Kategorier
BREAKING DET BEDSTE FRA NETFLIX NYHEDER

7 nyere biografsucceser på Netflix

Du har sikkert prøvet det:  Du vil gerne se en god film på Netflix, men da du begynder at gå igennem kataloget er der så mange film, at du mister overblikket og pludselig er det svært at vælge den rigtige film.

Vi har lavet en listen over de syv bedste nyere biografsucceser på Netflix, som du kan starte med at se. Alle filmene kan ses på den danske Netflix lige nu.

Denne liste følges op af en liste over syv filmklassikere på Netflix, som du bør se eller gense.  Med andre ord 14 fantastiske film, som vil give en god film aften i sofaen.

De 7 bedste nyere blockbustere på Netflix lige nu

Filmene er opstillet i helt tilfældig rækkefølge.

Skyfall (2012)

Daniel Craig er tilbage som Agent 007 i Skyfall, der er James Bonds 50 års jubilæums eventyr. Her bliver Bonds loyalitet over for M (Judt Dench) sat på den prøve, da hun bliver jagtet af fortiden. 007 må opspore og bekæmpe truslen, lige meget hvor store personlige konsekvenser det må medføre. Da Bonds seneste opgave går grueligt galt, og agenter verden over er udsat, bliver MI6 angrebet, tvinges M til at flytte hovedkvarteret. Dette udfordrer hendes autoritet og position i forhold til Mallory (Ralph Fiennes), den nye leder af Intelligens- og Sikkerhedskomitéen. Nu hvor MI6 er udsat både indefra og udefra, står M tilbage med en enkelt allieret, hun kan stole på: Bond. Hvis du troede James Bond filmene var døde, så bør du se Skyfall, der er en af de bedste James Bond film i mange år.

Hobbitten – En Uventet Rejse (2012)

Netflix var hurtigt ud og sikrede sig streamrettighederne til Peter Jacksons triologi om Hobitten. Selv om vi ikke er helt på niveau med Ringenes Herre, er det alligevel et fantastisk eventyr baseret på J.R.R. Tolkiens mesterværk. Hobbitten – En Uventet Rejse følger hobbitten Bilbo Sækker, der sammen med troldmanden Gandalf og 13 dværge – ledet af Thorin Egeskjold – deltager i en storslået kamp for at genvinde det tabte dværg-kongerige Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug. Deres rejse bringer dem gennem mørke skove, over høje bjerge og gennem dunkle grotter beboet af trolde og orker og det gådefulde væsen Gollum. Undervejs overrasker den beskedne Bilbo ikke blot sig selv ved at udvise mod og opfindsomhed – han kommer også i besiddelse af en magisk ring, der ændrer hans liv for altid.

Rush (2013)

Uanset om du er til Formel 1 eller ej, så bør du se den Oscar-vindende instruktør, Ron Howards film Rush, om det sandfærdige drama mellem to af verdens største Formel 1 legender: den østrigske Niki Lauda (Daniel Brühl) og den engelske playboy, James Hunt (Chris Hemsworth). Vi er tilbage i Formel 1’s glamourøse guldalder i midten af 70’erne, hvor det til tider var med livet som indsats, at kørene satte sig i deres hurtige vogne. Historien følger deres helt forskellige personlige stil på og uden for banen. Den karismatiske engelske playboy James Hunt er sportens darling og et naturtalent, mens den reserverede østriger Niki Lauda er perfektionisten, der kun koncentrerer sig om sin sport. Dette er uden tvivl en af de bedste film om motorsport og har du bare lidt benzin i blodet, så er Rush en ‘must see’ film.

Gravity (2012)

På listen over de bedste film er det svært at komme uden om den 7-dobbelte Oscar vindende Gravity. En rumfilm helt uden aliens, mystiske rumskibe og robottalende personer. Dette er en film om to personer helt alene i mørket. Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) er en ingeniør på hendes første rejse i rummet sammen med den garvede astronaut, Matt Kowalsky (George Clooney), der har kommandoen over sin sidste flyvning, inden han skal pensioneres. Under hvad der skulle være en rutinemæssig rumvandring, sker katastrofen. Dele fra en satellit rammer rumfærgen og efterlader den med store uoprettelige skader, og Dr. Ryan og Matt strander i rummet med en begrænset mængde ilt. Uden nogen mulighed for at kommunikere med jorden, er de tvunget til at samarbejde for at overleve.

