Kategorier
BREAKING FILM

For Those in Peril

Den skotske film fra 2014, For Those in Peril kan nu ses på Netflix.

Den 18-årige Aaron (George MacKay) er en ung mand, der lever i afsides liggende skotsk fiskesamfund. Hans liv ændre sig, da han som den eneste overlevende vender tilbage efter en fiskeulykke, der kostede fem mænd livet, heriblandt Aarons egen storebrors.

Landsbyen giver – ansporet af folklore om havet og den lokale overtro – Aaron skylden for tragedien, hvormed han bliver udstødt blandt sine egne.

Traumet har udvisket Aarons erindring om, hvad der skete på havet og han nægter at tro på, at hans bror er død. Han tager derfor ud på havet igen for at finde ham og resten af mændene.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “Paul Wrights portræt af en ung fiskers psyke, der krakelerer under sorg, fornægtelse og overlevelsesskyld, er originalt fortalt og en stærk kandidat i Cph Pix’ hovedkonkurrence.”

For Those in Peril kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til For Those in Peril

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Je suis Charlie – dokumentar om massakren på Charlie Hebdo

Den franske dokumentarfilm Je suis Charlie (L’humour à mort) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen sætter fokus på tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet på det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo den 7. januar 2015, hvor 12 personer blev slået ihjel.

Angrebet på Charlie Hebdo var et afskyvækkende angreb på to af det vestlige demokratis grundpiller: ytringsfriheden og satiren.

I oprulningen af både det chokerende angreb og dets efterspil, og i dybdegående interviews med de overlevende, ser instruktør Daniel Leconte (der også stod bag Charlie Hebdo-filmen ‘It’s Hard to be Loved by Jerks’ i 2009) og hans søn Emmanuel nærmere både på tragedien, hykleriet og den glemsomhed, som også satte ind efter den famøse karikaturkrise i 2005.

Dokumentaren Je suis Charlie på Netflix

Filmen er blevet rost til skyerne af anmelderne og Filmmagasinet Ekko gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “I en uhyggeligt gribende dokumentar beretter de overlevende fra vor tids vigtigste satireblad om massakren, mens gamle optagelser vækker de døde tegnere til live”

Information skrev: “Hvis man gerne vil finde ud af, hvem Charlie var – og til dels stadig er – findes der næppe en mere gribende kilde til indsigt end dokumentarfilmen L’humour à mort”

Je suis Charlie (L’humour à mort) kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Je suis Charlie (L’humour à mort)

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films

Den israelske dokumentar, The Go-Go Boys: The Inside Story of Cannon Films fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortæller historien om de to israelske fætre, Menahem Golan og Yoram Globus, som i jagten på den amerikanske drøm vendte Hollywoods magtstruktur på hovedet.

De grundlagde i midten af 70’erne filmselskabet Cannon Films, der blev til det mest magtfulde, uafhængige filmselskab i verden. I deres storhedstid producerede de mere end 300 film og var den direkte årsag til, at navne som Sylvester Stallone, Michael Dudikoff, Charles Bronson og ikke mindst Chuck Norris, blev store actionstjerner.

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films er en dokumentarfilm, der kommer tæt på personerne og undersøger det komplekse forhold mellem to vidt forskellige personligheder, hvis samarbejde skabte en succeshistorie, der endte med et kollaps.

Filmen er instrueret af Sundance Grand Jury Price-nominerede Hilla Medalia (Web Junkie, To Die in Jerusalem) og den blev vist i 2014 til Cannes Classics Filmfestivalen.

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til The Go-Go Boys

Kategorier
BREAKING FILM

The Butterfly Effect

Den amerikanske sci-fi thriller, The Butterfly Effect fra 2004 kan nu ses på Netflix.

20-årige Evan Treborn (Ashton Kutcher) plages af forfærdelige minder fra sin barndom. Som barn gav hans psykolog ham til opgave, at føre dagbog over sit liv.

Da han som voksen begynder at læse dagbøgerne opdager han, at han kan vende tilbage til sin barndom og forhindre det der skete. Men det som Evan forandrer i fortiden, viser sig, at have katastrofale følger i nutiden.

Amy Smart og Eric Stolz har også fået fremtrædende roller i filmen, der er instrueret af Mackye Gruber og Eric Bress.

The Butterfly Effect på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Filmen er hæsblæsende og underholdende, så længe man accepterer præmisserne, der ikke helt holder vand.” 

The Butterfly Effect kom på Netflix den 26. februar 2016.

