Kategorier
BREAKING FILM

Den anmelderoste film ‘Pans Labyrint’ på Netflix

Guillermo del Toros fantastiske Oscarvindende eventyrfilm Pans Labyrint er nu på Netflix.

Filmen handler om 12-årige Ofelia, der rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien. Her skal de bo hos moderens nye mand, Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær.

Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige og hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre prøver inden fuldmåne.

Pans Labyrint er et enestående eventyr, som absolut ikke er for børn.

SE LISTEN OVER ALLE DE NYE NETFLIX-FILM

Fra filmen Pans LabyrinthDa filmen fik premiere i de danske biografer i 2007 uddelte de så mange stjerner, at filmen i dag, er en af de bedste anmeldte film i Danmark – nogensinde!

Ekstra Bladet gav filmen topkarakteren seks stjerner og Henrik Queitsch skrev: “Årets hidtil mest originale biografoplevelse. En født klassiker.” – også Jyllands-Postens anmelder Jakob Levinsen  måtte overgive sig til den mexicanske instruktør del Toros. “Med ’Pans Labyrint’ er han for alvor rykket op i mesterklassen med noget så originalt tænkt og helstøbt realiseret som en politisk fantasy-film”. 

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Pans Labyrint har vundet ikke færre end 36 priser gennem tiderne og hjembragt imponerende 55 prisnomineringer, heriblandt seks Oscarnomineringer. Filmen kom på Netflix Danmark den 1. maj 2014.

Instruktøren Guillermo del Toro bag Pans Labyrint har tidligere stået bag film som ‘Mimic’, ’Hellboy’ og ’Blade 2’. Filmen er på spansk, hvilket var et krav fra del Toros. Han sagde angiveligt ‘nej’ til flere Hollywood-producere, som tilbød ham et endnu større budget, hvis bare han ville lave filmen på engelsk.

Pans Labyrint kom på Netflix den 1. maj 2014.

Se traileren til ‘Pans Labyrint’

Kategorier
BREAKING DET BEDSTE FRA NETFLIX FILM & SERIER NYHEDER

De 15 bedste tv-serier på Netflix lige nu

Netflix er et af de bedste steder hvis du vil følge med i tv-serier. Ikke bare er der mange tv-serier at vælge imellem, men du slipper for reklamer og kan se lige så mange afsnit i træk, som du har lyst til. Ikke noget at sige til, at binge-watching for alvor er blevet populært med Netflix.

Flixnyt har lavet listen over de 15 bedste serier på den danske udgave af Netflix. Listen er lavet ud fra dels hvad der er populært hos andre Netflix-brugere, dels karakteren på Imdb og endelig hvad vi på redaktionen synes er værd at se lige nu på Netflix.

TV-serien LOST burde helt sikkert have haft en plads på denne liste, men da Netflix fjernede hele serien fra den danske udgave af streamingtjenesten den 1. maj 2014, er serien naturligvis heller ikke at finde på denne liste. Samtlige 15 tv-serier på listen kan ses lige nu på Netflix i Danmark. Det er dog ikke alle serierne, der er komplette.

Har vi overset en af dine favoritserier, så skrive endelig til os på mail@flixnyt, facebook, twitter eller g+.

De 15 bedste tv-serier på Netflix:

15. Dexter

Billede fra tv-serien DexterPrisbelønnet serie om Dexter Morgan, som er kriminaltekniker om dagen og seriemorder om natten. Han har siden sin barndom haft trang til at dræbe, men hans far lærte ham at styre denne trang. Nu er faderen imidlertid død og Dexter’s blodtørst umulig at styre. Der ligger 7 sæsoner af denne vanvittig spændende thriller på Netflix.

14. New Girl

Billede fra tv-serien New GirlSerien fik en lidt usikker start, men efter at man fik flyttet fokus fra Zooey til de øvrige karakterer i serien, hænger det væsentligt bedre sammen. ‘New Girl’ er en af de bedste sitcom’s i nyere tid – især 2. sæson er helt i særklasse. Serien udspiller sig i Los Angeles, hvor Jess flytter ind hos sine tre mandlige venner i deres fælles lejlighed. Der er indtil videre lavet tre sæsoner, men det er kun den første sæson, der er på den danske Netflix.

13. Lilyhammer

Cover til LilyhammerDen norsk-amerikanske tv-serie lavet i et samarbejde mellem NRK og Netflix. Serien handler om gangsteren Frank Tagliano (Steve Van Zandt – Little Steve), der efter eget valg sendes til den norske by Lillehammer, som en del af et vidnebeskyttelsesprogram, fordi han har angivet sin chef til myndighederne. Franks møde med den skandinaviske kultur er fantastisk. Det lykkedes dog hurtigt Frank at bliver kongen af hele Lillehammers underverden. Store dele af serien er filmet i Lillehammer, hvor man lige nu er i gang om optagelserne til den 3. sæson.

