Den britiske BBC tv-film fra 2015, The Scandalous Lady W kan nu ses på Netflix.
Vi er tilbage i 1781, hvor den velhavende arving Seymour, Lady Worsley (Natalie Dormer), skaber vild forargelse, da hun forlader sin mand, den respektabele MP Sir Richard Worsley (Shaun Evans), og stikker af med hans bedste ven, kaptajn George Bisset (Aneurin Barnard).
Ude af sig selv beslutter Sir Richard for at sagsøge Bisset for “uretmæssig overtagelse af hans ejendom” og kræver en rekordstor erstatning på £ 20.000 for skaderne. Mens Lady Worsley og Bisset gemmer sig på et hotel i London, går Sir Richard og hans advokater i gang med at bevise sin kones utroskab gennem en række luskede ordninger.
Da sagen kommer for retten, lyver Sir Richard om sit forhold til Seymour og maler et perfekt billede af deres ægteskab og overtaler andre til at gøre det samme. Bisset er sikker på at blive dømt, men Seymour har udtænkt sig en dristig plan. For at redde sin elskede fra ruin, afslører hun en chokerende hemmelighed – en, der overrasker retten, sætter hendes omdømme i fare og vendte retssagen i det 18. århundredes største sex-skandale.
The Scandalous Lady W på Netflix
The Scandalous Lady W bygger på Hallie Rubenhold’s roman Lady Worsley’s Whim og er baseret på en sandfærdig historie. Det menes i øvrigt, at den rigtige Lady Worsley havde ikke færre end 27 elskere mens hun var gift med Sir Richard Worsley.
Den britiske presse var ikke specielt begejstret for filmen, da den blev vist på BBC i sensommeren 2015 og The Telegraph gav kun filmen 2 stjerner.
The Scandalous Lady W kom på Netflix den 17. februar 2016.
Den amerikanske tv-film fra 2010, The Client List med Jennifer Love Hewitt kan nu ses på Netflix.
The Client List handler om Samantha Horton (Jennifer Love Hewitt), der er en husmor og fysioterapeut fra Texax, som lever et dobbeltliv. Da hendes mand mister sit arbejde tager hun arbejde på en massageklinik i nabobyen.
Hun er dog ikke klar over, at de andre ansatte faktisk er prostituerede, som servicerer en lang række rige og magtfulde forretningsmænd med ydelser, der ikke står på prisskiltet. Da politiet laver en razzia på stedet arresterer de Samantha og hun bliver pludselig hovedvidnet i en sag om at få lagt magtfulde mænd i håndjern og tvinge en lille by i Texas i knæ.
På rollelisten ses også Cybill Shepherd, der spiller Samantha Hortons mor.
The Client List var oprindelig en tv-serie, men den er siden blevet klippet sammen til en tv-film. Filmen skulle være baseret på en autentisk historie.
The Client List kom på Netflix den 1. februar 2016.
Dem amerikanske actionfilm fra 2007, The Condemned kan nu ses på Netflix.
Jack Conrad (Steve Austin) sidder på dødsgangen i et korrupt centralamerikansk fængsel, men får et tilbud af en stenrig tv-producer, der køber ham til at deltage i et illegalt reality-show.
Han skal sendes til en lillebitte fjerntliggende ø, hvor han skal kæmpe mod ni andre dødsdømte mordere i en stor kamp. Den sidst overlevende deltager vil blive benådet og således undgå henrettelse. Samtidig vil millioner af seere kigger på den ucensurerede vold online.
The Condemned kom på Netflix den 17. februar 2016.
Historien om hvordan skateboarding for alvor blev til en verdensomspændende dille, kan ses i filmen Lords of Dogtown fra 2005, der nu er på Netflix.
Vi er i midten af 70’ernes California, hvor Tony Alva (Victor Rasuk), Stacy Peralta (John Robinson) og Jay Adams (Emile Hirsch) en gruppe drenge fra Dogtown ved den kendte Venice Beach i Los Angeles voksede op med et skateboard under fødderne.
For dem var surfbrættet og skateboardet den eneste beskæftigelse, der gav livet mening. Samlingspunktet var surf-butikken Zephyr, hvis ejer hurtigt ser, at drengene har talent for skateboarding. De ender med at blive berømte under navnet The Z-Boys.
Deres træning foregår i begyndelsen i tomme swimming pools i velhavende forstadshjem, som de erobrer, når ejerne er ude.