De Urørlige (2012)

Du havde muligvis ikke regnet med, at du frivilligt skulle se en fransk, anmelderrost film, men gør dig selv den tjeneste at se feel good-komedien De Urørlige, der er den største franske filmsucces på verdensplan. Filmen handler om den stenrige Phillipe, der bliver lam fra halsen og ned efter en ulykke. Han har brug for hjælp døgnet rundt og vil ansætte en hjælper. Valget falde noget overraskende på den arbejdsløse og småkriminelle Driss, der lige er løsladt fra fængslet. I mødet mellem de to meget forskellige mænd opstår der et uventet og ganske enestående venskab. Det er en film, der med garanti vil ramme dig – ligesom filmen har ramt tusindvis af biografgængere over hele verden. At filmen er autentisk gør den bestemt ikke ringere.

http://youtu.be/kaBAw70Xb-I

Hævnen (2010)

Der er også blevet plads til Susanne Biers Oscar-vindende drama Hævnen, der er blevet kaldt en af de bedste danske film nogensinde. Hævnen følger lægen Anton (Mikael Persbrandt), som pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små sønner. Han har svigtet sin elskede kone Marianne (Trine Dyrholm), og de prøver nu at vænne sig til et liv uden hinanden. Sideløbende begynder Antons 12-årige søn Elias at blive venner med Christian, som er en ny dreng i klassen. Dette usædvanlige venskab udvikler sig snart til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid. Hævnen vandt en Golden Globe i 2011, som bedste ikke engelsksprogede film og en Oscar som bedste udenlandske film i 2011.

Millennium-triologien (2008 – 2010)

Filmatiseringen af den svenske forfatter, Stieg Larssons Millennium-trilogi er tre fantastiske film, hvoraf kun den første, Mænd Der Hader Kvinder blev lavet til det store biograflærred. De følgende film, Pigen Der Legede Med Ilden og Luftkastellet Der Blev Sprængt blev produceret til TV, hvilket desværre kan ses på produktionen. Det ændre dog ikke ved, at hele trilogien er fantastisk spændende og super velspillet. Vi følger journalist Mikael Blomkvist, der hyres af den stenrige  Henrik Vanger til at skrive sin slægts historie. Blomkvist påtager sig opgaven og tager den unge Lisbeth Salander med som hjælpwe. Hun er en umyndiggjort kvinde, men også landets bedste hacker og en fantastisk researcher. Sammen graver de dybt ind i Vanger-familiens fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde forestillet sig. Hvis du vil se filmene på Netflix, skal du søge efter “Millennium filmtrologi”. En søgning efter Mænd Der Hader Kvinder, Pigen Der Legede Med Ilden og Luftkastellet Der Blev Sprængt giver intet resultat på Netflix.

Dette var vores syv nyere blockbustere / biografsucceser på Netflix lige nu. Listen opdateres løbende og skifter efterhånden som indholdet på Netflix skifter.

Har du et forslag til en film vi skal have på denne liste, må du meget gerne skrive til mail@flixnyt.dk eller sende en besked på facebook.

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Bruce Willis på Netflix i ‘G.I. Joe – Retaliation’

Der er dømt hardcore action i knap to timer i G.I. Joe: Retaliation (Gengældelse), som netop har fået premiere på Netflix.

Det er alle mere eller mindre enige om, men så stopper enigheden om filmen også, mere om det lidt senere, først handlingen i filmen.

G.I. Joe: Retaliation begynder, hvor  den forrige film, G.I. Joe: The Rise of Cobra fra 2009 sluttede.

Det er lykkedes for Cobra-organisationen at infiltrere Det Hvide Hus ved at indsætte Zartan, én af Cobra’erne, som den amerikanske præsident. Med ham i præsidentens sted kan terrororganisationen Cobra starte et sandt ragnarok af en verdenskrig. For at stoppe dette vanvid må G.I. Joe-soldaterne opsøge manden, der i sin tid gav enheden sit navn: General Joe Colton.

Nu må den amerikanske eliteenhede G.I. Joe gøre hvad de kan for at  redde verden fra terrororganisationen og dens ondskabsfulde planer om verdensherredømmet.

Filmen er instrueret af Jon M. Chu og tilføjer bl.a. Bruce Willis, Ray Stevenson og Dwayne Johnson til rollelisten – sidstnævnte som karakteren Roadblock.

SE ALLE DE NYE NETFLIX FILM HER

Sjældent har de danske anmeldere været så delte, som da G.I. Joe: Retaliation kom i biograferne herhjemme i 2011.

BT gav filmen 1 stjerne og skrev: “Man er træt af det hele allerede efter et kvarter. Efter 110 minutter er man grædefærdig og overvejer for en stund det rimelige i nogensinde at sætte sine ben i en biograf igen.”

Jyllands-Posten var der i mod mere positiv og gav filmen 4 stjerner: “Det er tomhjernet action, men ”G.I. Joe: Gengældelsen” giver en cool kropslig oplevelse.” Det er altså en film der deler vandene – nu er du advaret.

G.I. Joe så dagens lys i 1964 i form af små action-men. Oprindelig var de fire figurer, men siden kom der flere til. Der er lavet både tegneserier og en animeret TV-serie om figurene, inden G.I. Joe blev filmatiseret i 2009 i filmen G.I. Joe: The Rise of Cobra, som også ligger på Netflix. Filmen blev en kæmpe biografsucces.

