Kategorier
BREAKING FILM

Kirsten Bell tilbage som Veronica Mars på Netflix

Glæd dig til et gensyn med den populære privatdetektiv Veronica Mars i filmen af samme navn, som netop har fået premiere på Netflix.

Den tidligere high school detektiv Veronica Mars (Kirsten Bell) er flyttet til New York sammen med sin kæreste Stosh “Piz” Piznarski (Chris Lowell) efter begivenhederne i tv-seriens sidste sæson.

Veronica har valgt at læse jura og består sin jura eksamen med imponerende karakterer. Knap bestået, får hun allerede tilbud fra forskellige advokat firmaer der er interesseret i hende. Et nyt og spændende liv ligger forude, men pludselig får hun et opkald fra ex-kæresten Logan Echolls (Jason Dohring), som trækker hende tilbage til hjembyen Neptune og et liv hun troede hun forlængst havde forladt. Logan er nemlig igen blevet anklaget for mord.

Filmen fortsætter hvor den prisvindende kult tv-serie Veronica Mars sluttede brat efter tre sæsoner i 2007. Oprindelig ville instruktøren Rob Thomas have lavet filmen da serien stoppede, men filmselskabet Warner Brothers ønskede ikke at skyde penge filmen.

I 2013 gik Rob Thomas og Kirsten Bell sammen om at få gang i planerne igen og startede en crowdfunding igennem Kickstarter, hvor det lykkedes dem, at samle omkring 33 millioner kroner sammen. Mere end 90.000 personer skød penge i projektet, heraf 230 danskere.

KØB HELE KULT TV-SERIEN ‘VERONICA MARS’ PÅ DVD

Med den nødvendige kapital i ryggen startede optagelserne i 2013 og i starten af 2014 kom filmen i de amerikanske biografer. Veronica Mars kom dog ikke i de danske biografer, men nu kan du i stedet følge den smukke detektiv på Netflix. Selv om du ikke har set tv-serien, så kan du sagtens se filmen, der er ganske underholdende.

Filmen Veronica Mars kom på Netflix den 7. november 2014.

Se traileren til ‘Veronica Mars’

Kategorier
FILM

Denzel Washington er ‘Man On Fire’ på Netflix

Den står på spænding og action i næsten to-en-halv-time i Tony Scott-filmen Man On Fire, som nu kan streames på Netflix.

Man On Fire handler om den tidligere CIA-agent og snigmorder, John Creasy (Denzel Washington) som skal beskytte en 10-årig pige i Mexico City. En by som er hårdt ramt af kidnapninger, hvilket har ført til en voksende følelse af panik blandt de rigere borgere.

John Creasy er alt andet end i topform da han hyres af den rige industrimand Samuel Ramos og hans kone Lisa til at passe på deres datter Pita Ramos (Dakota Fanning). Lidt efter lidt arbejder Creasy sig tilbage til sin gamle, så da Pita rent faktisk bliver kidnappet, har kidnapperne ikke taget højde for en rasende Creasy, der vil gå gennem ild og vand for at redde Pita.

Det er Tony Scott, manden bag Top Gun, der har lavet dette brag af en action film, som selveste Quentin Tarantino kaldte for “den bedste film, han havde set i mange år.”

Filmen er ikke blandt de nyeste (fra 2004), men trods 10 år på bagen, holder den hele vejen. Dette er en klassiker som du bestemt bør se eller gense.

Man On Fire kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘Man On Fire’

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Peter Weir storfilm ‘The Way Back’ på Netflix

Mesterinstruktøren Peter Weir står bag den fantastiske storfilm The Way Back fra 2011, som netop har fået premiere på Netflix.

Filmen fortæller den sande historie om syv polske krigsfanger, der flygter fra de frygtelige forhold i en sovjetisk Gulag-arbejdslejr under 2. Verdenskrig.

Den barske vej mod frihed fører dem fra Sibirien over den glohede Gobi-ørken i Mongoliet og videre over Himalaya bjergene til Indien.

På den over 900 km lange fodrejse kæmper gruppen en udmattende overlevelseskamp mod det barske terræn, sult, tørst, sol og frost. Men de kæmper også en indre kamp for at træffe de vanskelige valg, der udfordrer samvittigheden og håbet, når mennesket presses til den yderste grænse.

OVERSIGT OVER DE NYESTE NETFLIX FILM

Den mere end to timer lange film fik 4 stjerner af både Børsen og Ekstra Bladet. Børsens anmelder Morten Dürr skrev: “På ingen måde den endegyldige film om Stalins famøse arbejdslejre, men som en billedskøn og inspirerende historie om menneskeligt mod er den afgjort en biograftur værd.” 

