Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Disneyfilmen Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014

Det mest spændende Disney fe-eventyr nogensinde, Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Klokkeblomst og Piratfeen handler om den nysgerrige støvvogterfe Zarina, der bliver påvirket af Drømmehavens sjældne blå tryllestøv og flyver væk for at slå sig sammen med piraterne fra Dødningeklippen.

Klokkeblomst og hendes fe-venner må derfor kaste sig ud i et sværdkæmpende eventyr for at gøre Zarina normal igen og få støvet tilbage. Opgaven er ikke nem, og snart er de små feer blevet forbandet. Og som om det ikke var nok, møder de også modstand i den unge skibsdreng James, der senere vil blive kendt som selveste Kaptajn Klo.

Men midt i jagten på Zarina, vendes der op og ned på Klokkeblomsts verden. Hun og vennerne opdager, at der er blevet byttet om på deres evner, og at de pludselig har travlt, hvis de skal nå at få fat i det blå festøv og komme hjem i tide til at redde Drømmehaven.

Klokkeblomst og Piratfeen er en helt ny familiefilm fuld af sjov, hjertevarme og masser af spænding. Instrueret af Peggy Holmes.

Klokkeblomst og Piratfeen på Netflix

De danske anmeldere gav filmen middelgode anmeldelser. BT’s anmelder Henning Høeg gav den 3 stjerner og skrev: “sød, sjov og charmerende.”

Klokkeblomst og Piratfeen kom på Netflix den 1. august 2104 og filmen kan naturligvis ses med danske tale.

Se traileren til Klokkeblomst og Piratfeen

Kategorier
FOR BØRN NYHEDER

Sådan Træner Du Din Drage 2 på Netflix

Det super flotte animationseventyr Sådan Træner Du Din Drage 2 fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage på øen Berk, hvor alt ånder fred og ro, siden vikingerne, og ikke mindst viking teenageren Hikke, tæmmede de vilde drager for snart fem år siden.

Mens Astrid, Svend Snotfjæs og alle de andre har travlt med at udfordre hinanden i øens nye favoritsport: drageræs tager Hikke og Tandløs, den eneste drage af sin art, ud på lange flyveture og finder spændende nye verdener.

En dag opdager de en hemmelig grotte, der er hjemsted for mange vilde drage. De er tilsyneladende blev fanget af en gruppe dragejægere, som har planer om at sende de ellers fredelige væsener til den frygtede Drago, der ønsker at starte en ny dragekrig.

Og som om det ikke var nok, støder den unge helt og hans drage også på den mystiske Dragerytter. Hikke må indse at verden er større og farligere end livet på Berk.

Den første Sådan Træner Du Din Drage fra 2010 tog alle fans af eventyr med storm med sin blanding af vikinger og drager. Sådan Træner Du Din Drage 2 er den midterste del af den store dragetriologi, der er baseret på Cressida Cowells populære bøger.

Det er holdet bag store animationssucceser som Shrek, Madagascar og Kong Fu Panda, der står bag Sådan Trænder Du Din Drage-filmene.  De danske stemmer leveres af blandt andre Robert Hansen, Niels Olsen og Özlem Saglanmak.

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…må blive sommerferiens film for skolebørn og voksne med den mindste smule humør under vingerne.”

Sådan Træner Du Din Drage 2 kom på Netflix den 11. marts 2015.

Se traileren til ‘Sådan Træner Du Din Drage 2’

Kategorier
BREAKING FILM

Eventyrfilmen ‘Ronal Barbaren’ på Netflix

Den danske animerede eventyrfilm Ronal Barbaren fra 2011 kan nu ses på Netflix.Filmen handler om den unge Ronal, der lever i en barbarisk landsby. Han er svag, spinkel og har bestemt ikke de sædvanlige barbariske træk, som alle andre i stammen og  har derfor store problemer med at blive taget alvorligt. En dag bliver hans landsby pludselig angrebet af den onde Volcazar og det meste af stammen bliver kidnappet.Ronal beslutter sig for at gå ud i den farlige verden for at redde barbarerne og bekæmpe Volcazar. Han får hjælp af den buttede skjald Alibert, den metroseksuelle Elric og den smukke mø Zandra. Undervejs konfronteres han med mange udfordrende og farlige situationer, som han må komme helskindet igennem for at kunne nå sit mål.

Det er holdet bag film som ‘Terkel i Knibe’ og ‘Rejsen til Saturn’, der står bag Ronal Barbaren. Stemmerne leveres af blandt andre Lars Bom, Lars Mikkelsen, Ole Ernst, Preben Christensen, Anders Juul, Bodil Jørgensen, Lærke Winther Andersen og Gitte Nielsen.

Politiken gav Ronan Barbaren 4 stjerner og skrev: “…en veldoseret satire over 1980’ernes bodybuilder-barbarfilm.”Netflix har kategoriseret filmen som ‘Familiefilm’ hvortil vi gerne til tilføje: Ja, men kun hvis familien består af større børn – over 12-13 år. Den egner sig ikke til familiens yngste.Besøg filmens flotte hjemmeside og kom endnu tættere på Ronal Barbaren og hans univers.