12. How I Met Your Mother

Cover til HIMYMEn af de mest populære sit-coms i nyere tid. Serien, som blandt fans kaldes HIMYM, beskrives som en kærlighedshistorie, der bliver fortalt baglæns. Serien fokuserer på hovedpersonen, Ted Mosby, der fortæller sin søn og datter om de begivenheder der førte til at han mødte deres mor. Som seere finde man dog hurtigt ud af, at det formentlig kun er seriens forfattere, som ligger inde med svaret på hvordan Ted mødte sine børns moder. På Netflix herhjemme ligger syv af de i alt ni sæsoner af HIMYM.

SE LISTEN OVER DE 15 BEDSTE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX

11. The Walking Dead

Cover til serien The Walking DeadSerien handler om Vicesheriffen Rick Grimes, der vågner op fra koma og opdager, at verden plages af zombier. Han finder sammen med en lille skare af overlevende mennesker. Serien i øjeblikket blandt de mest seeste serier på amerikansk kabel tv. Serien er spændende og til tider fænomonal, men desværre har den også enkelte perioder, hvor den går lidt død. Effekterne i serien er enestående og medrivende. Særligt fordi ingen af stjernerne i serien kan vide sig sikre på, om de overlever et angreb fra zombierne. Der ligger to sæsoner af serien på Netflix.

10. Broen

Billede fra tv-serien BroenDansk-svensk krimiserie, som blev sendt i 2011. En kvinde bliver myrdet på Øresundsbroen – nøjagtigt midt imellem Sverige og Danmark. Sagen tvinger en dansk og svensk betjent til at samarbejde i denne stort opsatte og dramatiske krimiserie. København, Malmø og Øresundsbroen lægger scene til, når betjentene begynder at trevle trådene op i en indviklet og nervepirrende krimigåde. Første sæson af denne fantastiske serie, der desværre levede en lidt anonym tilværelse på DR2, ligger nu på Netflix. Glæd dig til at se Sofia Helin og Kim Bodnia, som det umage par, der skal forsøge at løse mordgåden.

9. Sons of Anarchy

Billede fra tv-serien Sons of Anarchy‘Sons of Anarchy’ er blevet beskrevet som The Sopranos på motorcykel. De første to sæsoner af serien er noget af det mest intense du kommer til at se på tv og giver dig et fantastisk indblik i de kriminelle rockeres hårde underverden. Mens lederen af klubben og hans kone styrer dem ind i en stigende lovløs retning, er hendes søn Jax splittet. Sons of Anarchy er historien om en mands kamp for at finde sin retning her i livet. Efter at have fået barn får Jax nemlig moralske bekymringer i forhold til medlemskabet af den kriminelle motorcykelklub SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club), og forsøger at balancere livet i motorcykelklubben med livet som nybagt far. Fire ud af seks sæsoner ligger på den danske Netflix.

8. Doctor Who

Cover til BBC-serien Doctor WhoSiden BBC genoplivede denne kult-serie i 2005 er der for alvor pustet liv i historien om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed. Herhjemme er 7. sæson netop kommet på Netflix. Kult-serien kørte i England fra 1963 til 1987, men genopstod i 2005 i en ny og moderne form. Siden 1963 har der været ikke færre end 12 forskellige doktorer, hvilket bruges meget kreativt i serien. Produktionen kan til tider halte lidt, men Doctor Who er en af den slags serier, det er svær ikke at blive fanget af. Hvis du ikke er til sci-fi serier, så kan Doctor Who være serien, der får dig til at elsker sci-fi genren.

SE LISTEN OVER ALLE DE NYE TV-SERIER PÅ NETFLIX

7. Orange is the new Black

Cover til Netflix serien Orange is the new BlackFørste sæson af dette fængselsdrama blev en af de mest populære Netflix originals serier. Serien handler om den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman, der indhentes af fortiden og sendes 15 måneder i et kvindefængsel, fordi hun for mange år siden transporterede penge for en narkoboss. Serien er voldsomt populær i USA og landet gik nærmest ’Orange’ amok da serien havde premiere i juli 2013. Til juni får 2. sæson premiere og dermed vil showet formentlig nå ‘House of Cards’ske højder.  Orange is The New Black er både interessant, overraskende, forunderlig, humoristisk sjovt, realistisk og medlevende…ja, lige frem fængslende. Serien formår at gøre tyve, mordere og kriminelle til rigtige mennesker.