G.I. Joe: Retaliation kom på Netflix den 8. november 2014.

Se traileren til ‘G.I. Joe: Retaliation’

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Peter Weir storfilm ‘The Way Back’ på Netflix

Mesterinstruktøren Peter Weir står bag den fantastiske storfilm The Way Back fra 2011, som netop har fået premiere på Netflix.

Filmen fortæller den sande historie om syv polske krigsfanger, der flygter fra de frygtelige forhold i en sovjetisk Gulag-arbejdslejr under 2. Verdenskrig.

Den barske vej mod frihed fører dem fra Sibirien over den glohede Gobi-ørken i Mongoliet og videre over Himalaya bjergene til Indien.

På den over 900 km lange fodrejse kæmper gruppen en udmattende overlevelseskamp mod det barske terræn, sult, tørst, sol og frost. Men de kæmper også en indre kamp for at træffe de vanskelige valg, der udfordrer samvittigheden og håbet, når mennesket presses til den yderste grænse.

OVERSIGT OVER DE NYESTE NETFLIX FILM

Den mere end to timer lange film fik 4 stjerner af både Børsen og Ekstra Bladet. Børsens anmelder Morten Dürr skrev: “På ingen måde den endegyldige film om Stalins famøse arbejdslejre, men som en billedskøn og inspirerende historie om menneskeligt mod er den afgjort en biograftur værd.” 

The Way Back er inspireret af Slavomir Rawiczs bestseller The Long Walk: The True Story of a Trek to Freedom og filmen har stjerner som Colin Farrell, Ed Harris, Jim Sturgess og Saoirse Ronan på rollelisten.

The Way Back kom på Netflix den 5. november 2014.

Se traileren til ‘The Way Back’

http://youtu.be/87kezJTpyMI?t=7s

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Mange november nyheder på Netflix til børn

Hvis du får brug for lidt underholdning til børnene på en regnvejrsdag, så er det godt nyt: Netflix har her ved indgangen til november opdateret deres tilbud til familiens yngste – Hvilket bestemt også var tiltrængt.

Med syv nye børnefilm og 12 nye serier på Netflix, er der udsigt til timevis af underholdning.

Blandt andet vil ungerne kunne hygge sig med de velkendte figurer Thomas Tog, Barbie, My Little Pony, Brandmand Sam samt Jake & Piraterne fra Ønskeøen kommet på Netflix, ligesom de nye serier fra LEGO Ninjago og LEGO Chima også har fået Netflix premiere.

PRØV ‘MIN BIO’ – BØRNENES EGEN BIOGRAF – GRATIS I 30 DAGE

På Flixnyt beskriver vi flere af nyhederne enkeltvis, men for nemheds skyld har vi lavet en komplet oversigt over alle Netflix nyhederne til børn.

Billede fra filmen Megamind

Megamind

Den fantastisk flotte Dreamworks animationsfilm Megamind, fra instruktøren bag de to Madagascar-film. Superskurken Megamind har endnu en gang udfordret superhelten Metro Man, men har denne gang mod forventning held til at slå superhelten ihjel. Megamind ser nu ikke anden udvej end selv at skabe en ny superhelt. Bare for at få lidt modspil. Desværre er hans nye modstander, Tighten, alt andet end en helteagtig superhelt … han er faktisk nærmere en skurk. Så hvad gør det Megamind til?

Brandmand-sam-store-skovbrand-netflixBrandmand Sam – Den Store Skovbrand

Brandmand Sam udfører en super heltemodig indsats og får en medalje for hans tapperhed og samtidigt tilbudt et nyt job I Newtown. I mellemtiden er Pontypandy spejderne på camping tur og der opstår en skovbrand der truer hele Pontypandy. Alle er klar til evakuere!. Se med i denne time lange film om Brandmand Sam tager det nye job i Newtown? Og om han får styr på den store skovbrand.

Billeder fra Alpha and OmegaAlpha & Omega

I familiefilmen ‘Alpha & Omega’ må de to ulve – alfaulven Kate og omegaulven Humphrey – arbejde sammen for at finde tilbage til flokken, efter de er blevet taget af parkbetjentene og fragtet til et fremmed land. Nu starte kampen for at finde tilbage hvor de kom fra.

thomas-vennerne-mysteriet-paa-blaabjerget-netflixThomas & Vennerne – Mysteriet på Blåbjerget

Da der er problemer ved Blåbjergs stenbrud, bliver Thomas sendt af sted for at hjælpe hans venner på de smalle spor. Mens han rangerer opdager han et lille grønt tog, der gemmer sig i tunnellerne. Thomas giver dog ikke op og er fast besluttet på at komme til bunds i mysteriet. Han opdager dog, at sandheden er noget værre end han turde forstille sig! Tag med på et spændende mysterium med Thomas Tog og alle hans venner.