Lords of Dogtown på Netflix
I rollen som Skip ses Heath Ledger. Filmen er instrueret af Catherine Hardwicke.
Lords of Dogtown kom på Netflix den 17. februar 2016.
Den amerikanske kultfilm Sharknado 3 fra 2015 kan nu ses på Netflix.
En enorm bølge af Sharknados truer nu den amerikanske østkyst og endnu en gang må vores superhelt Fin Shepard (Ian Ziering) ud med sin motorsav og sætte livet på spil for at redde sine børn, som er på ferie. Mens han kæmper sig fremad mod syd, suger Sharknado’erne sig sammen og svulmer op til gigantiske størrelser – voldsommere og større end nogensinde og ser ud til at ramme Washington D.C.
Spørgsmålet er, om film kan være så dårlige, at de faktisk er gode? Det er der mange som mener og de mener faktisk, at lige præcis Sharknado-serien er af den kaliber.
Så er du til B-film, så kan du lige så godt vælge en god B-film og her er Sharknado-serien oplagt. Da den første Sharknado blev vist på SyFy Channel i 2013 medførte den 4-5000 tweets i minuttet, hvilket sendte denne besynderlige film direkte ind pop-kulturen og gav den kultstatus.
Sharknado på Netflix
Sharknado 3 kom på Netflix den 17. februar 2016, hvor de to foregående film også ligger.
Den amerikanske musical-film fra 2010, Burlesque med Christina Aguilera og Cher i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.
Det er krisetid på The Burlesque Lounge, et majestætisk, men faldefærdigt teater, der er hjemsted for et inspirerende koncertsted. Publikum bliver færre og færre, og ejeren Tess (Cher) kæmper hårdt for at få stedet til at løbe rundt.
Samtidig forlader Iowa-pigen Ali (Christina Aguilera) sine trange kår og drager til Los Angeles for at forfølge sine drømme.
Da hun får job som servitrice på The Burlesque Lounge kickstartes hendes drømme om at komme til at stå på scenen. Hun bliver så begejstret for de vilde kostumer og den ligefremme dans, at hun giver sig selv løfte om at optræde der en dag. Inden længe står hun på scenen og fra det øjeblik er hun solgt. Derefter bliver hendes liv uløseligt knyttet til Tess og The Burlesque Lounge.
Burlesque på Netflix
Langt fra alle de danske anmeldere var begejstrede for filmen, men BT’s anmelder gav dog filmen 5 stjerner og skrev: “…filmen koger suppe på mange kendte film- musicals (‘Showgirls’, ‘Flashdance’), men koger den godt i en show-film, der strutter af energi og dansenumre der er alt for flotte til den luvslidte klub, det foregår i.”
Det romantiske drama fra 2005, The Notebook kan nu ses på Netflix.
The Notebook er af mange beskrevet som den mest romantiske film, der nogensinde er lavet og med en premiere dato DAGEN EFTER Valentinsdag, må Netflix have skrevet sig ind i historiebøgerne for dårligste timing.
Filmen handler om to teenagere, Allie (Rachel Adams) og Noah (Ryan Gosling), der lever i det sydlige USA i begyndelsen af 1940. De forelsker sig over hals og hoved og deler en uforglemmelig sommer sammen.
Allies overklasse forældre ønsker for intet i verden at hun skal gifte sig med en knægt fra arbejderklassen og sætter en stopper for forholdet. Allie drager bort for at starte på skole, mens Noah bliver tilbage. Han skriver breve til hende hver dag i et år, men får aldrig svar. Da de ved et tilfælde mødes mange år senere er det for sent – Allie er forlovet og skal giftes.
Historien om Allie og Noah er skrevet i en gammel notesbog og har stor betydning for Duke (James Garner), en ældre herre, der dagligt besøger sin veninde (Gena Rowlands) på alderdomshjemmet. Han læser historien for hende igen og igen – men lige lidt hjælper det. Hun er senil og husker intet…
Facts om The Notebook
Filmen er Ryan Goslings mest succesfulde film til dato og det på trods af, at han har medvirket i et hav af andre succesfulde film. Han fik i øvrigt rollen som Noah fordi han ikke så godt ud! Det var meldigen fra instruktøren.
Rygtet vil i øvrigt vide, at Ryan Gosling og Rachel Adams ikke kunne udstå hinanden og det på trods af, at de på filmen virker ufattelige forelskede.
The Notebook på Netflix
Filmen er baseret på Nickolas Sparks’ bestseller-roman Minder I Mol. Han har nu fem bestseller noveller bag sig, hvoraf de tre er blevet filmatiseret: The Notebook, Message in a Bottle og A Walk to Remember.
