Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Red vs. Blue på Netflix

Den populære machinima-serie Red vs. Blue kan nu ses på Netflix.

I en fjern fremtid kæmper soldater i en øde dal om det sidste stykke øde land på planeten.  De er delt op i to hold. Det røde hold med Sarge, Grif, Simmons og Donut, der kæmper mod det blå hold, som består af Church, Tucker, Caboose og Freelancer Tex.

Denne parodi på førstepersonsskydespil, militærliv og science fiction-film har borgerkrigen i dalen som omdrejningspunkt.

Red vs. Blue er lavet ved hjælp af computerspillet ’Halo’, hvor instruktørerne i stedet for at udføre missioner styrer deres figurer rundt i det virtuelle landskab for at skabe en historie. Figurene følger et manuskript hvor efter der lægges stemmer på.

I dag har de såkaldt machinima-film et større publikum end tv og Hollywood-film. Hvor Netflix på verdenplan har omkring 100 millioner abonnenter, har Machinima.com mere end 250 millioner abonnenter.

Red vs. Blue The Blood Gulch Chronicles sæson 1 kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til Red vs. Blue