thomas-vennerne-dieselernes-dag-netflixThomas & Vennerne – Dieselernes Dag

Thomas og hans bedste ven Percy er i gang med at slukke en brand på en gård, heldigvis ankommer Belle og hjælper dem. Da branden er slukket, er Belle løbet tør for vand, og Thomas og Percy hjælper hende tilbage til remisen. Da Thomas bruger en del tid sammen med de nye brandbiler, bliver Percy venner med ballademageren Diesel 10, som senere overtager Sodor.

thomas-vennerne-jernbanens-konge-netflixThomas & Vennerne – Jernbanens Konge

Da en særlig gæst ankommer til Sodor med en stor overraskelse og job til Thomas, Percy og James, tager holdet ud på et stort eventyr. Togene møder nye venner og opdager våbenskjolde, rustninger og legender af gamle helte. Deres tapperhed er sat på prøve, da deres nye ven Stephen forsvinder. Kan Thomas finde ham? Vil togene afsløre sandheden om Sodors store mysterium?

TBillede fra Thomas Tog - Historie om modhomas & Vennerne – En historie om mod

Thomas og vennene må se frygten i øjnene, da de drager ud på deres modigste eventyr nogensinde. En storm på øen Sodor afslører enorme fodaftryk! Thomas og Percy er ivrige efter at finde ud af, hvem der har sat disse spor. Percy er bange for, at der er et monster, men Thomas vil lære ham at være modig. Det er dog ikke lige sådan af finde løsningen på mysteriet. Nye hindringer og farer dukker op på sporet, men med hjælp fra vennerne og en masse mod, finder de frem til det overraskende svar.

PRØV ‘MIN BIO’ – BØRNENES EGEN BIOGRAF – GRATIS I 30 DAGE

LEGO-Chima-Netflix

LEGO: Legends Of Chima

Engang var Chima et fredeligt land, men nu er der opstået en kamp mellem otte dyrestammer, fordi da krokodillerne insisterer på at få deres del af den kraftige energikilde Chi, som både kan forlænge og ødelægge liv. Forbered dig på at opleve en magisk verden med en utæmmet natur, skønhed og forunderlige begivenheder. En verden med dyrekrigere og Chi – naturens egen kraft… Velkommen til Chima.

Billede fra LEGO NinjagoLEGO Ninjago: Masters Of Spinjitzu

Efter en periode med fred står vores fire ninjahelte over for en ny farlig fjende. Lloyd Garmadon – søn af deres ærkefjende Lord Garmadon – har sluppet fire ældgamle ondskabsfulde slangeracer med magiske våben og enestående kræfter løs. Et forladt skib bliver det nye ninjahovedkvarter, og den opfindsomme Jay forvandler det til et flyvende fort. Der opstår splittelse blandt ninjaerne, da de hører om en ældgammel legende: Én ninja vil blive større end alle andre ninjaer og forvandles til Den Grønne Ninja, som skal kæmpe den ultimative kamp… men hvem? Se de fantastisk eventyr med vores fire ninja-venner Lloyd, Kai, Jay og Cole.

jjake-piraterne-paa-oenskeoeen-netflixJake og Piraterne fra Ønskeøen

Den populære Disney-serie som er inspireret eventyret om Peter Pan. Inden du når at sige ”jeg kan flyve”, så er Peter Pan vendt tilbage for at lede Jake og hans besætning ud på deres første eventyr. En dag da Peter Pan leger, stikker hans skygge af og havner i klørene på Kaptajn Klo. Nu er det op til Jake, Lizzy, Bulder – og DIG, at hjælpe Peter med at redde sin skygge. Glæd dig til mange spændende eventyr med Jake og Piraterne på Ønskeøen.

elias-den-lille-redningsbad-netflixElias

Følg med til Lundevig og mød den lille redningskutter Elias og alle hans venner, der gør hvad de kan for at beskytte byen Lundevig mod farer på land, til vands og i luften. Mød den kloge fyr Storeblink, den storsnudede motorbåd Kruse Knaldperle, den flittige helikopter Helinor og de syngende både huse og Krana, der holder til på anløbsbroen.

mia-og-mig-netflixMia & Mig

Den 12-årige Mia sendes på kostskole, da hendes forældre dør. Inden da får hun en sidste gave fra forældrene: En bog, der fører hende til det magiske rige Centopia og pludselig åbner der sig en verden af elver, enhjørninger og en ond dronning ved navn Panthea. Glæd dig til at blive kastet ud i et fantastisk eventyr, hvor Mia må finde sin indre styrke for at redde en hel befolkning af enhjørninger.

my_little_pony_season_3-netflix

My Little Pony

Nu er 3. sæson også kommer på Netflix. En rejse til det fortryllede land Equestria, hvor enhjørningen Twilight Sparkle og hendes venner er på eventyr og lærer værdifulde lektioner om venskab. I sæson 3 må Twilight Sparkle og de øvrige enhjørninger tage sig af en bølle og beskytte en magisk kongerige i de nordlige vinterlande.

