Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Keira Knightley og Colin Farrell i ‘London Boulevard’

Gangsterdramaet London Boulevard fra 2010 med Colin Farrell og Keira Knightley kan nu streames på Netflix Danmark.

Filmen handler den kriminelle Mitchel (Colin Farrell) fra det sydlige London, der løslades efter tre år i fængsel for vold. Han beslutter sig for, at droppe gangsterlivet. Problemet er blot, at den mafiaboss som han siger nej til, ikke forstår et nej.

Tilbage i friheden kommer han tæt ind på livet af Charlotte (Keira Knightley), en kendt filmstjerne, som har svært ved at slippe for de nærgående journalister og fotografer. Mitchel bliver betaget af hendes skønhed og falder hurtigt ind i rollen som hendes beskytter. De to planlægger at stikke af fra det hele og starte et nyt liv i LA, men mafiabossen vil gør alt for at ødelægge deres planer.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX

London Boulevard kom ikke i de danske biografer, hvilket kan undre, da filmen er fyldt med stjerner og William Monahan, som både har skrevet og instrueret filmen, vandt en Oscar for manuskriptet til Martin Scorseses film ‘The Departed‘.

Lad det være sagt med det samme: Dette er slet ikke i samme liga som ‘The Departed‘, men mindre kan også gøre det. London Boulevard er en spændende film, der måske ikke byder på noget nyt, men underholder ganske godt.

SÅDAN KAN DU SE NETFLIX USA

London Boulevard kom på Netflix den 29. december 2014.

Se traileren til ‘London Boulevard’

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den romantiske komedie ‘The Spectacular Now’

Der er dømt teenageromantik for alle pengene i The Spectacular Now fra 2013, som nu kan ses på Netflix Danmark.

The Spectacular Now er historien om Sutter Keely (Miles Teller), der er i gang med sit sidste år i gymnasiet. Han er chamerende, altid festens midtpunkt og dater skolens flotteste pige. I det hele taget lever Sutter i nuet – lige indtil kæresten smutter fra ham, hvilken sender ham på en lang druktur, der ender i haven hos skolekammeraten Aimee Finecky (Shailene Woodley).

Aimee er Sutters totale modsætning: Hun er den generte og ‘pæne pige’, læser science fiction og har planer for fremtiden. Helt uventet forelsker de to sig i hinanden.

Dét som indledes med et usandsynligt forhold, bliver imidlertid et skarpt og ærligt øjebliksbillede af ungdommens forvirring og lidenskab. Kærlighed imod alle odds.

SE ALLE FILMNYHEDER PÅ NETFLIX ÉT STED

The Spectacular Now kom desværre ikke op i de danske biografer, hvilket normalt får advarselslamperne til at ringe. Det vil dog i dette tilfælde være synd, at droppe The Spectacular Now alene af den grund, for det er faktisk en vellykket romantisk komedie, der nok skal give tårer i øjnene hos mange.

Filmen er lavet over novellen The Spectacular Now, der er skrevet af  Tim Tharp. Filmen fik premiere ved Sundance Film Festivalen i 2013.

The Spectacular Now kom på Netflix den 28. december 2014.

Se traileren til ‘The Spectacular Now’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

The LEGO Movie på Netflix – men kun på engelsk

Blot ti måneder efter premieren i de danske biografer er den første LEGO biograffilm nogensinde The LEGO Movie nu klar på Netflix Danmark.

Men inden du bliver alt for begejstret og bænker familiens yngste foran fjernsynet, så vær opmærksom på at det er den engelske version, der ligger på Netflix. Der er kun engelsk tale og danske undertekster. Hvilket i vores øjne virker temmelig tåbelig: Hvor mange børn i målgruppen forstår engelsk og kan læse underteksterne?

The LEGO Movie er historien om Emmet, en helt almindelig, regel-følgende, fuldstændig gennemsnitlige LEGO-figur, der ved en fejl bliver identificeret som den fyr, som skal redde hele verden.

Emmet bliver ført ind i et fællesskab af fremmede mesterbyggere, der alle har det fælles mål at stoppe den onde tyran Lord Business, som er indædt modstander af al leg og kreativitet. Med hjælp fra den gamle troldmand Vitruvius, en ung kvinde ved navn Grafittitøs og selveste Batman drager Emmet på en uventet og farefuld mission, som både bliver spændende og farlig. En rejse, han er håbløst uforberedt på.

