Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Divide på Netflix

Den amerikanske tv-serie The Divide kan nu ses på Netflix.

Serien hander om den studerende Christine Rosa (Marin Ireland), der arbejder frivilligt for Innocence Initiative – en juridisk forsvarsgruppe, der har til opgave at redde uskyldige dømte i det amerikanske retssystem.

Christine havner midt i en mordsag, hvor hun er sikker på, at de to mænd, der er dømt i sagen, i virkeligheden er uskyldige. 17 dage før dødsdommen skal føres ud i livet ender hun i et drabeligt slag mod en stor advokat.

Det er Tony Goldwyn, manden bag den populære serie Scandals og Richard LaGravenese, der i samarbejde står bag The Divide.

Serien blev den første tv-serier produceret af den amerikanske tv-kanal WE tv. Desværre gik det ikke super godt med seertallene og serien blev droppet allerede efter første sæson. Hvilket betyder, at der desværre ikke kommer flere afsnit af serien end de otte, der ligger på Netflix nu.

The Divide kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til The Divide

https://vimeo.com/robertbroadhurst/thedivide

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Run All Night med Liam Neeson

Den amerikanske actionfilm fra 2015, Run All Night med Liam Neeson i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Du kender ham som antihelten fra Taken-triologien og nu er Liam Neeson tilbage – igen som en antihelt. Selv om vi har set det før, så er Run All Night alligevel et frisk pust i rækken af Liam Neeson-actionfilm.

Brooklyn-gangsteren, Jimmy Conlon (Liam Neeson) lever et ensomt liv, efter en lang karriere som en yderst effektiv lejemorder for New Yorks-bander.

Han har en nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger: Hos sin fremmedgjorte søn Mike, hvis liv er i fare, eller hos hans mangeårige bedste ven, mafiabossen Shawn Maguire (Ed Harris), der vil have Mike til at betale for sin egen søns død. Det bliver en lang og actionfyldt nat.

Run All Night på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…takket være et bundsolidt manuskript, et fantastisk klippearbejde, storslået lyd og ikke mindst et hold erfarne skuespillere mister filmen aldrig sit troværdige og helt igennem menneskelige ansigt.”

Run All Night kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Run All Night

Kategorier
BREAKING FILM

Max Payne med Mark Wahlberg

Det amerikanske action brag, Max Payne fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Max Payne (Mark Wahlberg) er en enspænder betjent, som har meget lidt respekt for regler og intet at tabe. Han er fast besluttet på at få hævn og går målbevidst efter at finde dem, der er ansvarlige for de brutale mord på hans familie og hans makker.

Fast besluttet på at få hævn følger han sporene i efterforskningen, der fører ham på en mareridtsagtig rejse gennem den mørke underverden til et sted hvor mørke fantasier koliderer med virkeligheden. Da mysteriet bliver større, er Max tvunget til at kæmpe mod fjender, der ikke er fra den naturlige verden. Og han må stå ansigt til ansigt med et utænkeligt bedrag, som kommer til at drive ham til kanten af hans egen forstand.

Max Payne er filmatiseringen af det populære og legendariske computerspil af samme navn.

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen, da den kom i de danske biografer. BT gav filmen 2 stjerner og skrev: “Filmens plusser er svære at få øje på. Fans af spillene vil uden tvivl blive skuffede. Alle andre vil føle, de er indlagt til et tamt forsøg på at krydse ’Sin City’ og ’The Matrix’ – men uden disses coolness og stilsikre action.”

Max Payne kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Max Payne

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Ascension på Netflix

Den amerikansk/canadiske sci-fi-miniserie Ascension fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Serien begynder under den kolde krig i 60’erne, hvor USA frygtede at de ville havne i en altødelæggende krig mod Sovjetunionen, der vil udslette alt liv på jorden.

For at sikre menneskets overlevelse, beslutter de sig for at samle 600 frivillige mænd, kvinder og børn, som sendes ud i rummet. Ved hjælp af det enorme rumskib USS Ascension er planen, at mennesket skal indtage en lille planet Proxima Centauri, der befinder sig 4 lysår fra Jorden.

Halvvejs inde i missionen, da de ikke længere kan vende om, får et mystisk mord på en ung kvinde rumskibets befolkning til at sætte spørgsmålstegn ved missionens egentlige formål. Det lille mikrounivers begynder langsomt at falde fra hinanden og et oprør mod William Denninger (Brian Van Holt), skibets leder og kaptajn truer.