Det er højsæson for skiferier og tusindvis af danskere tager i disse uger nord eller syd på for at stå på ski. Efter en lang og hård dag på bakkerne kan det være fristende at slappe af på værelset eller i hytten med yndlings-serien på Netflix, ligesom ungerne kan sidde og hygge sig med deres børneprogrammer på Netflix.
Den 6. januar 2016 kom den fantastiske melding fra Netflix, at streamingtjenesten nu kan ses i 130 lande. Dermed kan du med dit danske Netflix-abonnement se Netflix nærmest i alle lande. Det er blot lande som Kina, Nordkorea og Syrien hvor tjenesten fortsat ikke kan ses.
Det skal du være opmærksom på
Der er dog et par ting du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at se Netflix på skiferien.
Du kommer nemlig til at se det pågældende lands Netflix. Det vil sige, at hvis du er i Tyskland eller Østrig, får du den tyske eller østrigske udgave af Netflix. Dermed er det slut med de danske undertekster og dansk tale på børnenes serier. Men bare rolig: Hvis ungerne er trætte af, at Peter Pedal taler tysk, kan det naturligvis klares på få minutter.
Her er vores guide til dig, der gerne vil have Netflix med på skiferien:
Hvis skiferien går til Norge eller Sverige
Efter en lang dag på ski er det fantastisk at slappe af med en film på Netflix
Der er ikke de store problemer i at se Netflix i hverken Norge eller Sverige. Udvalget i de to lande er stort set identisk, med det du kender fra Danmark og du bør ikke en gang undvære de danske undertekster. Det er dog muligt, at børnene ikke kan få dansk tale på deres film og serier.
Hvis de ønsker dette, er du nødt til at få et abonnement hos f.eks. Unlocator. Det er 100% gratis i 7 dage og på den måde kan du let komme til at se Netflix Danmark.
Hvis skiferien går til Italien, Polen, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Østrig eller Schweiz
Det burde nu være muligt at se Netflix i alle europæiske lande. Du skal blot være opmærksom på, at udvalget er noget tyndere end det vi kender fra Netflix i Danmark og du må undvære de danske undertekster / dansk tale på børnefilmene. På stort set alle film og serier kan du vælge at se dem på originalsproget, hvis du ikke er så meget til den tyske eller franske synkronisering.
Det er dog forholdvis let, at komme til at se Netflix Danmark. Alt hvad det kræver er et abonnement hos f.eks. Unlocator, Un-Block.US eller OverPlay. Netop nu kan du prøve Unlocator GRATIS i 7 dage, hvilket jo burde række til skiferien.
Hvis skiferien går til et af de lande hvor Netflix ikke er.
Der er efterhånden ikke mange lande tilbage, hvor du ikke kan se Netflix, men hvis du havner i et af de lande vil du blive mødt af beskeden ‘You Cannot Watch Netflix from This Location’. Så selvom du står med et dansk Netflix abonnement, så blokeres Netflix fordi du er i et land, som endnu ikke har Netflix.
Du skal derfor omgå denne blokkering, hvilket kan gøres på 2 minutter med et abonnement hos f.eks. Unlocator, Un-Block.US eller OverPlay. Hos Unlocator kan du endda få de første 7 dage helt gratis, hvilket burde være nok til en 7 dages skiferie.
Netflix i bilen
Som underholdning til ungerne på bagsædet på en tur til Norge eller Østrig er Netflix ikke det mest optimale valg. Det er nemlig ikke muligt at downloade film fra Netflix – de skal streames. Du skal med andre ord bruge mobildata, hvilket er til at klare, mens I stadig kører rundt i Danmark. Det bliver straks en meget dyr fornøjelse i udlandet, som bestemt ikke kan anbefales!
Hvis du får et abonnement hos mobilselskabet 3 kan du dog uden problemer streame Netflix i bilen – også når du er på skiferie. Se mere HER
En anden løsning kunne være, at få et ViaPlay abonnement. Hos ViaPlay er det nemlig muligt at gemme film og serier på tabletten og se dem, selv når der ikke er internetforbindelse. En fantastisk feature der er helt perfekt til skiferien! Du kan lige nu prøveViaPlay 100% gratis i 30 dageved at bruge detteLINK.
Slå mobildata fra!