The Way Back er inspireret af Slavomir Rawiczs bestseller The Long Walk: The True Story of a Trek to Freedom og filmen har stjerner som Colin Farrell, Ed Harris, Jim Sturgess og Saoirse Ronan på rollelisten.

The Way Back kom på Netflix den 5. november 2014.

Se traileren til ‘The Way Back’

http://youtu.be/87kezJTpyMI?t=7s

 

Kategorier
FILM

Oplev Connie Nielsen i ‘The Great Raid’ på Netflix

Den amerikanske krigsfilm The Great Raid fra 2005 kan nu ses på Netflix…..hvis du da orker det. Mere om det senere.

The Great Raid fortæller den sande og hidtil ukendte beretning om den 6. Ranger Battalion, der satte alt ind for at redde de 500 tilbageværende amerikanske soldater, der har opholdt sig tre år i den japanske krigsfangelejr Cabanatuan på Filippinerne omkring 40 kilometer bag fjenden linjer.

Nu hvor redningen nærmer sig begynder japanerne at myrde alle fanger, når de trækker sig tilbage. I desperat forsøg på at redde de sidste fanger iværksætter 6th U.S. Ranger Battalion et overraskelsesangreb dybt inde bag fjendens linier. Skridt… for skridt… sniger soldater og partisaner sig gennem junglen – i stilheden før stormen.

Trods et budget på 80 millioner dollars, hvilket gør The Great Raid til den dyreste og mest ambitiøse 2. Verdenskrigs film i nyere tid, formår den ikke helt at holde os fanget. Filmen kom ikke i de danske biografer og det på trods af, at Connie Nielsen har en fremtrædende rolle i filmen.

The Great Raid kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘The Great Raid’

http://youtu.be/AjSG5enizgw?t=5s

Kategorier
FILM

Chris Rock i komedien ‘2 Days in New York’

Fordommene om franskmænd slippes fri i den amerikanske komedie 2 Days in New York fra 2012, som netop er kommet på Netflix.

I 2 Days in New York bor den smarte radiovært og journalist Mingus (Chris Rock) og hans franske kæreste, fotografen Marion (Julie Delpy), i en hyggelig lejlighed i New York med en kat og sammenbragte børn fra tidligere forhold.

Men familiefreden bliver udfordret, da Marions joviale far, søsteren med det meget europæiske syn på sex og dennes overgearede ekskæreste kommer på besøg fra Frankrig.

Filmen er en efterfølger til 2 Days in Paris fra 2007.

Jyllands-Posten gav filmen 3 stjerner og skrev: “Det var virkelig velfungerende i Paris, men i New York bliver det en smule for flimrende og selvoptaget. Det er en skam, for Delpy er en interessant multi-kunstner, der absolut har meget at byde på.”

2 Days in New York kom på Netflix den 2. november 2014.

Se traileren til ‘2 Days in New York’

http://youtu.be/BQW0jXhqwkg?t=6s

Kategorier
BREAKING FILM

‘Safety Not Guaranteed’ på Netflix

Filmen Safety Not Guaranteed, som nu kan ses på Netflix, er noget så sjældent som en romantisk komedie med et strejf af sci-fi.

Filmen følger de tre reportere Darius (Aubrey Plaza), Jeff (Jake Johnson) og Arnau (Karan Soni) får af deres redaktør til opgave at finde frem til manden bag en annonce i avisen, hvor der søges efter en rejsekompagnon…som vil rejse tilbage i tiden!

Annoncen tilhører Kenneth (Mark Duplas), en mystisk excentriker, som hævder at kunne rejse i tiden. I håb om en vild historie og lidt gratis ferie tager de ud på en rejse, som vil forandre deres liv for altid…

Safety Not Guaranteed er en spøjs film, men virkelig godt skruet sammen og bestemt værd at se. Filmen vandt en pris ved Sundance Filmfestivalen i Berlin i 2012 for årets bedste manuskriptforfatter.

Safety Not Guaranteed kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘Safety Not Guaranteed’

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘What Happens In Vegas’

Den romantiske komedie What Happen In Vegas fra 2008, der på dansk fik den besynderlige titel Til Jackpot Os Skiller, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de to fremmede Jack (Ashton Kutcher) og Joy (Cameron Diaz). Den ene har lige mistet sit arbejde, den anden har mistet sin kæreste.

Begge tager til Las Vegas for at få en festlig aften for virkeligheden lidt på afstand, men deres liv tager en uheldig drejning da de vågner op i samme seng og finder ud af, at de ikke kun har haft en hed nat sammen, men også, at de er blevet gift med hinanden!

