Kategorier
BREAKING FILM

The Other Guys på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2010, The Other Guys med Will Ferrell og Mark Wahlberg kan nu ses på Netflix.

De to fejlplacerede NYPD-kriminalbetjente Gamble (Will Ferrell) og Hoitz (Mark Wahlberg) er lænket til skrivebordene af papirarbejde.

De hader hinanden og monotonien i deres meningsløse arbejde, fordi de altid er tvunget til at stå i skyggen af NYPD’s to sejeste og slemmeste strissere (Samuel L. Jackson og Dwayne Johnson).

Men da de to sidstnævnte går ned for tælling, får Gamle og Hoitz chancen. De falder tilfældigvis over en forbrydelse, der kan blive den største i årevis, og så er spørgsmålet, om The Other Guys kan opklare sagen uden både at myrde hinanden og ødelægge byen i processen.

Instruktøren er Adam Mckay, der også stod bag Halv-brødre og Talladega Night.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Will Ferrell mestrer nemlig komisk timing og mimik i en grad, der alene redder The Other Guy en ekstra stjerne.”

The Other Guys kom på Netflix den 18. maj 2016.

Se traileren til The Other Guys

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Captain America: The Winter Soldier på Netflix

Marvels superhelte-film Captain America: The Winter Soldier fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Steve Rogers, måske bedre kendt som Captain America (Chris Evans), der har været frosset ned siden Anden Verdenskrig, lever et stille og roligt liv i Washington DC, hvor han forsøger at tilpasse sig den moderne verden.

Men da en S.H.I.E.L.D. kollega bliver angrebet bliver Steve involveret i et spind af intriger, der truer med at udsætte verden for fare. Han forener sine kræfter med Black Widow og kæmper for at eksponere dem stadig større sammensværgelse mens snigmordere er i hælene på ham.

Sammensværgelsen afsløres og Captain America og Black Widow (Scarlett Johansson) må bede Falcon (Anthony Mackie) om hjælp, men de findet snart ud af, at de er oppe mod en helt uventet fjende – The Winter Soldier (Sebastian Stan).  Glæd dig også til at se store Hollywood-stjerner som Samuel L. Jackson og Robert Redford.

Captain America: The Winter Soldier på Netflix

Captain America: The Winter Soldier var nomineret til en Oscar i 2014 for bedste effekter.

BT’s anmelder Henning Høeg gav filmen 5 stjerner og skrev:  “…drønspændende action med både hjerne, hjerte og stil.” 

Captain America: The Winter Soldier kom på Netflix den 15. september 2015.

Se traileren til Captain America: The Winter Soldier

 

 

 

Kategorier
FILM NYHEDER

RoboCop fra 2014 på Netflix

RoboCop fra 2014 med den tårnhøje svensker Joel Kinnaman i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Året er 2028, og det multinationale selskab OmniCorp er førende inden for udvikling af robotteknologi. Deres droner er blevet brugt af militæret i flere år – og det betød milliarder til OmniCorp bundlinje.

Da Alex Murphy, (Joel Kinnaman) – en kærlig mand, far og god betjent gør sit bedste for at dæmme op for kriminalitet og korruption i Detroit – bliver kritisk såret mens han udfører sit job, ser OmniCorps snedige direktør (Michael Keaton) sin chance for at konstruere en hybrid politibetjent, halvt menneske, halvt robot.

OmniCorp forestiller sig en RoboCop i hver by og endnu flere milliarder til deres aktionærer, men en ting ser de ud til at have glemt – en vigtig ting: der er stadig et menneske inde i maskinen der forfølger retfærdighed.

RoboCop på Netflix

Det er den bratilianske instruktør, José Padilla, der står bag dette re-make af Paul Verhoevens RoboCop-film fra 1987. Teknologisk er der sket meget siden den gang og det der var vild fremtid for 27 år siden, er ikke længere helt så utænkelig her i 2014.

 

Berlingskes anmelder Kristian Lindberg gav filmen 4 stjerner og skrev “Handlingen drukner stedvist i lidt for langtrukne actionsekvenser, men historien behandles med den respekt, den fortjener, og klemmer spændingsmæssigt til som stålnæve.” 