Hvis du ønsker at se Netflix på din smartphone bør du straks slå ‘mobildata’ fra. Det der skulle have været lidt hygge på værelset kan nemlig hurtig blive et dyrt bekendskab, hvis det sker via din smartphones dataopkobling fra udlandet. Derfor bør du slå mobildata fra – også selv om du bruger et hotspot eller hotellets WiFi. Årsagen er, at hvis din WiFi-forbindelse går ned eller svigter, vil telefonen automatisk slå over på mobildata og så begynder taxameteret at tælle.
Sæt Netflix op til lavere internet-hastighed
De fleste hoteller oplever et voldsomt pres på deres WiFi-forbindelse, hvilket kan betyde at hastigheden på internetforbindelsen hele tiden varierer. Da Netflix bruger adaptive streaming vil billedkvaliteten på dit stream hele tiden være den bedst-mulige i forhold til din internetforbindelse. Det kan gøre det til et mareridt, fordi billedkvaliteten hele tiden skifter. Hvis du vil undgå dette, kan du ændre afspilningsindstillingerne på din Netflix konto. Under ‘Dataforbrug pr. skærm’ vælger du ‘Mellem’ hvilket er en udmærket kvalitet til smartphone eller tablet skærme.
Hvis der ikke er internet-forbindelse eller WiFi på hotellet
Hvis du er havnet et sted uden internet eller WiFi-forbindelse, er der ikke så meget du kan gøre. Du kommer i hvert fald ikke til at se Netflix. Alle film og serier på Netflix skal streames, hvilket kræver en internetforbindelse. Hvis du ikke kan undvære film og serier kan du få et abonnement hos ViaPlay. Her er det muligt at gemme film og serier ned på computeren, din tablet eller smartphone og se dem, selv når du ikke har internetforbindelse. Lige nu kan du prøve ViaPlay 100% gratis i 30 dage – uden binding! Kom til tilbuddet HER.
Rigtig god vinterferie. Pas godt på dig selv og hinanden!
Den amerikansk/canadiske teen-serie Open Heart fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Open Heart handler om den rebelske 16-årige teenager Dylan Blake (Karis Cameron), hvis liv ikke aldrig går som hun selv ønsker det.
Først forsvinder hendes far, Richard (Jeffrey Douglas) pludseligt og samtidig finder hun sammen med de forkerte venner, som får hende i uføre. Hun anholdes og dømmes til samfundstjeneste på det hospital, hvor hendes søster (Tori Anderson) og mor (Jenny Cooper) er læger og hendes bedste forældre sidder i bestyrelsen.
Alt hvad Dylan skal gøre er at følge reglerne på hospitalet. Men hospitalet var det sidste sted hvor faderen var set i live og selv om alle siger, at der er tale om en helt naturlig forsvindingssag, så nægter Dylan at tro på det.
I hemmelighed indleder hun sammen med vennerne Mikayla (Cristine Prosperi) og Wes (Justin Kelly) en efterforskning, der skal forsøge at klarlægge hvad der er sket med ham.
Open Heart på Netflix
Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af Open Heart og det er uvist om der kommer en sæson 2.
Open Heart sæson 1 kom på Netflix den 14. februar 2016.
Så er det Valentinsdag – en dag i kærlighedens tegn…eller i hvert fald en dag hvor blomsterhandlerne og slikbutikkerne får dollartegn i øjnene. Men fortvivl ikke: Det kan gøres billigere og måske endda også bedre. Hvad med at arrangere en hyggelig aften hjemme med mad udefra og så et par romantiske film på Netflix?
Derfor har vi her på redaktionen gået igennem udvalget af romantiske film på Netflix, så du kun får det bedste til din Valentinsdag.
Vores Valentinsgave til dig er listen over De 7 Bedste Romantiske Film på Netflix lige nu. Alle film, der passer perfekt til en Valentinsaften – enten alene eller sammen med den du holder af.
Som altid i vores ‘Bedste på Netflix’-serie er filmene opstillet i kronologisk rækkefølge med de nyeste film først. Alle filmene er på den danske udgave af Netflix søndag den 14. februar 2016.
Danny Maccabee (Adam Sandler) møder sin drømmepige (Brooklyn Decker), men bliver nødt til at bede sin trofaste assistent Katherine (Jennifer Aniston) om at foregive at være hans kommende ekskone for at dække over en skødesløs løgn. Da flere løgne giver bagslag, bliver Katherines børn også indkaldt, og alle tager af sted til Hawaii på en tosset weekend, hvor det hele løber af sporet og afprøver
grænserne for, hvor langt man vil gå i kærlighedens navn.
