, hvor streamingtjenesten viser Sherlock sæson 4 dagen efter afsnittet har haft premiere på BBC.

Det er første gang, at Netflix er så hurtig ude med nye afsnit af serien og det betyder også, at du ikke får alle sæsonens afsnit på én gang, men må vente til næste mandag med en nyt afsnit.

Præcis som i de foregående sæsoner, består sæson 4 af tre afsnit: The Six Thatchers, The Lying Detective og The Final Problem

BBC-serien Sherlock

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen. Med BBC-serien Sherlock er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

Sherlock sæson 4

Selv om denne sæson kommer efter særafsnittet The Abominable Bride, er den i virkeligheden efterfølgeren til sæson 3, som jo sluttede noget hårrejsende.

Scotland Yard henvender sig til Sherlock (Benedict Cumberbatch) med en mystisk sag, der indvolverer en ministers søn og ødelagte billeder af den afdøde premierminister Margaret Thatcher.

Sherlock på Netflix

Serien Sherlock er nomineret til et hav af priser og er blevet rost til skyerne af anmelderne. På Imdb (Internet Movie DataBase) får den karakteren 9,3 (ud af 10), hvilket er ganske usædvanligt.

Selv om der er lavet mere end 200 forskellige film og serier om Sherlock Holmes, så er dette en af de absolut bedste. Folkene bag serien rammer stemningen i Arthur Conan Doyles kendte historier fra midten af 1800-tallet. I denne serier foregår handlingen dog i nutidens London og det er muligt at følge med i Dr. Watsons blog på nettet.

Der er indtil videre kun lavet de fire sæsoner af Sherlock, men noget tyder dog på, at der også kommer en Sherlock sæson 5. Folkene bag serien, Steven Moffat and Mark Gatiss udtalte sidste år til RadioTimes, at de har manuskriptet klar og at de to kommende sæsoner (sæson 4 og 5) formentlig bliver deres bedste.

SE ALLE SERIE-NYHEDERNE PÅ NETFLIX HER

Sherlock sæson 4 kom på Netflix Danmark den 2. januar 2017, hvor også de tre foregående sæsoner og særafsnittet: The Abominable Bride kan ses.

Se traileren til Sherlock sæson 4

Ældre artikler