Kategorier
BREAKING FILM

Ironclad 2: Battle for Blood

Den britiske action film fra 2014, Ironclad 2: Battle for Blood kan nu ses på Netflix.

Ironclad 2: Battle for Blood handler om begivenhederne efter den store belejring af slottet i Rochester i 1215.

Der er gået et år siden konflikten på Rochester Castle og de blodige kampe, der førte til voldsomme dødsfald – heriblandt den fjendtlige leders søn. Dette får de fjendtlige keltere til at sværge hævn.

En overlevende fra det store slag står over for en fjende, der truer England. Han samler en broget flok af krigere og lejesoldater for at tage tilbage til sin klans slot og forsvare det mod hævngerrige keltiske stammekrigere.

Filmen er efterfølger til Ironclad fra 2011, der kan ses uafhængigt af hinanden.

Ironclad 2: Battle For Blood på Netflix

Filmsitet CinemaOnline gav filmen 4 stjerner og skrev: “(filmen)…kan anbefales til alle med hang til tempofyldt action som passer fint til et overskueligt persongalleri samt et plot som er fritaget for enhver form for kryptisk kode. Kort fortalt, du skal holde med englænderne på borgen og buh’e af kelterne som angriber.”

Ironclad 2: Battle For Blood kom på Netflix den 1. marts 2016. 

Se traileren til Ironclad 2: Battle For Blood

Kategorier
BREAKING FILM

Den historiske krigsfilm Ironclad på Netflix

Den britiske film Ironclad fra 2011, der er nu på Netflix, er som taget ud af historiebøgerne.

Det er beretningen om det frygtindgydende slag om Rochester slot – en sand historie om ære, handlekraft og spænding.

Vi befinder os i 1215, hvor England er styret af den onde Kong John (Paul Giamatti). Han har egentlig lovet frihed til folket, men da han bryder sit løfte, går en lille gruppe mænd sammen ved Rochester Castle for at kæmpe og stoppe den undertrykkende konges tyranni.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Ironclad fortæller historien om en af de mest voldelige og afgørende perioder i den engelske middelalderhistorie – da nogle få, gode mænd, Tempelriddere og krigere, kæmpede mod alle odds for at forsvare deres land mod en blodtørstig konge med storhedsvanvid.

Ironclad kom på Netflix den 1. april 2014

Se traileren til Ironclad:

Kategorier
FILM

“Frihedskæmperen Max Manus” på Netflix

Se filmen ‘Frihedskæmperen Max Manus’ om en af de vigtigste personer i den norske modstandsbevægelse på Netflix. 

I filmen følger vi den dansk-norske Max Manus (Aksel Hennie) fra han i 1939 frivilligt melder sig til vinterkrigen i Finland og kort tid efter den tyske invasion af Oslo 9. april 1940 starter flere modstandsgrupper. Han starter sin modstandkamp relativt amatøragtig, men under en flugt til Storbritannien uddannes han af det britiske marinekorps. Da han vender tilbage til Norge er han sabotør og klar til at gå efter de tyske transportskibe i Oslofjorden.

Modstandsgrupperne omkring Max Manus havde via deres sabotager betydelig virkning på tyskerne, men som i Danmark var det en farlig mission de var på, som kun slap fra med livet i behold.

Da ‘Frihedskæmperen Max Manus’ kom i de danske biografer i 2010 undlod de danske anmeldere ikke at sammenligne filmen med den danske modstandsfilm ‘Flammen & Citronen’. De fleste anmeldere var dog enige om, at den norske film er væsentlig bedre end den danske pendant.

‘Frihedskæmperen Max Manus’  blev et tilløbsstykke i de norske biografer, hvor den blev set af mere end 1,2 millioner mennesker. Den 15. januar 2014 kom den på den danske udgave af Netflix.

Se traileren til ‘Frihedskæmperen Max Manus’