Hele familien kan glæde sig til et forrygende eventyr, med sjov for de mindste og humor for de voksne. BT gav LEGO Filmen 5 stjerner, da den kom i de danske biografer i februar 2014 og skrev “… bekymring for ’hollywoodfisering’ af klods-universet gøres til skamme i dette ret så underholdende og skøre eventyr med mange lag.”

Det er folkene bag Det Regner Med Frikadeller, der står bag The LEGO Movie.

Flixnyt mener: Film for børn skal være med dansk tale!

Du sender heller ikke dine børn ind i en legetøjsbutik i England med danske kroner på lommen.

Netflix, det er en ommer!

The LEGO Movie kom på Netflix den 23. december 2014 – perfekt til familieunderholdning i juledagene – hvis den altså havde været på dansk.

Se traileren til ‘ The LEGO Movie‘

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Underholdning for hele familien i ‘Monsters University’

Pixar’s animationsfilm, Monsters University fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Det populære figurere Mike Wazowski og James P. Sullivan fra Monsters Inc er uadskillelige venner, meeeen sådan har det ikke altid været. Da de først mødte hinanden, kunne de ikke udstå hinanden.

Monsters University handler om monsteret Mike Wazowski, der hele livet har drømt om at blive en “skræmmer”, og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University.

Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet “Sulley”. Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Monsters University er faktisk en såkaldt prequel og fortæller historien om hvad der sker inden Monsters Inc fra 2001, hvor Mike og Sully arbejder for et firma, der omdanner skræmte børns skrig til elektricitet i byen Monstropolis. Forgængeren blev en stor kommerciel succes og indspillede hele 562,8 mio. dollars på verdensplan

monsters_university_mikePå Netflix ligger Monsters University med både dansk og engelsk tale. Selvom de danske stemmer gør det formidabelt, så er det værd at bemærke, at det blandt andre er Billy Crystal og John Goodman, der ligger stemme til i originalversionen.

CinemaZone.dk gav filmen 4 stjerner da den kom i de danske biografer i 2013 og skrev “Pixar svigter ikke og Monsters University er endnu en sympatisk film i deres lange kæde af velmenende animationsfilm. Ikke en af deres bedste, men deres middelgode er stadig langt bedre end de fleste andre animerede eventyr.”

Monsters University kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Monsters University’

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Sæt X i kalenderen: ‘House of Cards 3’ kommer den….

Fans af Netflix-serien House of Cards kan allerede nu godt begynde at glæde sig til februar 2015.

Netflix har i dag meddelt, at Frank Underwood vender tilbage i 3. sæson af House of Cards den 27. februar 2015 – og hvis du spekulerer på hvad ugedag det er. Bare rolig: Det er en fredag og dermed kan du allerede nu godt begynde at rydde resten af weekenden for aftaler og få arrangeret børnepasning.

Meldingen fra Netflix kom på Twitter kl. 17:04: “A special message from the White House” vedhæftet en 15. sekunder lang video teaser.

Spoiler-alert!!! Hvis du endnu ikke har set 2. sæson helt færdig endnu eller måske slet ikke er begyndt på House of Cards – så stop med at læse videre eller klikke på videoen her under.

SE ALLE SERIE-NYHEDERNE PÅ NETFLIX

Jeg mener det! Få nu set 1. og 2. sæson færdig FØR du ser denne teaser!

Nu er du advaret.

2. sæson fik jo premiere på Valentinsdag 2014 – 14. februar – og her lykkedes det jo Frank Underwood at kører sig i stilling i ‘Det Hvide Hus’ og sæson 2 slutter med Frank som præsident for USA.

SE 13 FAKTA OM ‘HOUSE OF CARDS’ DER SIKKERT VIL OVERRASKE DIG!

I teaseren ser vi Frank og Claire gå ombord på Air Force One, den amerikanske præsidents fly. Naturligvis med Frank’s lumske blik direkte mod os.

http://youtu.be/CkMJtORCr80

3. sæson vurderes til at blive sidste sæson af House of Cards. Der er dog endnu sluppet noget ud om handlingen i 3. sæson, men fra flere sider gættes der på, at vi i denne sæson ser Frank Underwoods endelige fald.

Både sæson 1 og 2 af House of Cards ligger på Netflix.

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

4. sæson af ‘The Vampire Diaries’ på Netflix

4. sæson af den amerikanske horror-serie The Vampire Diaries er nu på Netflix.

