Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Shrek, Fiona og Æsel er tilbage i ‘Shrek 4’

Shrek, Fiona, Æsel og alle de andre velkendte figurer er tilbage i Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige, som nu kan streames på Netflix.

Shrek er stadig grøn, men han er ikke den trold, han var engang. Han er familiefar og har et kongerige at passe. Væk er den tid, hvor han skræmte livet af landsbyboerne. I stedet signerer han i dag høtyve. Shrek savner de gode, gamle dage, hvor han var en rigtig trold og i et svagt øjeblik får heksen Rumleskaft ham til at underskrive en pagt, der fortryller hele skoven og kongeriget.

Pludselig er Rumleskaft konge, Shrek og Fiona har aldrig mødt hinanden og alle trolde bliver forfulgt. Nu må Shrek træde i karakter og ophæve fortryllelsen, så alle hans venner reddes og han får Fiona tilbage.

BT’s anmelder Henning Høeg gav Shrek Den Lykkelige 4 stjerner og skrev: “Shrek 4« er ikke på højde med etteren. Men mindre kan også gøre det. Og uanset om du vælger den danske eller den amerikanske udgave, så er underholdningen i top”

Den første Shrek film kom i 2001 og blev en kæmpesucces. Lige nu ligger alle Shrek-filmene på Netflix + flere ekstra Shrek historier.

SE ALLE FILM OG SERIER TIL BØRN PÅ NETFLIX

På Netflix kan du vælge om du vil have filmene på originalsproget, hvor Eddie Murphey, Mike Myers og Cameron Diaz ligger stemme til de kendte figurere. Eller du kan vælge den dansksprogede udgave hvor stemmerne tilhører Amin Jensen, Jan Gintberg og Mille Lehfeldt.

Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige kom på Netflix den 15. november 2014.

Se traileren til ‘Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige’

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.