Det amerikanske komediedrama fra 2011 The Pill er nu på Netflix i Danmark.
Mindy (Rachel Boston) er en ung kvinde, som bor i New York. En dag møder hun Fred (Noah Bean) og de to tilbringer en hed nat sammen hvor de har ubeskyttet sex.
Fred går mere eller mindre i panik, da han finder ud af, at Mindy ikke tager p-piller og han insisterer på, at hun tager en fortrydelsespille. Han bruger den næste dag med hende for at sikre sig, at hun tager begge piller.
Tingene bliver imidlertid kompliceret, da Mindy finder ud af, at Fred bor sammen med en anden kvinde og Mindy samtidig erkender, at hun endnu ikke er flyttet helt ud af sin eks-kærestes lejlighed.
The Pill har vundet flere priser på mindre filmfestivaler i USA, men herhjemme har filmen ikke gjort det store væsen af sig. Den er dog bestemt et kig værd.
Mindre end et år efter første sæson af Netflix-serien Derek havde premiere, kommer endnu en sæson.
Serien er en såkaldt mockumentar, som er en komedie, der ser ud som en dokumentar. beskrives bedst som et komedie-drama og handler om en gruppe outsidere.
Den følsomme og uskyldige Derek Noakes (Ricky Gervais) arbejder fortsat på plejehjemmet, hvor hans positive livssyn spreder sig til dem omkring ham – både plejehjemmets beboere og kollegerne. Faktisk har beboerne og medarbejderne efterhånden opbygget et familiært fællesskab.
Hvis du er fan af Batman, så er det ved at være sidste chance for to af de populære Batman-film er desværre på vej væk fra Netflix.
Allerede den 27. maj 2014 er det slut for filmen The Dark Knight Rises.
I filmen møder vi Christian Bale som milliardæren Bruce Wayne, der igen må iføre sig sit alter egos kappe og blive til Batman, da Gotham trues af nye fjender. Denne gang er det Catwoman og Bane.
Den 31. maj 2014 kommer turen så til animationsfilmen Batman: The Dark Knight Returns: Part 1, som fjernes fra Netflix.
I denne animerede bearbejdelse af Frank Millers grafiske roman vender den 55-årige og pensionerede Bruce Wayne tilbage for at beskytte Gotham og kæmpe mod Jokeren.
Når Netflix fjerne film fra deres kartotek skyldes det ofte, at de ikke længere har rettigheder til at vise filmene. Det er dog ikke ensbetydende med, at filmene er væk for altid. De kan komme tilbage på et senere tidspunkt.
Stadig Batman på Netflix:
Men selvom disse to perler forsvinder fra Netflix, så er der stadig flere Batman-film på tjenesten.
Hvis du når at se Batman: The Dark Knight Returns: Part 1, så må du bestemt ikke snyde dig selv for Batman: The Dark Knight Returns: Part 2 fra 2012, som om muligt er endnu bedre end 1’eren.
Sammen med sin nye makker, Robin, har Batman endnu en gang reddet Gotham City, men hans tilbagevenden har vækket Jokeren, som dukker op igen med en ond plan.
Endelig ligger både Batman fra 1989 og Batman Begins fra 2005 også på Netflix.
Hvis du syntes film som ‘American Pie’ og ‘Not Another Teen Movie’ var sjove, så er der en lille chance for, at du vil trække på smilebåndet af filmen Extreme Movie, som nu er kommet på Netflix.
Lad dette være en advarsel, for er du ikke til platte film om unges første møder med det modsatte køn og de der af følgende tå-krummende oplevelser i jagten på sex, så er denne film ikke noget for dig.
I Extreme Movie forfølger de ufrivilligt jomfruelige teenage-nørder Mike og hans venner alle muligheder for sex; de besøger chatrooms med cyberbabes og genoptager kontakten til en tidligere snerpet ekskæreste, som nu pludselig er klar på at dyrke dværg-fetisch og bondage.
Extreme Movie kalder sig selv for ‘en komedie om glæderne og pinlighederne ved unges sexvaner’. Det er desværre mere pinligt end det er sjovt og betegnelsen komedie er derfor skudt langt ved siden af. De 72 minutter filmen varer føles som en evighed og du kan med garanti finde på noget bedre at lave.
I fremtiden vil Netflix vide præcis hvad du gerne vil se – endda før du selv er klar over det. Du behøver derfor ikke lede igennem uendelige lister med film og serier på dit tv, for Netflix ved allerede hvad du vil se!
Sådan tegner fremtiden sig ifølge Neil Hunt, der er en af topcheferne hos Netflix. Det kom frem i dag på en konference i New York.
Hans vision er, at vi i 2015 – altså om blot ni år – stort set ikke vil se traditionelt tv, fordi de jo ikke kan designe en hel aftenflade til lige præcis dig. Det kan streamingtjenesterne derimod og Hunt tror, at Netflix i 2025 blot vil præsentere dig for 2-3 film eller serier når du tænder for dit tv, fordi tjenesten ved præcis hvad du vil se.
Samtidig mener Neil Hunt, at reklame-tv vil dø. ”Vi har allerede bevist, at forbrugerne er klar til at betale et månedligt gebyr for at se film og serier uden reklamer.”
Mens vi i stigende grad kommer til at se serier og film på streamingtjenester, vil der dog stadig være et lille marked for mere traditionelle tv-stationer, som viser nyheder, reality, sport, quiz-programmer og andre direkte udsendelser, som ifølge Hunt ikke er på vej på Netflix….i hvert fald ikke de næste ni år, men hvem ved hvad der sker derefter.
Den britiske krimiserie Mrs Biggs, der på dansk hedder Togrøverens kone, er netop kommet på den danske Netflix.
Mrs Biggs beskriver den autentiske historie om den unge Charmain Powell (Sheridan Smith), der i 1957 møder den charmerende, men småkriminnelle tømrer Ronald Biggs (Daniel Mays) ombord på et tog til London. De forelsker sig, men hendes familie er alt andet end begejstret for forholdet og parret må stikke af til Devon, hvor Charmian gifter sig med Ronald på den betingelse, at han holder sig inden for lovens rammer.
Ronald starter et byggefirma, parret får to sønner, og fremtiden ser lys ud. Men da parret får brug for penge til et hus går Ron til sin ven Bruce Reynolds for at bede om et lån. I stedet for han tilbudt at deltage i et togrøveri. Et togrøveri som for eftertiden kendes som ‘Det store togrøveri’ og som gjorde de 15 mænd bag både berømte og berygtede over hele verden.
Det bliver samtidig starten på et liv på flugt for Charmain, der mod alle odds kæmper for at holde familien samlet.
Den rigtige Charmain har været konsulent på serien om sit eget liv.
1. sæson af Mrs Biggs, som nu er på Netflix, består af 5 afsnit. Det er uvist om, der den britiske tv-station ITV planlægger endnu en sæson af den populære serier.
Der bliver stillet skarpt på den legendariske tegneserie ‘Steen & Stoffer’ (Calvin & Hoppes) i dokumentarfilmen Dear Mr. Watterson, som nu kan ses på Netflix.
Skaberen bag den populære tegneserie var Bill Watterson, som stoppede serien i november 1995. Siden da har fans over hele verden begrædt dette og håbet, at han måske en dag ville genoplive serien.
Selv om der ikke er kommet en eneste ny stribe med Steen & Stoffer i knap 20 år, så sælger bøgerne fortsat og ‘Steen & Stoffer’ bringes den dag i dag i aviser i mere end 50 lande.
Nu har filmskaberen Joel Allen Schroeder sat sig for, at fortælle historien om en af de mest betydningsfulde tegneserier. Det er blevet til dokumentarfilmen Dear Mr. Watterson, var den pressesky skaber af serien, Bill Watterson er selv medvirker.
Det er alt andet end Oscar-nomineringer og anmelder roser, der kastes efter filmen Scary Movie 5, som netop er kommet på den danske Netflix.
Det er ellers to af Hollywoods mest fallerede stjerner, Charlie Sheen og Lindsay Lohan, som åbner Scary Movie 5.
Efter at Charlie Sheen dør, bliver hans tre børn fundet i en hytte langt ude i skoven. De vilde unger flytter ind hos Charlies bror, Dan, og dennes kæreste, Jody, i et hus fyldt med overvågningskameraer. Noget tyder på, at børnene hjemsøges af deres mor, som er besat af en dæmon. Imens kæmper Jody for at få hovedrollen i en ballet, mens Dan har problemer på sit arbejde i et genetikcenter for aber.
Scary Movie-serien begyndte i starten af de nye årtusinde. De første film var populære og en stor succes, men det er som om, at det ved den 5. film er småt med overraskelserne og filmen står tilbage, som den dårligste Scary Movie-film. Flere anmeldere mener endda, at filmen var den suverænt dårligste Hollywood-film i hele 2013.
Det er altså ikke for at få en stor filmoplevelse, at du skal kaste sig over Scary Movie 5. Udover Charlie Sheen og Lindsay Lohan, kan du også se ex-bokseren Mike Tyson på rollelisten.
De omkring 450.000 danskere, som abonnerer på Netflix kan ånde lettet op. Den store prisstigning, som Netflix varslede for kort tid siden går uden om Danmark i denne omgang.
I flere andre lande som Norge, USA og Holland steg abonnementet i sidste uge med mellem seks og ti kroner pr måned – en prisforhøjelse, som altså ikke ramte os danskere. I forvejen har vi verdens dyreste Netflix-abonnement og det har givetvis været medvirkende til, at vi blev fredet i denne omgang.
Prisstigningen rammer i øvrigt kun nye kunder. Eksisterende Netflix-kunder beholder den nuværende pris i foreløbig to år.
Faktisk vil der være mulighed for at få et endnu billigere Netflix-abonnement. Det koster kun 69,- om måneden, men så får du Netflix i en lavere opløsning og samtidig virker tjenesten kun på én skærm ad gangen.
Vi slipper dog ikke for prisstigning
Selv om vi slap for den store prisstigning, så vil prisen på et Netflix-abonnement stige fra årsskiftet, hvor Netflix – i stil med andre streamingtjenester – formentlig bliver pålagt at betale dansk moms. Det vil betyde en prisstigning på fem til ti kroner om måneden. Folketinget er netop ved at lave de nødvendige ændringer i momsloven.
Den kontroversielle dokumentarfilm Forks Over Knives satte sindene i kog, da den kom ud i 2011. På Netflix i Danmark har man netop tilføjet Forks Over Knives – The Extended Interviews, hvor du kommer endnu mere i dybden med dokumentarfilmens simple budskab: grøntsager er sunde og vi mennesker kan kurere de fleste dårligdomme hvis vi bare spiser ordentligt, i stedet for at spise nemt.
Forks Over Knives er skabt af den amerikanske filmproducent, Lee Fulkerson og er helt basalt en propagandafilm. Hvilket egentlig er helt i orden, dels fordi det filmen propaganderer er noget yderst vitalt for os mennesker, dels at filmen ikke tjener penge på at sprede budskabet.
Ifølge Forks Over Knives er problemet, at vi i dag spiser alt for meget kød og drikker for meget mælk, hvilket er årsagen til, at vi i dag må kæmpe med mange helbredsmæssige problemer.
Filmen prøver at komme med eksempler på, hvordan befolkningsgrupper har fået det bedre og er blevet sundere ved at droppe kødet og mælken til fordel for grøntsager og frugter.
Eksempelvis oplevede man i Norge under 2. Verdenskrig et styrtdyk i antallet af slagtilfælde og hjerteanfald. Årsagen skulle angiveligt være, at tyskerne havde taget hovedparten af nordmændenes dyr og derfor var vort broderfolk mod nord nødt til at spise flere grøntsager. Bivirkningen var så, at de blev væsentligt sundere. En kurve, som desværre er knækket igen, fordi man i Norge i dag spiser lige så meget kød og drikker lige så meget mælk, som resten af Nordeuropa.
Forks Over Knives er farvet og man skal helt sikkert ikke sluge alle fakta råt, men når det er sagt, så er det en tankevækkende dokumentarfilm, som helt sikkert vil farve dine madvarer indkøb fremover.
På Netflix ligger der nu tre film i Forks over Knives-serien:
Dette ekstramateriale til den anmelderroste dokumentar om veganisme indeholder ekstra billedmateriale med ekspertinterview, der går mere i dybden med flere af temaerne.