Deres forsøg på at få ægteskabet annulleret bliver hurtigt kompliceret af, at Jack får jackpot og vinder 3 millioner dollars, for som ægtefolk skal de naturligvis dele præmien.

Dommeren i skilsmisseretten dømmer dem til at leve sammen som ægtefolk i et halvt år, for at de kan få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten i håbet om, at vedkommende vil lade sig skille og dermed selv løbe med hele gevinsten.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Filmen kom i de danske biografer i 2008, hvor BT gav filmen 4 stjerner og skrev “…takket være en utrolig kemi imellem Ashton Kutcher og Cameron Diaz forvandles filmen til en stor, uimodståelig milkshake…”

What Happen In Vegas / Til Jackpot Os Skiller kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘What Happens In Vegas’

Kategorier
BREAKING FILM

‘Sinister’ – Uhyggelig skræmmende gyser

Den står chok og gys i lange baner i gyser-thrilleren Sinister, som netop er kommet på Netflix.

Filmen handler om forfatteren Ellison Oswald (Ethan Hawke) lever af at skrive romaner baseret på virkelige kriminalsager. Det er dog et et stykke siden han sidst har haft en bestseller.

I jagten på en ny inspiration flytter Ellison sammen med sin familie ind i et hus, hvor en familie på fire er blevet hængt. På loftet finder han en kasse med familiens gamle smalfilm som snart dokumentere flere makabre drab begået i huset.

SE LISTEN OVER DE BEDSTE GYSERE PÅ NETFLIX

Berlingskes anmelder Jacob Wendt Jensen skrev i sin anmeldelse af Sinister: “Hvis man er blandt den slags mennesker, der frivilligt har lyst til at blive møgbange ti til 20 gange på to timer. Dem er der en del af, og »Sinister« er et af de bedste bud på den slags selvpineri i øjeblikket.” Han gav filmen 4 stjerner.

Det er en effektfuld gyser, der nok skal skræmme selv garvede fans af genren.

Sinister kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘Sinister’

http://youtu.be/pgYxydrVlDk

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den franske film-succes ‘De Urørlige’ på Netflix

Den mest sete franske film nogensinde De Urørlige fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortælle den sande historie om champagnemageren og mangemillionæren, Phillipe (François Cluzet), som efter en paragliding-ulykke bliver lam fra halsen og ned.

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger den arbejdsløse og småkriminelle Driss (Omar Sy) jobbet. Han er netop løsladt fra fængslet og har brug for et job, men forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til.

Philippe savner dog forandring i ensformige hverdag og han overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed. De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

De Urørlige er baseret på bogen ‘You Changed My Life’ af Abdel Sellou.

Filmen blev set af mere end 20 millioner franskmænd og hjemlandet har stemt filmen ind, som den væstentligste kulturelle begivenhed i Frankrig i 2012 med 52 procent af stemmerne. Også herhjemme blev filmen den mest sete franske film nogensinde og slog en mere end 35 år gammel rekord.

BT’s anmelder Niels Lind Larsen gav De Urørlige fem stjerner og skrev: “En film der bare skal ses – du går i hvert fald smilende og varm ud af biografen.”

De Urørlige kom på Netflix den 1. november 2014. Se De Urørlige på Netflix HER

Se traileren til ‘De Urørlige’

http://youtu.be/kaBAw70Xb-I

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Keira Knightley i ‘The Duchess’ på Netflix

Det autentiske drama, The Duchess, som havde premiere i de danske biografer i 2009, kan nu ses på Netflix.

The Duchess er historien om den unge og smukke Georgiana Spencer (Keira Knightley), der i 1770’ernes England bliver gift med den 16 år ældre Hertug af Devonshire (Ralph Fiennes).

Georgina bliver hurtig en populær skikkelse i selskabslivet, kendt for sin skønhed, berygtet for sin appetit for spil og kærlighed.

Hertugens erklærede formål med ægteskabet er at blive far til søn, der kan arve Devonshire, men da en arving af hankøn lader vente på sig, udspiller der sig en lang række af intriger mellem hertugen og hertuginden.

Hertugen gør intet for at skjule sine sidespring, men da Georgiana indleder et forhold til adelsmanden Charles finder hun ud af, at der er en verden til forskel på mænds og kvinders ret til at omgås elskere og elskerinder.

BT gav filmen 4 stjerner og Jacob Wendt Jensen skrev blandt andet: “…er flot at se på og rørte mig til sidst mere i hjertet, end jeg mærkede undervejs.”

The Duchess kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘The Duchess’