The Vampire Diaries handler om vampyr brødrene Damon og Stefan, der begge kæmper om den smukke Elenas hjerte. Deres skæbnesvangre romance kompliceres af en 150 år gammel forbandelse, der betyder, at alskens mytiske og overnaturlige skabninger kæmper om magten i Mystic Falls gader.

Her i 4. sæson er alt under forandring. Det er sidste år på skolen og Elena gennemlever sit værste mareridt, da hun vågner op efter ulykken og indser, at hun bliver nødt til at gennemgå den uhyggelige forandring fra menneske til vampyr. Stefan og Damon er uenige om, hvordan de skal hjælpe Elena med at tilpasse sig et liv, som hun aldrig har ønsket sig

På trods af alt det de har været igennem, oplever Elena og hendes venner, at deres tilknytning til Mystic Falls kun bliver stærkere, da en mystisk person, der lader til at have onde hensigter med byen, dukker op.

KØB 5. SÆSON AF ‘THE VAMPIRE DIARIES’ PÅ DVD TIL SPOTPRIS LIGE NU!

The Vampire Diaries var oprindeligt en bogserie skrevet af L.J. Smith, som den amerikanske tv-kanal CW gjorde til til kæmpe hit på tv. I USA er man lige nu igang med 6. sæson af The Vampire Diaries hvor sidste afsnit løber over skærmen op til juledagene (december 2014).

4. sæson af The Vampire Diaries kom på Netflix den 1. december 2014, hvor også de tre første sæsoner ligger.

Se traileren til 4. sæson af ‘The Vampire Diaries’

http://youtu.be/iu12GGc4PX4

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Lilyhammer tilbage på Netflix med sæson 3

Så er 3. sæson af den populære norsk-amerikanske gangsterserie Lilyhammer klar på Netflix.

Omdrejningspunktet er igen den tidligere gangster Frank ‘The Fixer’ Tagliano (Steven van Zandt), der er sendt til Lillehammer i Norge af FBI, som en del at et vidnebeskyttelsesprogram. Han har nemlig angivet sin tidligere chef, en magtfuld mafiaboss til myndighederne og er derfor fredløs i New York.

Hans planer om dels at forsvinde for hans fjender, dels at komme væk fra kriminalitet ved at starte på en frisk i den lille norske by, Lillehammer lykkedes ikke helt. Frank – eller Giovanni Henriksen som han hedder nu – styrer efter kort tid hele Lillehammers underverden.

Her i 3. sæson rejser Roar (Steinar Sagen), en af Franks trofaste hjælpere, til Brasilien for at mødes med en kvinde, han har lært at kende på internettet. Han ender dog hurtigt i problemer og som altid må hans bror, Torgeir (Trond Fausa) og Frank redde ham. Samtidig dukker et spøgelse fra Franks fortid i USA op i Lillehammer. Han ser store muligheder i Lillehammer – spørgsmålet er bare, om byen er stor nok til både ham og Frank.

Steven van Zandt er kendt som ‘Little Steve’ fra Bruce Springsteens E-Street Band og det er lykkedes ham, at få ‘The Boss’ – selveste Bruce Springsteen – med i 3. sæson af Lilyhammer i en gæsterolle, som Franks italienske bror.

Billede fra Lilyhammer 3
Steven van Zandt i midten med Bruce Springsteen på højre side og Sopranos-skuespilleren Tony Sirico på venstre side. Foto: NRK

SE ALLE DE ANDRE SERIER NYHEDER PÅ NETFLIX

Glæd dig til 8 nye spændende afsnit af denne skæve serie, der er den største norske seriesucces nogensinde. Lilyhammer er solgt til mere end 150 lande og serien har vundet flere priser. Seneste Best International Comedy Series og Van Zandt prisen som Best Actor in a Comedy ved Monte Carlo TV Festival.

Lilyhammer er lavet i et samarbejde mellem Netflix og den norske tv-station NRK.

3. sæson af Lilyhammer kom på Netflix den 21. november 2014. Lige nu kan du også både første og anden sæson på Netflix.

Se traileren til 3. sæson af ‘Lilyhammer’

http://youtu.be/JX1q4NELuvU

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Shrek, Fiona og Æsel er tilbage i ‘Shrek 4’

Shrek, Fiona, Æsel og alle de andre velkendte figurer er tilbage i Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige, som nu kan streames på Netflix.