6. Homeland

Cover til Homeland 3Serien om den intelligente CIA-agent Carrie Mathison, som mistænker marinesoldaten Nicholas Brody for at arbejde sammen med Al Qaeda og endda at planlægge et angreb på USA. ‘Homeland’ er baseret på den israelske tv-serie ‘Hatufim’ (Krigsfanger). Homeland vandt en Golden Globe i 2012 som Bedste Tv-Drama og bliver hyldet af dets mange kritikere for seriens overbevisende persongalleri, dets uforudsigelige plot og højspændte underholdning. Dette er en serie du ikke må snyde dig selv for. 2. sæson er netop kommer på Netflix. I USA får 4. sæson af Homeland premiere til efteråret 2014.

SE TOP 5 OVER DE 15 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX LIGE NU

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Verdens klogeste dreng ‘Niels Neutron’ på Netflix

Så er serien om Niels Neutron – verdens klogeste dreng – kommer på Netflix.

Niels Neutron bor i Retroland og er måske ikke den sejeste i sin klasse, men han er i hvert fald den klogeste. Han kan alt det de andre børn drømmer om, som for eksempel at rejse tilbage til fortiden og blive usynlig. 

Niels elsker at opfinde ting, der gør livet mere behageligt. Niels’ robot-hund Goddard og hans bedste ven Carl stiller ofte op og afprøver nye opfindelser, som af og til går i vasken.

Serien hedder oprindelig ‘The Adventures of Jimmy Neutron’, men du kan finde den på Netflix under det danske navn Niels Neutron. Første sæson indeholder 20 episoder af hver 1 -2 små afsnit. Alle naturligvis med dansk tale.

NETFLIX I BØRNEHØJDE: SE LISTEN OVER NYE FILM OG SERIER TIL BØRN 

Serien om Niels Neutron kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til Niels Neutron:

(OBS: Engelsk tale på traileren)

niels-neutron-det-lille-geniUdover serien om Niels Neutron, finder du også filmen ‘Niels Neutron: Det lille geni‘ på Netflix.

Her skal Niels Neutron forsøge at skabe kontakt med en fremmed civilisation (via en brødrister!). De grumme aliens vil bruge forældrene som menneskeofre, så Niels må redde alle.

 

Kategorier
BREAKING FILM

Sandra Bullock og Ryan Renolds i ‘The Proposal’

Den romantiske komedie The Proposal med Sandra Bullock og Ryan Renolds er netop kommet på Netflix.

Filmen handler om den ambitiøse forlagsredaktør, Margaret Tate (Sandra Bullock), der har udsigt til at blive udvist fra USA til sit hjemland Canada, da der er rod i hendes arbejdspapirer. For at beholde sin stilling smider den hurtigtænkende forretningskvinde en nødløgn om, at hun faktisk er blevet forlovet med sin assistent Andrew (Ryan Renolds).

Han har udsigt til en fyreseddel hvis han ikke gifter sig med Margaret – og derfor acceptere han, at spille med på hendes hvide løgn. De drager nordpå til Alaska for at møde hans familie og kontrolmennesket Margaret, der normalt er fuldstændigt i balance på storbyens fortove, befinder sig nu i den ene pinlige situation efter den anden.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

The Proposal kom i de danske biografer i 2009 og det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var begejstrede. Alle var dog enige om, at skuespillerne er gode og at kemien mellem dem er magisk. Politiken gav filmen 3 hjerter (ud af 6) og skrev: “om ikke ligefrem en romance skabt i himmelen, så i det mindste et acceptabelt og ind imellem sjovt forspil.”

Men som så ofte med romantiske komedier og ‘feel good’ film, så er brugerne af en hel anden mening og The Proposal er bestemt en udmærket film til en hyggeaften i sofaen, hvor man bare vil slappe lidt af.

The Proposal kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til The Proposal

http://youtu.be/RFL8b1p1ELY

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER

Netflix i stormvejr på grund af LOST

Netflix er røget ud i et sandt stormvejr efter at streamingtjenesten fjernede den populære tv-serie LOST den 1. maj 2014.

Som vi skrev den 22. april, så udløb Netflix’s licens til at vise serien i Danmark, hvilket tilsyneladende kom bag på selv medarbejderne på Netflix.

Dagen igennem den 1. maj måtte Netflix således svare på spørgsmål fra frustrerede brugere, som ikke kunne se den serie, de var i gang med. I første omgang meddelte Netflix, at der var tale om en streamingfejl, men senere måtte de erkende, at serien var taget ned da licensen simpelthen var udløbet.