Dear John (2010)
Vi lægger hårdt ud med den romantiske film ‘Dear John’, der handler om en amerikansk soldat John (Channing Tatum) og den unge universitetsstuderende Savannah (Amanda Seyfried). De mødes ved et tilfælde og på blot to uger falder de to pladask for hinanden. Men John er professionel soldat, og snart er der atter bud efter ham i et af verdens mange brændpunkter. Kan forhold består, når pen og papir erstatter fysisk kontakt? Vil kærligheden overleve? Det er den Oscar-nominerede instruktør Lasses Hallström, der står bag denne perle af en romantisk komedie, der er perfekt til en Valentinsdag. Udover en fantastisk film vil du helt sikkert også elske soundtracket til ‘Dear John’.
Letters to Juliet (2010)
Amanda Seyfried er også finde i film nr. to på listen, som er ‘Letters to Juliet’. Her er den unge journalist, Sophie Hall (Amanda Seyfried) på ferie i Verona i Italien sammen med sin forlovede, Victor (Gael García Bernal). Sophie besøger den kendte gårdhave, hvor Juliet Capulet fra Shakespeares tragiske drama om Romeo og Julie boede, her finder hun et 50 år gammelt brev skrevet af Claire Smith (Vanessa Redgrave), der som teenager var dybt forelsket i den unge italiener ved navn Lorenzo (Franco Nero). Sophie vælger at besvare brevet og hun kastes ud i en jagt på at finde denne Lorenzo, sammen med Claire og hendes barnebarn Charlie (Christopher Egan). En virkelig sød film, der passer perfekt til årets mest romantiske dag.
The Proposal (2009)
Vores 3. film er den romantiske komedier med Sandra Bullock og Ryan Reynolds. Den ambitiøse forlagsredaktør Margaret står over for at blive udvist af USA, så for at blive i landet siger hun, at hun er forlovet med sin assistent Andrew. Han spiller med på idéen, men med et par af sine egne betingelser. Det usædvanlige par tager til Alaska for at møde hans ejendommelige familie (Mary Steenburgen, Craig T. Nelson, Betty White), og bypigen, der altid har styr på alt, befinder sig pludselig langt ude på landet. Med et improviseret bryllup på trapperne og en immigrationsmedarbejder lige i hælene, holder Margeret og Andrew sig til planen. The Proposal er en uimodståelig komedie du vil sige ja til igen og igen.
http://youtu.be/V3JpKPZkC2w
Love Happens (2009)
Hvad er en liste over romantiske film uden Jennifer Aniston. Derfor skal ‘Love Happens’ med på listen. Det er et romantiske drama om enkemanden Burke Ryan (Aaron Eckhart), der vælger at skrive en bog om at leve med sorgen og tabet af sine elskede. Bogen bliver et stor succes og Burker ender som en slags selvhjælpsguru, der holder foredrag over hele landet. Under et af sine mange foredrag møder han blomsterhandleren Eloise (Jennifer Aniston) og indser at han ikke selv lever helt efter bogens forskrifter. Og er det ham der har brug for hjælp, for at kunne hjælpe sig selv.
PS: I love you (2007)
En af favoritterne når vi taler romantiske dramaer er ‘P.S. I love you’, der handler om Holly (Hilary Swank) og Gerry (Gerard Butler), der er unge, nygifte og lykkelige. Pludselig dør Gerry og Holly efterlades helt alene uden at vide hvordan hun skal komme videre. Nøglen får hun på sin 30 års fødselsdag, hvor hun modtager et brev fra Gerry skrevet inden hans død. Det er det første af 10 breve, der for en stund holder Holly tæt på sin elskede og langsomt fører hende videre i livet. Hvert brev byder på et nyt, uforudsigeligt eventyr. Og hvert brev slutter med de samme ord: P.S. I Love You. En film du ikke bør se uden at have en pakke Kleenex i nærheden. Så er du advaret.
You’ve Got Mail (1998)
Fantastisk klassisk romantisk komedie fra slutningen af 90’erne, der er perfekt til Valentinsdag. Joe (Tom Hanks) og Kathleen (Meg Ryan) har truffet hinanden på nettet og mailer daglig til hinanden. De fortæller om alt undtagen deres identitet. I virkelighedens verden er Joe ejer af en stor bogkæde som er ved at udkonkurrere Kathleens lille lokale børnebogsbutik og det fortæller hun sin e-mail ven om.