Shrek er stadig grøn, men han er ikke den trold, han var engang. Han er familiefar og har et kongerige at passe. Væk er den tid, hvor han skræmte livet af landsbyboerne. I stedet signerer han i dag høtyve. Shrek savner de gode, gamle dage, hvor han var en rigtig trold og i et svagt øjeblik får heksen Rumleskaft ham til at underskrive en pagt, der fortryller hele skoven og kongeriget.

Pludselig er Rumleskaft konge, Shrek og Fiona har aldrig mødt hinanden og alle trolde bliver forfulgt. Nu må Shrek træde i karakter og ophæve fortryllelsen, så alle hans venner reddes og han får Fiona tilbage.

BT’s anmelder Henning Høeg gav Shrek Den Lykkelige 4 stjerner og skrev: “Shrek 4« er ikke på højde med etteren. Men mindre kan også gøre det. Og uanset om du vælger den danske eller den amerikanske udgave, så er underholdningen i top”

Den første Shrek film kom i 2001 og blev en kæmpesucces. Lige nu ligger alle Shrek-filmene på Netflix + flere ekstra Shrek historier.

SE ALLE FILM OG SERIER TIL BØRN PÅ NETFLIX

På Netflix kan du vælge om du vil have filmene på originalsproget, hvor Eddie Murphey, Mike Myers og Cameron Diaz ligger stemme til de kendte figurere. Eller du kan vælge den dansksprogede udgave hvor stemmerne tilhører Amin Jensen, Jan Gintberg og Mille Lehfeldt.

Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige kom på Netflix den 15. november 2014.

Se traileren til ‘Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige’

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

8. sæson af kriminalserien ‘Bones’ på Netflix

Så er 8. sæson af den populære amerikanske kriminalserie Bones kommet på Netflix.

I denne sæson genforenes retsantropologen dr. Terrance ‘Bones’ Brennan (Emily Deschanel) og FBI-agenten Seeley Booth (David Boreanaz).

Den sexede duo skal opklare nogle af deres hidtil vanskeligste sager og får brug for Bones’ enestående, videnskabelige evner og Booths gode instinkter, når de bliver udsat for alt fra moderne hekse til myrdede rock’n’roll’ere, mens de kæmper for at finde beviser, der kan stoppe en grusom seriemorder.

Sideløbende forsøger Booth at tackle både forældreskab og at hans mor pludselig dukker op efter 24 års fravær.

Figuren Bones er i øvrigt skabt med udgangspunkt i den reelt eksisterende Kathy Reich, som også har fungeret som konsulent på serien.

Glæd dig til 24 nye afsnit af den 8. sæson, der var tæt på at blive seriens sidste med David Boreanaz som agenten Seeley Booth, men han endte med at sige ja til blive i rollen og er med i både 9. og 10. sæson.

KØB 9. SÆSON AF BONES PÅ DVD ALLEREDE NU!

Hvis du endnu ikke har set et eneste afsnit af Bones kan du roligt gå i gang på Netflix, hvor alle afsnit op til og med 8. sæson er tilgængelig.

8. sæson af Bones kom på Netflix den 15. november 2014.

Se traileren til 8. sæson af ‘Bones’

http://youtu.be/gZkwsc6-B28

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

‘Marco Polo’ ny Netflix-serie kommer til december

Den 12. december er der premiere på en nye Netflix-serie Marco Polo om den italienske opdagelsesrejsende og i dag præsenterede Netflix plakaten til serien.

I rollen som den legendariske opdagelsesrejsende, Marco Polo ser vi den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, som har medvirket i flere italienske tv-serier.

Der er intriger, bedrag og blodsudgydelser når vi følger Marco Polo på hans rejse til Kina i det 13. århundrede, hvor han pludselig havner ved hoffet hos Kublai Khan, det 13. århundredes hersker.

Fra Venedigs baggader til Silkevejen og alle dens farer, fra Kejserstadens overflod til Kinas slagmarker. Marco Polo er et storslået actioneventyr, hvor kulturer kolliderer, blodet flyder, og løgne fortælles

Det er John Fusco, som er arkitekten bag denne serie, som produceres af Dan Minahan, der har været med til at skabe succes-serien ‘Game of Thrones’. De to norske instruktører Joachim Ronning og Espen Sandberg, der senest stod bag storfilmen ‘Kon-Tiki’, skal instruere de første to afsnit.

Marco Polo kommer til at bestå af 10 afsnit på hver en time og alle afsnit kommer på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til ‘Marco Polo’

http://youtu.be/FDALxcGy4E4