LOST ER SNART ‘LOST’ PÅ NETFLIX

Typisk har Netflix kun licens til at vise en film eller serie i 2-3 år af gangen, hvor efter kontrakten skal genforhandles. For serien LOST blev det kun til præcis ét år.

LOST vender måske snart tilbage på Netflix

Nåede du ikke at bliver færdig med LOST på Netflix behøver du ikke fortvivle. Det er set før, at en serier vender tilbage på Netflix, når tjenesten igen har fået rettigheder til at vise den. Vi blev tidligere i dag kontaktet af en af vores læsere, som havde været i kontakt med Netflix’s kundeservice. Hun fik meldingen, at de arbejder på højtryk for at få LOST tilbage. Angiveligt er mængden af klager kommet bag på streamingtjenesten.

Det er dog uvist hvornår LOST vender tilbage på Netflix, men vi holder dig naturligvis orienteret, når der er nyt i sagen.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Krammebjørnene (Care Bears) er nu på Netflix

Der er godt nyt til familiens yngste efter at Krammebjørnene (Care Bears) er kommet på Netflix.

Der er både film og serier om de populære Krammebjørne, som bor i Hjertenslyst – et land højt oppe i skyerne, hvor de morer sig godt sammen. Men de tager sig også af alle Jordens børn, som de holder øje med gennem store teleskoper oppe fra himlen, og de kommer til undsætning, når der er brug for det.

Du finder Krammebjørnene på Netflix ved at søge efter den engelske titel: Care Bears, da ikke alle filmene har fået det danske navn, Krammebjørnene.

DE BEDSTE BØRNEFILM PÅ NETFLIX

Den 1. maj kom hele 26 afsnit af serien Krammebjørnene – Velkommen til Hjertenlyst (2012) på Netflix. Gemt i en sky langt væk er der en regnbuefarvet verden kaldet Care-a-Lot. Her bor de magiske Care Bears, som løser problemer ved at arbejde sammen.

Fem Krammebjørne-film på Netflix

Krammebjørnene – Rejsen til Legelyst (Care Bears: Journey to Joke-a-Lot) fra 2004. Da Funshine Bear tager en tur til det spøjse land Joke-a-Lot, får han en alvorlig lærestreg: Venskab er ikke noget, man spøger med.

Care Bears: Oopsy Does It (2010). De nuttede beboere i Care-A-Lot er i gang med at bygge en forlystelsespark, men den uheldsramte Oopsy ødelægger alting!

Care Bears: The Giving Festival (2010). Bjørnene arrangerer en festival, men da en prinsesse bliver fanget i et slemt uvejr på vej til festlighederne, tager gruppen ud for at redde hende.

Care Bears: Share Bear Shines (2010). Da Prinsesse Starglos kræfter bliver svagere, og stjernerne på nattehimlen begynder at forsvinde, kommer Share Bear og hans nye ven, Gleamer, hende til undsætning.

Care Bears: Ups and Downs (2010). Det handler om fester og om at få venner i disse episoder, når Cheer Bear holder fest for Surprise Bear, og Funshine hjælper en ensom dreng.

Care Bears To the Rescue (2010). Tag med dine Care Bears-favoritter, bl.a. den uheldsramte Oopsy og den altid optimistiske Cheer, til prisuddeling.

Krammebjørnene findes naturligvis med dansk tale.

Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Hugh Jackman i ‘Real Steel’ på Netflix

Den amerikanske sci-fi film Real Steel fra 2011 tager dig med på en tur ud i fremtiden, hvor robotboksning er blevet det store hit.

Den tidligere bokser og fallerede promoter Charlie (Hugh Jackman) kan kun lige holde skindet på næsen ved at bygge primitive bokserobotter af affaldsmetal.

En dag finder Charlie ud af, at han er far til den 11-årige Max (Dakota Goyo). Tøvende giver han sig sammen med Max i kast med at bygge og oplære en ny robot i et forsøg på at vinde mesterskabet.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Hvad der umiddelbart ligner en far og søn-fiasko, udvikler sig til et ganske særligt samarbejde. Max viser sig nemlig at have arvet sin fars talent for at spotte en god bokserobot, og med fundet af træningsrobotten Atom, starter en begivenhedsrig rejse med udgangspunkt i boksning og hårdslående robotter.

Real Steel er inspireret af Richard Mathesons novelle ‘Steel’.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i biografen og skrev: “Hugh Jackman er fremragende. Samspillet slår gnister og er i mange sekvenser tæt på at ekspedere den berømte klump op i halsen.”

Real Steel kom på Netflix den 3. maj 2014.

