Den romantiske komedie The Proposal med Sandra Bullock og Ryan Renolds er netop kommet på Netflix.
Filmen handler om den ambitiøse forlagsredaktør, Margaret Tate (Sandra Bullock), der har udsigt til at blive udvist fra USA til sit hjemland Canada, da der er rod i hendes arbejdspapirer. For at beholde sin stilling smider den hurtigtænkende forretningskvinde en nødløgn om, at hun faktisk er blevet forlovet med sin assistent Andrew (Ryan Renolds).
Han har udsigt til en fyreseddel hvis han ikke gifter sig med Margaret – og derfor acceptere han, at spille med på hendes hvide løgn. De drager nordpå til Alaska for at møde hans familie og kontrolmennesket Margaret, der normalt er fuldstændigt i balance på storbyens fortove, befinder sig nu i den ene pinlige situation efter den anden.
SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX
The Proposal kom i de danske biografer i 2009 og det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var begejstrede. Alle var dog enige om, at skuespillerne er gode og at kemien mellem dem er magisk. Politiken gav filmen 3 hjerter (ud af 6) og skrev: “om ikke ligefrem en romance skabt i himmelen, så i det mindste et acceptabelt og ind imellem sjovt forspil.”
Men som så ofte med romantiske komedier og ‘feel good’ film, så er brugerne af en hel anden mening og The Proposal er bestemt en udmærket film til en hyggeaften i sofaen, hvor man bare vil slappe lidt af.
The Proposal kom på Netflix den 1. maj 2014
Se traileren til The Proposal
http://youtu.be/RFL8b1p1ELY