Se traileren til The Butterfly Effect

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

En Vild Familie

Den amerikanske animationsfilm fra 2004, En Vild Familie (The Wild Thornberrys Movie) kan nu ses på Netflix.

Dybt inde i Afrikas hjerte, filmer den vilde familie Thonberry til deres actionfyldte film om det vilde dyreliv.

Som sædvanlig er Debbi sur, Nigel og Marianne har travlt, Donnie spiller vild, mens datteren, Elizabeth, der kan tale med dyrene, fordi hun engang reddede en shaman, snakker med løven Darwin.

De tror de er forberedt på alt med deres fuldt udstyrede terrænkøretøj, inde i junglen lurer grådige krypskytter, og det er op til Elizabeth at forpurre deres onde planer.

Dette vil kræve alt hendes mod, styrke og særlige evner. Kan en lille pige redde junglens majestætiske dyr fra de lurende farer?. Tag med En Vild Familie og find ud af det.

Filmen bygger på tv-serien af samme navn, som i starten af 2000 blev sendt på DR-tv.

En Vild Familie på Netflix

Stort set alle de danske anmeldere var enige om, at filmen skulle have 4 stjerner – også Jyllands-Posten, hvis anmelder skrev: “…masser af opfindsomhed, virtuost turnerede farceløjer, skægge replikker, sjovt karikerede personer…”

En Vild Familie kom på Netflix den 26. februar 2016, hvor den kan ses på dansk tale.

Se traileren til En Vild Familie (engelsk tale)

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NETFLIX SERIER NYHEDER

Seriepremiere: Hænderne Endnu Mere Fulde

Den nye Netflix-komedieserie Hænderne Endnu Mere Fulde, kan nu ses på streamingtjenesten.

Hvis du var ung i 90’erne, så husker du helt sikkert serien Fuldt Hus / Hænderne Fulde / Fuller House (Ja, kært barn har mange navne) og det er den serie, som Netflix nu genopliver.

Vi er tilbage i familien Tanners velkendte hjem i San Francisco og næste alle de kendte skuespillere er tilbage i de velkendte roller og de har Hænderne Endnu Mere Fulde.

Vi får et gensyn med dyrlægen D.J. Tanner-Fuller (Candace Cameron Bure), der for nyligt er blevet enke og bor i San Francisco.

D.J.’s lillesøster og upcoming musiker, Stephanie Tanner (Jodie Sweetin) og barndomsven og nu enlig mor Kimmy Gibbler (Andrea Barber), samt Kimmys livlige teenagedatter Ramona (Soni Nicole Bringas) – flytter alle ind for at hjælpe D.J med at tage sig af hendes tre sønner: Den rebelske 12 årige Jackson (Michael Champion), den neurotiske 7 år gamle Max (Elias Harger) og den helt nyfødte Tommy jr. (Messitt Twins)

Der vil også være en række gæsteoptrædener, hvor vi kan glæde os til blandt andet at se John Stamos (Jesse Katsopolis), Bob Saget (Danny Tanner), Dave Coulier (Joey Gladstone), Lori Loughlin (Becky Katsopolis) og Scott Weinger (Steve Hale).

Vi kommer dog ikke til at se tvillingerne Mary-Kate og Ashley Olsen i de nye afsnit. Pigerne, der fik deres gennembrud i den originale serie, har ikke ønsket at medvirke. De spillede på skift Michelle Tanner fra de var blot 9 måneder gamle til de var 9 år, da serien sluttede.

Hænderne Endnu Mere Fulde på Netflix

Serien er produceret for Netflix af Miller-Boyett Productions og Jeff Franklin Productions.

Hænderne Endnu Mere Fulde sæson 1 kom på Netflix den 26- februar 2016.

Se traileren for Hænderne Endnu Mere Fulde

https://youtu.be/LMtRq6696L4

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Michael Pollan’s madserie Cooked

Den helt ny dokumentarserie om madlavning, Cooked kan nu ses på Netflix.

I programmet undersøger den amerikanske forfatter og journalist, Michael Pollan, hvordan mad og kultur hænger sammen.

Han forsøger sig med bagning, brygning og grydestegning og undersøger, hvordan madlavning forvandler maden og former hele vores verden.

Serien kommer på et tidspunkt hvor vi bruger mindre og mindre tid i køkkenet, fordi meget af den mad vi indtager er industrielt-forberedt.

I dag bruger den gennemsnitlige amerikanske familie 27 minutter om dagen på at tilberede alle døgnets måltider. Det er 4 minutter mindre end vi bruger på oprydningen. Så mens vi ser et hav af madprogrammer på TV, står vi i køkkenet og laver industri-fremstillet mad.

Med Cooked vil Michael Pollan vise, at vi kan genoprette balancen i vores hverdag, hvis vi vender tilbage til de gamle madtraditioner, hvor godt håndværk og friske råvarer var nøgle elementer.

Cooked på Netflix

Programserien består af i alt 4 afsnit, som hver sætter fokus på de fysiske elementer ild, vand, jord og luft samt hvordan de har påvirket vores mad igennem tiderne.

Serien er instrueret af Michael Pollan og Alex Gibney – og er baseret på Pollans bog af samme navn. Serien fik premiere ved den netop overståede filmfestival i Berlin.

Cooked kom på Netfix den 19. februar 2016.

Se traileren til Cooked

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Red vs. Blue på Netflix

Den populære machinima-serie Red vs. Blue kan nu ses på Netflix.

I en fjern fremtid kæmper soldater i en øde dal om det sidste stykke øde land på planeten.  De er delt op i to hold. Det røde hold med Sarge, Grif, Simmons og Donut, der kæmper mod det blå hold, som består af Church, Tucker, Caboose og Freelancer Tex.

Denne parodi på førstepersonsskydespil, militærliv og science fiction-film har borgerkrigen i dalen som omdrejningspunkt.

Red vs. Blue er lavet ved hjælp af computerspillet ’Halo’, hvor instruktørerne i stedet for at udføre missioner styrer deres figurer rundt i det virtuelle landskab for at skabe en historie. Figurene følger et manuskript hvor efter der lægges stemmer på.

I dag har de såkaldt machinima-film et større publikum end tv og Hollywood-film. Hvor Netflix på verdenplan har omkring 100 millioner abonnenter, har Machinima.com mere end 250 millioner abonnenter.

Red vs. Blue The Blood Gulch Chronicles sæson 1 kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til Red vs. Blue

Kategorier
BREAKING FILM

The Bounty Hunter med Jennifer Aniston og Gerard Butler

Den amerikanske romantiske komedie The Bounty Hunter fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Tingene kører ikke alt for godt for dusørjægeren Milo Boyd (Gerard Butler), men det er lidt af et drømmejob han sikrer sig, da han får til opgave at opspore sin ekskone, journalisten Nicole Hurly (Jennifer Aniston), som er løsladt mod kaution, men udeblevet fra retten.

Milo tror det bliver en smal sag, men der er altid problemer, når det handler om ham og Nicole. De er konstant på nakken af hinanden, men får andet at tænke på, da de sammen må flygte for livet.

Ikke en anmelderfavorit

De danske anmeldere var bestemt ikke begejstrede for The Bounty Hunter og Berlingske gav kun filmen én enkelt stjerne  “…. og det er kun fordi skuespillerne ser så godt ud.”

Ekstra Bladet gav den 2 stjerner: “Utoligt, de orker: Jennifer Aniston og Gerard Butler er habile skuespillere, men har begge spildt deres tid på inhabile romantiske komedier. Endnu et skrækeksempel: ‘The Bounty Hunter’.”

The Bounty Hunter kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til The Bounty Hunter

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

2012 på Netflix

Katastrofefilmen 2012 fra 2009 kan nu ses på Netflix.

Endnu en gang går Jorden under og datoen er sat til den 21. december 2012. En forudsigelse, der bygger på Mayaindianernes kalender, som udløber præcis på den dato.

Verden gennemrystes af en katastrofe af apokalyptiske dimensioner – byer destrueres, og kontinenter smuldrer. 2012 beskriver verdens undergang og beretter om de overlevendes heroiske kamp.

En af dem er Jackson Curtis (John Cusack), der er på ferie med sine to børn, da han tilfældigvis opdager sandheden om den forestående undergang, og inden han får set sig om, er den hyggelige ferie ændret til en kamp mod elementerne og egoistiske samfundsspidser.

2012 på Netflix

Det ultimative actioneventyr, spækket med banebrydende specialeffekter og instrueret af Roland Emmerich, som også er manden bag The Day After Tomorrow og Independence Day. Den danske skuespiller Zlatko Buric er også på rollelisten sammen med blandt andre Danny Glover og Woody Harrelson.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… to en halv times konstant og hæsblæsende destruktion af vores smukke, grønne planet. … Og på bedste amerikanske katastrofefilm-manér leverer Emmerich midt i forvirringen også en menneskelig film.”

2012 kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til 2012