Se traileren til Real Steel

http://youtu.be/3S8a180uYBM

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Magic Mike’ er nu på Netflix

Det stjernebesatte amerikanske drama om stripperen Magic Mike er nu på Netflix.

I filmen følger vi Mike (Channing Tatum), som er en mand med mange talenter: Han bygger tage, laver biler og designer møbler om dagen – og om natten arbejder han som mandestripper. Han er intet mindre end magisk på en scene og har i mange år været kongen af Club Xquisite.

En dag kommer den unge Adam (Alex Pettyfer) til byen og Mike ser potentiale i ham.  Inden længe er Adam – der nu har fået tilnavnet ‘The Kid’ – også en stjerne i G-streng, og det vilde natteliv med sex, stoffer og alkohol kan begynde.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Også Matthew McConaughey og Cody Horn er at finde i filmen Magic Mike, som er løst baseret på skuespilleren Channing Tatums fortid som mandlig stripper.

Filmen er instrueret af Steven Soderbergh, som også har stået bag ‘Oceans Eleven’, ‘Traffic’, ‘Sex, løgn og videobånd’, ’Traffic’ og ’Erin Brockovich’

Da Magic Mike kom i de danske biografer i 2012 var det danske anmelderkorps meget positive og hovedparten af anmelderne gav filmen 4 stjerner. Politiken skrev: “Channing Tatum har sin bedste og mest personlige rolle hidtil i Steven Soderberghs charmerende stripperkomedie.”

BT skrev: “Dialogen er skarp og mundret. Koreogran og fotograferingen af samme er intet mindre end perfekt. Og selvom historien ikke ligefrem er banebrydende, så fungerer den hele vejen.”

Magic Mike kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til Magic Mike

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af Spielberg-serien ‘Falling Skies’ på Netflix

OPDATERET 6. april 2016: Serien Faling Skies er nu tilbage på Netflix Danmark, efter at have været væk i en længere periode. 

Der er helt sikkert mange fans af Steven Spielberg-serien Falling Skies, som gnider sig i hænderne over udsigten til endnu en fantastisk sæson af sci-fi serien på Netflix.

Den nye sæson af Falling Skies garanterer mere action og endnu flere fremmede væsener fra rummet, som skal snart vise sig at blive en endnu større udfordring for menneskeheden. For ud over den udmattende kamp, de selv kæmper mod de fremmede fra rummet – så peger meget i retning af at en ny og endnu farligere krig snart ser dagens lys her på Jorden.

Det er fortsat Steven Spielberg, der producerer Falling Skies og her i 3. sæson har Spielberg ladet sig inspirere af den gammel gyser film The Tingler fra 1959.

Glæd dig til at se 3. sæson af Falling Skies, som kom på Netflix den 1. maj 2014 – og er du endnu ikke begyndt på serien, så ligger de to første sæsoner også på streamingtjenesten.

Til juni får 4. sæson af Falling Skies i øvrigt premiere på den amerikanske kabel tv-kanal TNT.

Se traileren til 3. sæson af Falling Skies

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Superheltefilmen ‘Marvels The Avengers’ på Netflix

Den står på 142 minutters hardcore action i superheltefilmen The Avengers, som netop er kommet på den danske Netflix.

Det er en lang række af Marvel tegneserieheltene, som samles i The Avengers for at redde Jorden fra den måske største trussel nogensinde.

Gudesønnen Loki (Tom Hiddleston) står bag en grum plan, der skal give ham magten over planeten og ved hans side står en hidtil ukendt fjende af mægtige proportioner. Nick Fury (Samuel L. Jackson), leder af de internationale, fredsbevarende agenter i S.H.I.E.L.D., ser kun én udvej: At samle verdens største helte.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Billede fra The AvengersCaptain America (Chris Evans), Iron Man (Robert Downey Jr.), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner) og Lokis halvbror, Thor (Chris Hemsworth), slutter sig sammen for at blive The Avengers. Men kan så store helte (og egoer) enes? Og er deres samlede styrke overhovedet nok til at redde verden?

Er du til superhelte, så er The Avengers en absolut ‘must see’ film. De danske anmeldere var da også særdeles begejstrede da filmen kom i biograferne i april 2012. Berlingskes anmelder gav filmen 5 stjerner og skrev: “… fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter”. Også BT gav den 5 stjerner og skrev: “Spændende, smart, sjov og sindssygt underholdende – på én gang.”

Glæd dig til at se The Avengers, som kom på Netflix den 1. maj 2014. Du finder den på Netflix under titlen: Avengers Assemble

Se traileren til The Avengers: