Hvis du syntes film som ‘American Pie’ og ‘Not Another Teen Movie’ var sjove, så er der en lille chance for, at du vil trække på smilebåndet af filmen Extreme Movie, som nu er kommet på Netflix.
Lad dette være en advarsel, for er du ikke til platte film om unges første møder med det modsatte køn og de der af følgende tå-krummende oplevelser i jagten på sex, så er denne film ikke noget for dig.
I Extreme Movie forfølger de ufrivilligt jomfruelige teenage-nørder Mike og hans venner alle muligheder for sex; de besøger chatrooms med cyberbabes og genoptager kontakten til en tidligere snerpet ekskæreste, som nu pludselig er klar på at dyrke dværg-fetisch og bondage.
Extreme Movie kalder sig selv for ‘en komedie om glæderne og pinlighederne ved unges sexvaner’. Det er desværre mere pinligt end det er sjovt og betegnelsen komedie er derfor skudt langt ved siden af. De 72 minutter filmen varer føles som en evighed og du kan med garanti finde på noget bedre at lave.
Extreme Movie kom på Netflix den 14. maj 2014
Se traileren til Extreme Movie