Barbie_Life_in_the_Dreamhouse_NetflixBarbie Life in the Dreamhouse

Tag med den blonde Barbie og hendes fabelagtige venner, og se, hvad der sker bag kulisserne i denne animerede webserie.

Mumitroldene-NetflixMumitroldene

Mød de sjove figurer fra Mumidalen, mens de forundres over de ting, der kommer op af Troldkarlens hat, møder gæster fra rummet og meget mere. I første sæson oplever vi blandt andet, hvordan Mumitrolden drømmer, at hans hale falder af.

masha-og-bjoernen-netflixMasha og Bjørnen

1 sæson af den russiske animerede tv-serie Masha og Bjørnen, som er baseret på et gammelt russisk eventyr, men der er intet gammeldags over den fejende flotte, animerede tv-serie! Den livlige lille Masha bor i skoven med sin bedstefar og hun ELSKER dyr. En dag hvor Masha forvilder sig ud i skoven, møder hun en ven for livet: Han er brun, han har pels, og han er omtrent fem gange så stor som Masha. Nu skal de ud på de vildeste eventyr sammen, Masha og Bjørnen!

venskabsbyen-halloween-hurlumhej-netflixVenskabsbyen – Halloween-hurlumhej

Det er Halloween i Venskabsbyen. Kimmy er kommet hjem fra ferie, men byen er ikke som den plejer at være. Den er fyldt med monstre og andre sære væsner. Kimmy vælger derfor at kontakte politiet, men ved politistationen oplever hun endnu flere mærkelige ting. Der er en mystisk skabning som åbner døren for hende.. Kan Max mon forklare hvad der sker?

venskabsbyen-julemandsforvirring_netflixVenskabsbyen – Julemandsforvirring

Det er jul i Venskabebyen, hvor alle er spændte og glade. Børnene er spændte på om nissen kommer igen i år, og Ellie og resten af brandstationen har fået en opgave. De skal finde et kæmpestort juletræ som skal stå midt i byen. Max glæder sig ekstra meget, for det er ham der plejer at være nisse under julefesten.

Explore the World with Miffy

Førskolebørn kan udforske verden sammen med Miffy og hendes venner og lære mere om kultur, skikke, tøj, bygninger, dyr, musik og meget mere.

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Serien over dem alle: Friends (Venner) nu på Netflix

I Danmark har tv-serien Venner (Friends) status som sitcom-serien over alle sitcom-serier og nu kan samtlige afsnit ses på Netflix.

Det er vel stort set overflødigt at beskrive serien Venner, men kort fortalt følger vi seks unge venners op- og nedture i Manhattan, New York.

Det var oprindelig meningen, at serien skulle dreje sig om Ross (David Schwimmer) og hans komplicerede forhold til Rachel (Jennifer Aniston). Men allerede efter de første afsnit stod det klar, at det var alle de seks venner, som var seriens omdrejningspunkt.

Det betød at Ross’ lillesøster, Monica (Courtney Cox), vennerne Joey (Matt LeBlanc) og Chandler (Matthew Perry) samt den lidt mere excentriske Phoebe (Lisa Kudrow) fik deres egne story-lines.

Friends nåede at køre hen over skærmen i ti år og har stort set været sendt uafbrudt på dansk tv siden premieren i 1994. Selv her 20 år efter premieren sender TV2 Zulu fortsat to daglige afsnit først på aftenen, mens TV2 har rykket det daglige afsnit af Venner til om natten.

Den 1. marts 2014 kom de første tre sæsoner af Friends på Netflix og her den 1. november kom alle de resterende sæsoner så også på.

Glæd dig til et fantastisk gensyn. Kan du i øvrigt huske, hvem af de seks venner, der var den første til at sige noget i serien? Svaret står under videoen.

Se nogle fantastisk klip fra de første sæsoner af Friends.

http://youtu.be/hDNNmeeJs1Q

Svaret er: Monica var den første af de seks venner til at sige noget.

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den franske film-succes ‘De Urørlige’ på Netflix

Den mest sete franske film nogensinde De Urørlige fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortælle den sande historie om champagnemageren og mangemillionæren, Phillipe (François Cluzet), som efter en paragliding-ulykke bliver lam fra halsen og ned.

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger den arbejdsløse og småkriminelle Driss (Omar Sy) jobbet. Han er netop løsladt fra fængslet og har brug for et job, men forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til.

Philippe savner dog forandring i ensformige hverdag og han overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed. De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

De Urørlige er baseret på bogen ‘You Changed My Life’ af Abdel Sellou.

Filmen blev set af mere end 20 millioner franskmænd og hjemlandet har stemt filmen ind, som den væstentligste kulturelle begivenhed i Frankrig i 2012 med 52 procent af stemmerne. Også herhjemme blev filmen den mest sete franske film nogensinde og slog en mere end 35 år gammel rekord.

BT’s anmelder Niels Lind Larsen gav De Urørlige fem stjerner og skrev: “En film der bare skal ses – du går i hvert fald smilende og varm ud af biografen.”

De Urørlige kom på Netflix den 1. november 2014. Se De Urørlige på Netflix HER

Se traileren til ‘De Urørlige’

http://youtu.be/kaBAw70Xb-I

 

 

Kategorier
DET BEDSTE FRA NETFLIX FILM & SERIER NYHEDER

TOP 10 over bedste Netflix-gysere til Halloween

Det er Halloween-weekend og over alt i Danmark lyser skræmmende græskarhoveder op i indkørsler og på trappesten.

Hvad kunne være bedre end at toppe weekenden op med et rigtig godt gys på Netflix? Lige nu ligger der virkelig mange gode gysere på Netflix, sommed garanti vil sætte dig i den helt rigtige Halloween stemning.

Flixnyt har været det store katalog igennem og fundet frem til de – efter vores mening – 10 bedste gysere på Netflix til en rigtig (u)hyggelig Halloween – og det vil måske komme bag på dig hvilken film vi mener er den bedste gyser på Netflix lige nu, for den er bestemt ikke af nyere dato.

Skulle vi på redaktionen have misset en fantastisk gyser, så må du meget gerne skrive til os på Facebook, Twitter eller på mail@flixnyt.dk

God fornøjelse og rigtig god weekend!

Halloween-Netflix10. Halloween (2007)

Efter 17 år bag lås og slå på et sindsygehospital undslipper stjernepsykopaten Michael Myers og vender tilbage til sit faldefærdige barndomshjem. Samtidig forbereder byens unger sig på Halloween og en sjov nat fuld af gys og slik. Og med Mike Myers tilbage i kvarteret bliver der mere end rigeligt af det første.

Halloween er et remake af John Carpenters film fra 1978 og lad det være sagt med det samme: Den når ikke op på samme højder, men følger godt med og er ganske vellykket.

 

nattens-daemoner-netflix9. Nattens dæmoner (2013)

Gruopvækkende gyser er baseret på en sand historie om Familien Perron (Lili Taylor & Ron Livingston), der i 1970 flytter ind i deres drømmehus på landet i New England blot for at opdage, at matriklen tilsyneladende allerede er beboet af overnaturlige kræfter.

De tilkalder ægteparret Ed og Lorraine Warren (Patrick Wilson & Vera Farmiga), som har viet deres liv til at uddrive dæmoner. Deres ophold afdækker husets uhyggelige fortid, som er præget af hekseri, besættelse, selvmord og sataniske ritualer.

cube-netflix8. Cube (1997)

Seks vidt forskellige mennesker vågner en dag på i en kæmpe terningformet labyrint med kun en eneste udgang. Hvorfor personerne befinder sig i det enorme kompleks er der ingen logisk forklaring på, men som filmens tagline siger: Don’t look for a reason – look for a way out!

Det er dog ikke helt så let at komme ud og kampen for at overleve er i gang. De desperate personer må igennem alle de forskellige rum, hvor der venter skræmmende overraskelser. Efterhånden som de kommer rundt i labyrinten møder de hinanden.

SE DEN SKRÆMMENDE GYSER ‘SINISTER’ PÅ NETFLIX

TheTexasChainsawMassacre-Netflix7. The Texas Chainsaw Massacre (2003)

På vej til Mexico samler fire unge en forstyrret og blodig pige (Jessica Biel) op ved vejkanten. I forsøget på at hjælpe hende, bliver de draget ind i en snedig sherifs forsøg på at fange en berygtet massemorder. Helt galt går det, da deres bil bryder sammen og de søger tilflugt i et gammelt slagtehus.

Det er godt 40 år siden, at verden første gang stiftede bekendtskab med Leatherface i Tobe Hooper’s klassiker Motorsavsmaskren. I forbindelse med 30 års jubilæet kom et remake af klassikeren. Den nyere udgave er langt mere blodig end originalen og hævder at være inspireret af virkelige hændelser.

 

strangers-netflix6. Strangers (2008)

Hvad der skulle have været en romantisk og hyggelig i et sommerhus for det ung par, Kirsten (Liv Tyler) og James (Scott Speedman) bliver i stedet et blodigt mareridt. Klokken 4 om natten banker det på døren og udenfor står en ung pige, der spørger efter en de ikke kender. En underlig hændelse da sommerhuset ligger langt ude på landet. Senere kommer hun igen, og det bliver starten på en lang og mareridtsagtig nat, hvor tre mystiske, maskeklædte personer terroriserer det unge par og presser dem helt ud på kanten af, hvad de troede de ville gøre for at overleve.

 

Blair_Witch_Project_Netflix5. The Blair Witch Project (1999)

I oktober 1994 drog de tre filmstuderende, Heather Donahue, Joshua Leonard og Michael Williams, afsted på en to-dagstur ind i Black Hill-skoven i staten Maryland. De ville lave en film om den lokale legende, Blair-heksen, der ifølge overleveringen har stået bag en række mord på børn begået 200 år tilbage.

De tre studerende vender aldrig tilbage og et år senere blev deres optagelser fundet. Ud fra disse optagelser er denne film skabt. Spørgsmålet er: Hvorfor vendte de tre aldrig tilbage?

Filmen var den første i hvad det efterfølgende har udviklet sig til at være nærmeste en epidemi af ”lost footage” gyserfilm. Filmen var nyskabende i måden, hvorpå den promoverede sig selv som bygget på virkelige hændelser.

 

saw_netflix4. Saw (2004)

Fotografen Adam (Leigh Whannel) og lægen Lawrence (Cary Elwes) vågner op på gulvet, lænket fast til hver deres jernrør med et lig liggende imellem sig. De ved ikke, hvad der er sket, men de finder snart ud af, at de bliver overvåget af den gale seriemorder Jigsaw, som vil have dem til at løse forskellige opgaver, som kan have fatale konsekvenser, hvis de i sidste ende vil have et håb om overlevelse.

På Netflix ligger de seks første af den lange række af Saw-film, men du kan roligt nøjes med at se den første fra 2014, som er klart bedst, da handlingen mere eller mindre er identisk i de følgende film.

 

let-me-in-netflix3. Let me in (2010)

Filmen handler om den 12-årige Owen, der er en stille elev i skolen og  jævnligt bliver udsat for mobning. En dag flytter den jævnaldrende Abby ind i nabo-lejligheden og de to udvikler et stærkt venskabsbånd, de begynder at mødes i gården om natten og begynder at kommunikere.

Gyseren er baseret på den svenske film “Låt den rätte komma in” fra 2008, som bygger på John Ajvide Lindqvists roman fra 2004. Modsat mange af de andre amerikanske remakes, så er denne faktisk ganske vellykket og mindst lige så god som den svenske original.

 

grudge-netflix2. The Grudge – Forbandelsen (2004)

Karen er en amerikansk udvekslingsstudent i Tokyo. Hun har lige overtaget en vagt som socialhjælp for en ældre dame, der bor i en gammel villa i udkanten af byen. Men Karen finder kvinden i en uforklarlig trance. Og hun kan høre noget rumstere på husets første sal. Den frygtelige forbandelse, der i årevis har gemt sig i husets gamle vægge, er blevet bragt til live. Den vil tage ophold i alle, der træder indenfor – og suge livet ud af dem, før den bevæger sig videre til næste offer.

En eminet skræmmende gyser, som er blevet til en mindre gyserserie. 1’eren er fortsat bedst, men de to andre film i serien kan bestemt godt være med. Alle tre film i serien ligger på Netflix.

 

ondskabens-hotel-netflix1. Ondskabens Hotel (1980)

Etteren er dog en klassiker fra 1980: Stanley Kubricks mesterværk Ondskabens Hotel.

Jack Nicholson spiller hovedrollen som Torrance, der ankommer til det elegante og afsidesliggende Overlook Hotel med sin kone (Shelley Duvall) og søn (Danny Lloyd) for at arbejde som pedel, mens hotellet er lukket for vinteren. Torrance har aldrig været der før – eller har han? Svaret findes i en spøgelsesagtig tidslomme af galskab og mord.

Filmen bygger på Stephen Kings roman fra 1977 og byder på fremragende skuespilpræstationer, truende omgivelser og drømmelignende steadicam-optagelser, der giver seeren chok efter chok i denne makabre tour de force.

 

Dette var vores TOP 10 over det bedste film til en (u)hyggelig halloween. Har du andre uhyggelige Netflix film, som du mener vi bør overvejer at tage med på den næste liste, må du meget gerne skriver til os på Facebook, Twitter eller mail@flixnyt.dk.

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

To nye sæsoner af ‘Blue Bloods’ på Netflix

Så er 2. og 3. sæson af den populære politiserie Blue Bloods kommet på Netflix.

Vi er tilbage hos den irsk-amerikanske familie Reagan, der har politiblod i årene.

Faderen, Frank Reagan (Tom Selleck) er politikommissær i New York. Hans ældste søn Danny (Donnie Wahlberg) er en lokalbetjent, som altid klarer opgaverne, selv om han af og til må bøje reglerne lidt. Eneste kvinde i familien er hans datter, Erin (Bridget Moynahan) som er assistent for den offentlige anklager og Franks yngste søn, Jamie (Will Estes) har netop fået job som betjent, på trods af at han faktisk har en jurauddannelse fra Harvard.

Hver søndag samles familien til middag med Franks far, Henry (Len Cariou), der også tidligere har været politichef. Her kommer det tydeligt frem, at blod er tykkere end vand.

I anden sæson af Blue Bloods bliver Danny suspenderet, da han skyder en betjent i civil og må stå over for sin søster, Erin i retten. Franks yngste søn, Jamie får sin første politisag, der involverer gangsterfamilien Cavazerre.

SE DE NYESTE SERIER PÅ NETFLIX

Hvis du er til politiserier, så er dette serien for dig. Den er vanvittig flot, velspillet og virkelig vanedannende.

Blue Bloods startede i 2010 på den amerikanske tv-station CBS og har haft skyhøje seertal. Lige nu kører 5. sæson over skærmen i USA og meget tyder på, at serien vender tilbage til efteråret med en 6. sæson.

Sæson 2 og 3 af Blue Bloods kom på Netflix den 15. oktober 2014

Se traileren til 3. sæson af ‘Blue Bloods’

http://youtu.be/2QQCtDr4H1Y

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER STREAMINGTJENESTER UDEN FOR KATEGORI

De tjener penge på at se Netflix

Forestil dig en arbejdsdag hvor du skal se et par afsnit af Homeland, filmen Da Vinci Mysteriet og så lige et enkelt afsnit af Sons of Anarchy. Sådan – det var hele din arbejdsdag og nu har du fri.

Det er hverdagen for Gary Harty og Josh Garrell, som er to af de ialt 40 ‘taggere’, der bliver betalt af Netflix for at se Netflix.

Deres opgave er, at  rapportere til tjenesten hvor meget romantik, vold, sex, nøgenhed og lignende der er i filmene. Oplysninger som Netflix bruger til at finde ud af, hvilke andre film og serier du kunne være interesseret i se.

Josh Garrell fortæller til GQ-magazine, at han til jobsamtalen skulle tagge Hobitten og The Avangers. Efterfølgende blev hans tags sammenlignet med, hvordan andre havde tagget filmene.

Nu spørger du sikkert dig selv, hvad Gary og Josh mon tjener for at se Netflix 20 timer om ugen. Det er ifølge ETonline.com en hemmelighed, men magasinet anslår at de får adskillige hundrede dollars om ugen for ulejligheden.

Netflix taggeren Josh Garrell, 34 år. Foto: GQ-magazine
Netflix taggeren Josh Garrell, 34 år. Foto: GQ-magazine

‘Jeg klager i hvertfald ikke, hvilket heller ikke nytter noget, for folk vil ikke høre på det, hvis jeg gjorde’ siger Gary Harty til ETonline.com

SE LISTEN OVER DE NYE SERIER PÅ NETFLIX

Josh mener dog, at jobbet har den bivirkning, at selv når han ser en film i biografen eller følger en serie, så kan han ikke lade være med at tagge filmene, hvilket tager noget af oplevelsen. Men det skulle også være det eneste negative ved jobbet som Netflix-tagger.

Hvis du mener, at du er den helt rigtige til jobbet som Netflix-tagger, så hold øje med jobopslagene fra Netflix. Så sent som i juli 2014 søgte tjenesten efter en tagger i Storbritannien. Endnu er der ingen danske taggere, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid.

http://youtu.be/F10RFx3h3WI

 

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER

5. sæson af Sons of Anarchy på Netflix

Så er den eksplosive femte sæson af den anmelderroste tv-serie Sons of Anarchy  (SOA) kommet på Netflix.

Vi er tilbage hos den lovløse motorcykelklub SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club, Redwood Original), som står bag våbenhandler og andre lyssky forretninger i den lille californiske by, Charming.

I femte sæson af Sons of Anarchy er Jackson ‘Jax’ Teller (Charlie Hunnam), søn af klubbens stifter, blevet ny præsident i klubben. Jax ser sig pludselig omgivet af forrædderi og hensynsløse fjender. Han får sværere og sværere ved at forene livet i klubben med sit nye liv som far.

Mens hans mor Gemma (Katey Sagal) kæmper for at få kontrol over familien og hans far, Clay (Ron Pearlman) er ude efter at få hævn, føler Jax sig hjemsøgt af fortidens synder.

Alliancer bliver indgået, venner bliver myrdet og loyalitet bliver sat på en ultimativ prøve. Nu, hvor sandheden dukker op til overfladen, må Jax gøre alt, hvad han kan, for at sikre broderskabets arv og beskytte familien – selv hvis det koster ham alt.

Sons of Anarchy er en fantastisk medrivende serie, som du bestemt ikke må snyde dig selv for. Serien er skabt af Kurt Sutter, som også stod bag tv-serien ‘The Shield’

Der er lavet i alt syv sæsoner af SOA og sidste sæson kører netop nu på den amerikanske tv-kanal FX.

Du kan se de første fem sæsoner af Sons of Anarchy på Netflix herhjemme og den 25. oktober 2014 kommer 6. sæson af Sons of Anarchy på Netflix USA. Sådan kommer til at se den amerikanske udgave af Netflix.

5. sæson af Sons of Anarchy kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til 5. sæson af Sons of Anarchy