Kategorier
BREAKING FILM

Will Smith i ‘I am Legend’ på Netflix

Den står på flotte effekter, god action og neglebidende spænding i filmen I Am Legend fra 2007, som nu er på Netflix.

Will Smith spiller videnskabsmanden Robert Neville der er strandet i et totalt mennesketomt New York City efter at en menneskeskabt uhelbredelig har udslettet alle mennesker i byen, ja måske endda i hele verden.

Robert prøver desperat at få kontakt til andre overlevende af pandemien, men han er tilsyneladende alene. I hvert fald om dagen, for om natten kommer mutanterne frem. Det er dem, der blev smittet, men overlevede. De lurer i skyggerne og venter blot på, at Robert Neville gør en enkelt fejltagelse.

Dette er den tredje filmatisering af Richard Mathesons roman I Am Legend fra 1954.  I 1964 kom filmen med titlen The Last Man on Earth og i 1971 hed filmen The Omega Man.

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser og Berlingske Tidende gav I Am Legend 5 stjerner og skrev: “Det er en af den slags actionfilm, som kroppen reagerer på, så både puls og følelser kan mærkes – og hvad mere kan man forlange?”

Der arbejdes i øjeblikket på at lave en I Am Legend 2. Warner Bros skulle have lavet en aftale med produceren af etteren, Akiva Goldsman om også at stå bag 2’eren. Det er dog uvist hvornår I Am Legend 2 kommer i biografen.

I Am Legend kom på Netflix den 22. oktober 2014.

Se traileren til ‘I Am Legend’

Kategorier
BREAKING FILM

Hansel & Gretel: Witch Hunters på Netflix

Brødrene Grimm eventyr og hardcore action går op i en højere enhed i filmen Witch Hunters (Hansel & Gretel), som nu kan ses på Netflix.

Witch Hunters foregår i en eventyrverden, 15 år efter Hansel (Jeremy Renner) og Gretel (Gemma Arterton) dræbte heksen, som kidnappede dem i pandekagehuset.

Barndommens traume satte så dybe spor hos søskendeparret, at de som voksne er blevet dusørjægere med ekstraordinære evner og 100% dedikerede i at jage og dræbe hekse. Der er ikke den heks, Hansel og Gretel ikke kan finde, og deres metoder er skånselsløse.

Da 11 børn i byen Augsburg pludseligt forsvinder på én gang, tilkaldes den dødelige duo, men denne specifikke heks opfører sig højst utraditionelt, og inden længe er Hansel og Gretel selv de jagede.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret, da filmen fik premiere i de danske biografer i 2012. Ekstra Bladet og Berlingske gav den 3 stjener, mens Politiken udnævnte Witch Hunters til at være ugens dårligste film. Men det er jo sjældent at publikum og anmeldere er 100% enige og på Kino.dk giver brugerne filmen karakteren 4,3 (ud af 6).

Witch Hunters kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘Witch Hunters’

Kategorier
BREAKING FILM

Se Thure Lindhardt i vampyrfilmen ‘Byzantium’

Den britisk-irske fantasy thriller Byzantium fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen har den danske skuespiller Thure Lindhardt på rollelisten og derfor var det en skuffelse, at Byzantium aldrig kom i de danske biografer.

Byzantium handler om moderen Clara (Gemma Arterton) og hendes datter Eleanor (Saoirse Ronan), der begge er vampyrer og mere end 200 år gamle.

De to har i årtier flygtet fra mandlige vampyrer og har søgt tilflugt i det søvnige hotel Byzantium, der ligger ved kysten.

Her prøver Eleanor at få et normalt liv som teenagepige, mens moderen omdanner hotellet til bordel. Eleanor møder den unge Frank (Caleb Landry Jones), som dog forelsker sig i Eleanor. Da hun afslører deres hemmelighed for Frank begynder det at gå galt for de to kvinder.

Det er instruktøren Neil Jordan, der står bag Byzantium. Han er hovedsageligt kendt for ”En Vampyrs Bekendelser”, hvor Brad Pitt og Tom Cruise spillede overfor hinanden.

Hvis du er til vampyrfilm – altså rigtige vampyrfilm og ikke kun Twilight vampyrfilm – så er dette et must for dig.

Byzantium kom på Netflix den 16. oktober 2014.

Se traileren til ‘Byzantium’

http://youtu.be/A6Y1gKaCltY

Kategorier
BREAKING FILM

Tom Hanks i ‘Da Vinci Mysteriet’ på Netflix

Ron Howards fantastiske filmatisering fra 2006 af Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet (The Da Vinci Code) kan nu ses på Netflix.