RoboCop kom på Netflix den 12. september 2015.

Se traileren til RoboCop

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Den animerede familiefilm ‘Zambezia’ på Netflix

Den sydafrikanske animerede børnefilm Zambezia kun nu streames på Netflix,

Zambezia handler om den unge falk, Kai der hører om den fantastiske fugleby Zambezia, der ligger i et kæmpe træ ved Victoria Falls. Mod sin far, Tendais ønske stikker Kai af fra sin hjemby for at udforske den sagnomspundne fugleby. Den unge falk, Kai, drømmer om at blive en del af Zambezias forsvarspatrulje, Tordenfuglene. Men at være en Tordenfugl er ikke nemt.

Da hans far tages til fange af den onde leguan Budzo, der har planer om at angribe Zambezia må Kai og hans nye venner lære at samarbejde for at redde byen og sin far.

Den sydafrikanske film er lavet på et meget lille budget og det kan desværre ses på animationerne, der bestemt ikke er på niveau med Dream Works og Pixar, men mindre kan også gøre det. Zambezia er ganske sød og underholdende film for familiens yngste.

Zambezia kom på Netflix den 1. december 2014 og kan ses med dansk sprog eller engelsk, med Samuel L. Jackson som Kais far.

Se traileren til ‘Zambezia’ (Engelsk trailer)

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Jumper’ med Hayden Christensen på Netflix

Den amerikansk science fiction film fra 2008 Jumper kan nu ses på Netflix.

Jumper handler om David Rice (Hayden Christensen), der er en ung man som ikke kender til begrænsninger. En dag finder han ud af, at han er en Jumper. Det betyder, at han har en medfødt evne til at teleportere sig selv hvorhen i verden han ønsker på et splitsekund.

Han opdager snart, at der findes andre mennesker med samme evne og bliver han kastet ud i en ældgammel krig, hvor han jages af en blodtørstig bande fanatikere, som har svoret at eliminere alle Jumpers. Nu kan det vise sig, at Davids evne, bliver hans eneste chance for overlevelse.

Det er Doug Liman, der har instrueret filmen, som er løst baseret på romanen af samme navn af Steven Gould fra 1992.

Jumper har også Jamie Bell, Samuel L. Jackson og Rachel Bilson på rollelisten.

Jumper kom på Netflix den 3. november 2014.

Se traileren til ‘Jumper’

http://youtu.be/X5ZNG3Oveh4

 

Kategorier
BREAKING FILM

Superheltefilmen ‘Marvels The Avengers’ på Netflix

Den står på 142 minutters hardcore action i superheltefilmen The Avengers, som netop er kommet på den danske Netflix.

Det er en lang række af Marvel tegneserieheltene, som samles i The Avengers for at redde Jorden fra den måske største trussel nogensinde.

Gudesønnen Loki (Tom Hiddleston) står bag en grum plan, der skal give ham magten over planeten og ved hans side står en hidtil ukendt fjende af mægtige proportioner. Nick Fury (Samuel L. Jackson), leder af de internationale, fredsbevarende agenter i S.H.I.E.L.D., ser kun én udvej: At samle verdens største helte.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Billede fra The AvengersCaptain America (Chris Evans), Iron Man (Robert Downey Jr.), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner) og Lokis halvbror, Thor (Chris Hemsworth), slutter sig sammen for at blive The Avengers. Men kan så store helte (og egoer) enes? Og er deres samlede styrke overhovedet nok til at redde verden?

Er du til superhelte, så er The Avengers en absolut ‘must see’ film. De danske anmeldere var da også særdeles begejstrede da filmen kom i biograferne i april 2012. Berlingskes anmelder gav filmen 5 stjerner og skrev: “… fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter”. Også BT gav den 5 stjerner og skrev: “Spændende, smart, sjov og sindssygt underholdende – på én gang.”

Glæd dig til at se The Avengers, som kom på Netflix den 1. maj 2014. Du finder den på Netflix under titlen: Avengers Assemble

Se traileren til The Avengers: