Så er den eksplosive femte sæson af den anmelderroste tv-serie Sons of Anarchy (SOA) kommet på Netflix.
Vi er tilbage hos den lovløse motorcykelklub SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club, Redwood Original), som står bag våbenhandler og andre lyssky forretninger i den lille californiske by, Charming.
I femte sæson af Sons of Anarchy er Jackson ‘Jax’ Teller (Charlie Hunnam), søn af klubbens stifter, blevet ny præsident i klubben. Jax ser sig pludselig omgivet af forrædderi og hensynsløse fjender. Han får sværere og sværere ved at forene livet i klubben med sit nye liv som far.
Mens hans mor Gemma (Katey Sagal) kæmper for at få kontrol over familien og hans far, Clay (Ron Pearlman) er ude efter at få hævn, føler Jax sig hjemsøgt af fortidens synder.
Alliancer bliver indgået, venner bliver myrdet og loyalitet bliver sat på en ultimativ prøve. Nu, hvor sandheden dukker op til overfladen, må Jax gøre alt, hvad han kan, for at sikre broderskabets arv og beskytte familien – selv hvis det koster ham alt.
Sons of Anarchy er en fantastisk medrivende serie, som du bestemt ikke må snyde dig selv for. Serien er skabt af Kurt Sutter, som også stod bag tv-serien ‘The Shield’
Der er lavet i alt syv sæsoner af SOA og sidste sæson kører netop nu på den amerikanske tv-kanal FX.
Du kan se de første fem sæsoner af Sons of Anarchy på Netflix herhjemme og den 25. oktober 2014 kommer 6. sæson af Sons of Anarchy på Netflix USA. Sådan kommer til at se den amerikanske udgave af Netflix.
5. sæson af Sons of Anarchy kom på Netflix den 15. oktober 2014.
Se traileren til 5. sæson af Sons of Anarchy