Ascension på Netflix

Serien er inspireret af det virkelige Projekt Orion, som USA under præsident John F. Kennedy havde planer om at realisere.

Ascension består af 6 afsnit, som alle kom på Netflix den 6. februar 2016.

Se traileren til Ascension

 

Kategorier
BREAKING SERIER

The Fosters sæson 2 på Netflix

Den amerikanske drama-serie The Fosters sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien handler om et lesbiske par med børn. Den ene er en sort skoleinspektør, den anden er en hvid politibetjent og sammen følger vi deres kampe og pædagogiske vanskeligheder ved at skulle opdrage deres adopterede mexicanske teenagerbørn, den enes skilsmissesøn og deres to plejebørn, hvoraf den ene bliver venner med transfyren Cole.

The Fosters har vagt stor debat i hjemlandet USA da hovedpersonerne er et lesbisk bi-racial par. Samtidig skrev serien amerikansk tv-historie, da man her i sæson 2 ser to drenge på kun 13 år kysse lidenskabeligt.

Det er før set, at drenge kysser hinanden i amerikanske tv-serie, men ingen har været så unge, som i The Fosters, hvilket har fået en del opmærksomhed i de amerikanske medier. Det har samtidig været lidt for meget for flere amerikanske konservative, der ønsker serien stoppet.

The Fosters på Netflix

Det er sangerinden Jennifer Lopez, der står bag serien. Der er indtil videre lavet 3 sæsoner, og sæson 3 kører netop nu (februar 2016) på den amerikanske tv-kanal ABC. Det ventes, at der også kommer en sæson 4.

The Fosters sæson 2 kom på Netflix den 5. februar 2016, hvor også den første sæson ligger.

Se traileren til The Fosters sæson 2

https://youtu.be/0RNMF7z12lg

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Kampen om tungtvannet: Norges største tv-serie

Den er Norges største og dyreste tv-serie nogensinde, The Heavy Water War (Kampen om tungtvannet) og nu kan du se den på Netflix.

The Heavy Water War foregår under 2. Verdenskrig og fortæller den sandfærdige kamp der foregik om at være de første til at udvikle en første atombombe, samt den norsk-britiske sabotageaktion, der udspillede sig i området omkring Telemarken i Norge.

Den tyske nobelprisvinder i fysik, Werner Heisenberg (Christoph Bach), får til opgave at udvikle atombomben for nazisterne og har brug for tungt vand, som kun fremstilles af Norsk Hydro ved Vemork, til reaktoren, han skal bygge.

Den norske major og kemiprofessor Leif Tronstad (Espen Klouman Høiner) fatter mistanke og advarer de allierede. Han sammensætter sabotagegruppen Grouse. Målet er at sprænge tungvandsanlægget ved Vemork og i serien følger man Tronstad og hans medsammensvornes idealistiske kamp for at sabotere fabrikken.

Der er flere danske skuespillere på rollelisten, blandt andre Søren Pilmark som Niels Bohr og Maibritt Saerens som Ellen Henriksen.

Selvom historien er sandfærdig, er det ikke en 100% korrekt gengivelse af begivenhederne, som de foregik i det hårde norske vinterlandskab for 70 år siden.

The Heavy Water War på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav serien 5 stjerner og skrev: “Norske NRK hæver barren for ”Nordic Noir” med Kampen om det tunge vand, som er et storslået drama i verdensklasse og kun kan komme for langsomt på danske tv-skærme.”

The Heavy Water War (Kampen om tungtvannet) kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til The Heavy Water War (Kampen om tungtvannet)

Kategorier
FOR BØRN

Tom & Jerry: Spy Quest

Den amerikanske tegnefilm Tom & Jerry: Spy Quest fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Det evigt duellerende par. Tom & Jerry møder to juniorspioner Jonny Quest og Hadji, samt deres hund Bandit, som beder om hjælp til at forhindre en hær af onde katte i at stjæle Dr. Benton’s opfindelse, der kan redde verden.

Filmen findes desværre ikke med dansk tale på Netflix, men kun med danske undertekster.

Tom & Jerry: Spy Quest kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til Tom & Jerry: Spy Quest

 

 

Kategorier
DOKUMENTAR

Game Face

Den amerikanske dokumentarfilm, Game Face fra 2015 kan nu ses på Netflix Danmark.

Game Face følger de to atleter Fallon Fox og Terrence Clemens. Fallon er professionel Mixed Martial Art artist, og står over for den amerikanske presses- og publikums nådeløse behandling af hendes ret til at kæmpe i MMA, som den første åbne transkvinde.

For unge Terrence er drømmen som professionel basketballspiller lige om hjørnet, men faren for at være åben homoseksuel truer med at sætte en stopper for hans sportskarriere. Imens Terrence hjælpes på vej af den nu åbne homoseksuelle og tidligere NBA stjerne J. Collins, rækker Fallon Fox’s transpolitiske kamp langt udover bokseringen.

Det er den belgiske instuktør Michiel Thomas’ der står bag dokumentaren. Kom til filmens hjemmeside her.

Game Face kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til dokumentaren Game Face

Kategorier
BREAKING FILM

Once Upon a Time in Phuket

Den svenske romantiske komedie fra 2011, Once Upon a Time in Phuket (En gång i Phuket / En gang i Phuket) kan nu ses på Netflix

Sven (Peter Magnusson) er en rastløs svensk mand. Han er karrierecoach med et trivielt hverdagsliv og en dag får nok af at hjælpe andre med at realisere sig. Han vil have noget ud af livet. Sven drømmer om at blive som eventyreren Johan, en gammel skolekammerat, der blev landskendt for sine bøger om at slå sig fri fra hverdagen, og befri sit liv.

Da Johan pludseligt dør i forbindelse med et BASE-jump fra Kaknästårnet, hører Sven en stemme indeni, der kræver at han lever sine drømme ud. Han siger sit arbejde op, og hopper på første og bedste fly til Thailand for at skrive en bog og endelig begynde at leve rigtigt.

I Thailand møder Sven Gitte (Jenny Skavlan), en ung, fri og norsk yogaudøver, der længes efter nye eventyr i Burmas uudforskede jungle. Og så dukker Anja (Susanne Thorson) op, en seriøs forlagsredaktør som har taget en pause fra sin kæreste, og rejst ud til solen med nogle veninder for at tænke sig om. Sven lider af skrivekrampe og laver rod i det med Gitte og Anja. Livsafgørende spørgsmål hober sig op. Hvad vil Sven egentlig med sit liv, og med hvem?

Once Upon a Time in Phuket på Netflix

Once Upon a Time in Phuket kom på Netflix den 2. februar 2016

Se traileren til Once Upon a Time in Phuket (En gång i Phuket)

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Blå Øjne (Blå ögon)

Den svenske politiske-thriller serie Blå Øjne (Blå Ögon) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Valgkampen raser. og med kun få uger tilbage ser det sort ud for det regerende borgerlige midterparti, Samlingspartiet, der forsøger at genvinde magten. Men der er flere dårlige nyheder for regeringspartiet. Pludselig forsvinder justitsministerens stabschef nemlig sporløst.

Hendes afløser, Elin Hammar (Louise Peterhoff), kastes ind i et spind af løgne og sammensværgelser, da hun forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Hun fornemmer, at noget er helt galt, men ved ikke at der lurer en endnu større fare i baggrunden.

Samtidig ser det fremmedfjendske Tryghedsparti ud til at få stor valgsucces. I Uddevalla forbereder partiets lokale repræsentant, Annika Nilsson (Anna Bjelkerud), et møde på torvet trods sin søns protester. Han er træt af den had og chikane, som familien udsættes for.

Blå Øjne skaber debat i Sverige

Serien har skabt masser af debat i Sverige fordi seriens Tryghedspartiet minder meget om det rigtige parti, Sverigedemokraterne. Noget som Sverigedemokraternes presseansvarlige, Henrik Vinge, offentligt har erklæret sig enig i. SVT’s dramachef, Christian Wikander, siger at Tryghedspartiet er ren fiktion, men at det er uundgåeligt ikke at ramme nogle ligheder med virkeligheden, når man laver fiktion med udgangspunkt i nutidens Sverige.

Blå Øjne (Blå Ögon) på Netflix

Politiken gav serien 4 stjerner og skrev: “….fokus ligger først og fremmest på opklaringen af gåden og mindre på politisk spin og kom   munikation. På den måde kan man godt sige, at ’Blå ögon’ er en smule gammeldags i forhold til eksempelvis ’Borgen’. Hvilket man imidlertid tilgiver den, fordi den er langt mere spændende og overraskende end sit danske modstykke.”

Blå Øjne (Blå ögon) kom på Netflix den 1. januar 2016. Det er på nuværende tidspunkt usikkert om der kommer en Blå Øjne sæson 2.

Se den lange teaser til Blå Øjne (Blå Ögon)