I et hæsblæsende tempo følger vi symboleksperten Robert Langdon (Tom Hanks) i hælene på gerningsmændende til et mord på Louvre Museet i Paris. Her findes kurator Jacques Saunière myrdet på bestialsk vis.

Sauniéres barnebarn, kryptografen Sophie Neveu (Audrey Tautou) slutter sig til Robert Langdon i jagten på sin bedstefars morder, men tingene kompliceres yderligere, da Langdon og Neveau bliver mistænkt for at stå bag mordet. Skarpt forfulgt at politiet følger de mystiske spor igennem Frankrig og England i forsøget på, at løse mysteriet.

Opklaringen af mordet bliver startskuddet til afsløringen af en mystisk, ældgammel sekt, der beskytter en hemmelighed fra Jesu Kristi tid.

Dan Browns bog Da Vinci Mysteriet er med et salg på mere end 85 millioner eksemplarer, en af verdens bedst sælgende romaner.  Da filmen kom i biograferne i 2006 blev den af de mest seete film det år.

Da Vinci Mysteriet kom på Netflix den 15. oktober 2014. På Netflix ligger den dog under den originale titel ‘The Da Vinci Code’. Du kan se Da Vinci Mysteriet på Netflix her.

Se traileren til Da Vinci Mysteriet

http://youtu.be/_84ZpENpeWs

 

Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Al Pacino i ‘Stand Up Guys’ på Netflix

Det er tre af Hollywoods aldrende drenge, som har fundet sammen i den humoristiske krimi Stand Up Guys fra 2012.

Stand Up Guys handler om en gruppe ældre gangstere:

Val (Al Pacino) er lige kommet ud af fængslet efter han at have aftjent 28 år fordu han at nægtede, at angive sine medsammensvorne.

Han bliver hentet af sin bedste ven Doc (Christopher Walken) og sammen med en anden gammel ven, Hirsch (Alan Arkin), begiver de tre sig ud på deres sidste skøre nat sammen.

Men en af dem bærer på en hemmelighed og de tvinges til et opgør med fortiden én gang for alle.

Det er klart de tre hovedrolleindehavere, Pacino, Walken og Arkin, der får filmen til at fungere. Deres talent, charme og karisma er en fornøjelse og gør filmen værd at se – også selv om plottet er lettere forudsigeligt.

Stand Up Guys kom på Netflix den 25. september 2014.

Se traileren for ‘Stand Up Guys’

Kategorier
BREAKING FILM

Actionbraget ‘Iron Man 3’ nu på Netflix

Det kan siges meget enkelt: Drengerøvene vil med garanti glæde sig over, at actionbraget Iron Man 3 fra 2013 nu kan ses på Netflix….og pigerne vil sikkert elske, at Robert Downey Jr igen har hovedrollen.

I Iron Man 3 rystes verden af en række chokerende attentater som superskurken Mandarin (Ben Kingsley) står bag. Samtidig plages milliardæren Tony Stark (Robert Downey Jr.) af mareridt og søvnløshed på grund af en konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed. Det er der god grund til, for Mandarin tegner til at blive Starks værste modstander til dato.

Dette er dog ikke den eneste fjende, som går efter Stark og da han samtidig bliver angrebet fra flere sider, styrter hele hans verden i grus. Stark må kæmpe sig tilbage og som Iron Man begiver han sig ud på et hævntogt for at finde og eliminere de ansvarlige.

På trods af at dette er den tredje Iron Man film, så virker det som om, serien bliver stærkere og stærkere. Iron Man 3 fik flotte anmeldelser fra de danske anmeldere. BT gav film 5 stjerner og kaldte den for “….noget nær perfekt action.”

Hvis du er til superhelte film og i særdeleshed Iron Man, så kan du godt begynde at glæde dig, for det ligger fast at der kommer en Iron Man 4. Det er dog usikkert om Robert Downey Jr. vender tilbage i rollen som Tony Stark.

Iron Man 3 kom på Netflix den 25. september 2014.

Se traileren til ‘Iron Man 3’

Kategorier
BREAKING FILM

Andreas Bos one-man show ‘Plagiat’ på Netflix

Så er manden med gummiansigtet, Andreas Bo på Netflix med sit første forrygende one-man show: Plagiat

I showet kan du kan ‘møde’ Johannes Møllehave, Kim Larsen, Thomas Blachman, Ole Thestrup og Villy Søvndal på scenen – det vil sige, at Andreas Bo spiller alle rollerne. I imponerende og overbevisende stil parodierer han kendte danskere og andre finurlige personligheder.

