Kategorier
BREAKING FILM

Sharknado 3 – Oh Hell No

Den amerikanske kultfilm Sharknado 3 fra 2015 kan nu ses på Netflix.

En enorm bølge af Sharknados truer nu den amerikanske østkyst og endnu en gang må vores superhelt Fin Shepard (Ian Ziering) ud med sin motorsav og sætte livet på spil for at redde sine børn, som er på ferie. Mens han kæmper sig fremad mod syd, suger Sharknado’erne sig sammen og svulmer op til gigantiske størrelser – voldsommere og større end nogensinde og ser ud til at ramme Washington D.C.

Spørgsmålet er, om film kan være så dårlige, at de faktisk er gode? Det er der mange som mener og de mener faktisk, at lige præcis Sharknado-serien er af den kaliber.

Så er du til B-film, så kan du lige så godt vælge en god B-film og her er Sharknado-serien oplagt. Da den første Sharknado blev vist på SyFy Channel i 2013 medførte den 4-5000 tweets i minuttet, hvilket sendte denne besynderlige film direkte ind pop-kulturen og gav den kultstatus.

Sharknado på Netflix

Sharknado 3 kom på Netflix den 17. februar 2016, hvor de to foregående film også ligger.

Se traileren til Sharknado 3

Kategorier
FILM

Kultfilmen ‘Sharknado’ på Netflix

Kan en film være så dårlig, at den faktisk er god? Det er der nogle som mener. Hvis det er tilfældet, så må ‘Sharknado’ være helt eminent god, for det er seriøst en dårlig film, der nu kan ses på Netflix.

….men er du til B-film, så kan du lige så godt vælge en god B-film og her er ‘Sharknado’ oplagt. Da filmen blev vist på SyFy Channel i 2013 medførte den 4-5000 tweets i minuttet, hvilket sendte denne besynderlige film direkte ind pop-kulturen og gav den kultstatus.

Vi møder surferen Fin, spillet af Ian Ziering, som du sikkert genkender som Steve fra Beverly Hills 90210. Han redder sin kone og barn, da en tornado suger tusindvis af hajer op af Stillehavet og kaster dem ud over Los Angeles. Hvad der ellers sker i  ‘Sharknado’ vil jeg undlade at beskrive, da det er så langt ude……altså rigtig, rigtig langt ude…at det ikke har den store betydning.

Som bloggeren Mikael Kamp skriver: “Sharknado er noget af det ypperste indenfor B-film, som jeg har ladet mine øjne besmudse af. Den er så fremragende overgearet, overspillet og fuldstændig uden indre logik at det er en fornøjelse. Den tager “så dårlig at den er god” til helt nye højder.”

‘Sharknado’ kom på Netflix i Danmark den 15. januar 2014.

Se traileren til ‘Sharknado’

http://youtu.be/iwsqFR5bh6Q