The Fosters sæson 2 på Netflix

The Fosters sæson 2 på Netflix

Den amerikanske drama-serie The Fosters sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien handler om et lesbiske par med børn. Den ene er en sort skoleinspektør, den anden er en hvid politibetjent og sammen følger vi deres kampe og pædagogiske vanskeligheder ved at skulle opdrage deres adopterede mexicanske teenagerbørn, den enes skilsmissesøn og deres to plejebørn, hvoraf den ene bliver venner med transfyren Cole.

The Fosters har vagt stor debat i hjemlandet USA da hovedpersonerne er et lesbisk bi-racial par. Samtidig skrev serien amerikansk tv-historie, da man her i sæson 2 ser to drenge på kun 13 år kysse lidenskabeligt.

Det er før set, at drenge kysser hinanden i amerikanske tv-serie, men ingen har været så unge, som i The Fosters, hvilket har fået en del opmærksomhed i de amerikanske medier. Det har samtidig været lidt for meget for flere amerikanske konservative, der ønsker serien stoppet.

The Fosters på Netflix

Det er sangerinden Jennifer Lopez, der står bag serien. Der er indtil videre lavet 3 sæsoner, og sæson 3 kører netop nu (februar 2016) på den amerikanske tv-kanal ABC. Det ventes, at der også kommer en sæson 4.

The Fosters sæson 2 kom på Netflix den 5. februar 2016, hvor også den første sæson ligger.

Se traileren til The Fosters sæson 2