Se eller gense hans imponerende parodi af Villy Søvndal blev nærmest et viralt hit på de sociale medier. Eller hans helt ufattelig præcise parodier af, hans kollegaer, Jan Gintberg og Mick Øgendahl – hele Linie 3, Dirch Passer og Oswald Helmuth.

Andreas Bo gav 80 udsolgte shows, som solgte mere end 60.000 billetter er i den grad et must-see. Han blev i 2011 både kåret som Årets TV-skuespiller og Årets Komiker.

Plagiat kom på Netflix den 15. september 2014, men pas på: Showet er bestemt ikke for sarte øre. Så er du advaret!

Se traileren for ‘Plagiat’

Kategorier
BREAKING FILM

Danmarks måske bedste stand-up show på Netflix

Anders Matthesens anmelderroste stand-up show Anders er nu på Netflix.

Det er den 37-årige Anders Matthesens sjette onemandshow og både publikum og anmelderne var enige: Dette er hans største og sjoveste til dato. Det er samtidig hans hurtigst sælgende stand-up show.

Anders er et personligt indblik i Anders Matthesens tilværelse, både som privat person og professionel komiker, og skildrer den sammensatte identitet, som de to roller er vokset sammen til.

Showet er filmet på Anders’ udsolgt turne i november, december og januar 2013 – et show der fik 6 stjerner i Jyllands-Posten og BT samt 5 stjerner i Politiken, Børsen, Ekstra Bladet og Berlingske.

Jyllands-Postens anmelder Henrik Lyding skrev: “Hos ham går form og indhold op i en højere enhed, når han funderer over sig selv og livet omkring ham” og BT’s anmelder Niels Lind Larsen var enig: “Han er en komiker, der altid strammer sig an og sætter barren højt, men at han formår at løfte hele stand-up genren, som han gør i sit nye show, havde de færreste sikkert ikke set komme”

Anders Matthesens show Anders kom på Netflix den 15. september 2014. Se Anders på Netflix HER

Se en teaser for stand-up showet Anders

Kategorier
BREAKING FILM

Den 7x Oscar-vindende ‘Gravity’ på Netflix

Glæd dig til at se storfilmen Gravity, som netop er kommet på Netflix. Både anmeldere og publikum overgav sig totalt, da filmen havde premiere i efteråret 2013.

I thrilleren Gravity er Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) er en dygtig medicinsk ingeniør på sin første rummission. Med i rumskibet er den rutinerede astronaut Matt Kowalsky (George Clooney), som har kommandoen over den sidste flyvning, inden han skal pensioneres. Men på den tilsyneladende ufarlige rumvandring rammer katastrofen, da skibet bliver ødelagt og de to befinder sig pludseligt helt alene.

Kontakten til Jorden bliver afbrudt, og snart går det op for dem, at de ikke er tøjret til andet end hinanden. For hver indånding svinder den smule ilt, der er tilbage – og frygt udvikler sig til panik. Nu må de vægtløse bevæge sig i retning af andre rumstationer med den snert af håb, deres sammenhold kan give.

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser og både Ekstra Bladet, BT, Berlingske Tidende og CinemaZone var ikke i tvivl: De gav Gravity topkarakter med 6 stjerner.

SE LISTEN OVER DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX

Filmen vandt ikke færre end syv Oscars ved uddelingen i 2014.

Gravity kom på Netflix den 5. september 2014.

Se traileren til Gravity

Kategorier
BREAKING FILM

Den spanske gyser ‘Painless’ på Netflix

Den spanske gyser Painless er nu kommet på Netflix og den er ikke for folk med sarte nerver – så er du advaret.

Painless handler om neurokirurgen David Martell, der rammes af lymfekræft i et sent stadie. Han eneste håb er en knoglemarvstransplantation og han går derfor på jagt efter en donor. David må opsøge sine biologiske forældre, som han ellers ikke har kontakt med.

I sin søgen efter sit biologiske ophav, dykker han dybt ned i forældrenes fortid, som trækker tråde tilbage til den Spanske borgerkrig og et fascistisk eksperiment med en gruppe børn i en lille spansk by, som var totalt immune overfor smerte.

Dette er endnu en gyser fra Spanien, efter  gyserklassikerne ‘Pans labyrint’ og ‘Børnehjemmet’.

Gyseren Painless kom på Netflix den 1. september 2014.

Se traileren til ‘Painless’

http://youtu.be/FIagRJoZaJ0