Ronal Barbaren kom på Netflix den 4. marts 2015.

Se traileren til ‘Ronal Barbaren’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Se ‘Hr. Peabody & Sherman’ på Netflix

DreamWorks Animation-filmen Hr. Peabody & Sherman fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om den noget specielle hund, Hr. Peabody (Lasse Rimmer – dansk stemme). For ikke nok med at han kan gå på to ben og kan tale. Han er også et erhvervsgeni, opfinder, videnskabsmand, Nobelpris-modtager, gourmet-kok, dobbelt OL-medaljevinder og ja – generelt bare lidt af et geni.

Ved at bruge sin mest geniale opfindelse, en tidsmaskine, tager Hr. Peabody og hans adopterede søn, Sherman, tilbage i tiden til historiens mest afgørende øjeblikke i bl.a. Ægypten, det antikke Grækenland og renæssancens Italien, hvor der vendes op og ned på det, man har læst i historiebøgerne.

Men da Sherman bryder reglerne for tidsrejser, står vores to helte pludselig midt i et kapløb for at få repareret verdenshistorien og redde fremtiden. Alt imens Hr. Peabody står over for sin største prøvelse til dato – rollen som far.

Biograffilmen bygger på Jay Wards klassiske tegneserie og er den første af sin slags om Hr. Peabody og Sherman. Filmen er instrueret af Rob Minkoff, der også var manden bag ’Løvernes konge’ og ’Stuart Little’.

LÆS OGSÅ: DE 7 BEDSTE FILM PÅ NETFLIX TIL BØRN OG DERES FORÆLDRE

BT gav Hr. Peabody & Sherman 5 stjerner og skrev: “En noget nær perfekt tegnefilm!”

Hr. Peabody & Sherman kom på Netflix den 11. februar 2015.

Se traileren til ‘Hr. Peabody & Sherman’

Kategorier
FILM

Eventyret om ‘Brødrene Grimm’ på Netflix

Den amerikanske eventyrfilm Brødrene Grimm fra 2005 med Matt Damon og Heath Ledger kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de verdensberømte eventyrdigtere Brødrene Grimm, der startede deres karrierer som platugler i 1800-tallets Tyskland. Her rejser de fra landsby til landsby og tjener gode penge på at drive dæmoner og spøgelser på flugt. Risikoen for at blive opdaget var meget lille. Det var nemlig de to brødres assistenter, der meget overbevisende spillede de ånder og dæmoner, som lod sig uddrive!

Men platuglerne får pludselig deres sag for, da de pludselig står overfor en rigtig forhekset skov med rigtige varulve, rigtige hekse og rigtig livsfare! Nu er fantasi blevet til virkelighed.

Filmen er instrueret af Terry Gilliam med de velspillende stjerner Matt Damon og Heath Ledger i hovedrollerne.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev “…(filmen) hænger slet, slet ikke sammen og alligevel er det en fabelagtig tur over stok og sten, igennem krat og ukrudt.”

Brødrene Grimm kom på Netflix den 5. februar 2015.

Se traileren til ‘Brødrene Grimm’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

‘Det Regner Med Frikadeller’ på Netflix

Den computeranimerede familiefilm Det Regner Med Frikadeller fra 2010 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om opfinderen Flint Lockwoods (Jens Jacob Tychsen), hvis opfindelser aldrig rigtig fungerer efter hensigten. Han er dog ikke en mand, der giver op og en dag opfinder han en maskine, der kan omdanne vand til mad.  Ved et uheld ryger maskinen i luften og ødelægger byens rådhus.

Men så sker det utrolige. Pludselig begynder det at regne med lækre burgere, hotdogs, steaks og iskugler fra himlen. Stik mod forventning ser det ud til at Flint Lockwoods opfindelse virker og borgmesteren (Klaus Bondam) ser straks en turisattraktation i det noget mærkværdige nedbør. Desværre er folk alt for grådige og efterspørger mere og mere mad, hvilket får maskinen til at gå amok og sende spaghetti-tornadoer og kæmpefrikadeller over byen.

Nu bliver det op til Flint og hans to hjælpere: Vejrpigen Sam Sparks (Cecilie Stenspil) og den talende abe, Steve at få slukket maskinen før hele verden er dækket af kæmpefrikadeller.

SE ‘DET REGNER MED FRIKADELLER 2’ PÅ VIAPLAY. PRØV VIAPLAY GRATIS I 30 DAGE

Filmen, der er baseret på en børnebog fra 1978 skrevet af Judi og Ron Barett, er Sony Pictures forsøg på at komme ind på animationsfilmene. Selv om der er et stykke op til DreamWorks og kongen over animationsfilm: Pixar, er Det Regner Med Frikadeller ganske underholdende.

Politikens anmelder, Søren Vinterberg gav filmen 4 stjerner og skrev “Figurerne er ikke uden karikeret originalitet, og fortælleenergien er overvældende, men det afsluttende madmareridt er regulært skræmmende for mindre børn.”

LÆS OGSÅ: SE FLERE FAMILIEFILM PÅ NETFLIX HER

Det Regner Med Frikadeller kom på Netflix den 21. januar 2015. Her ligger den under den originale titel: Cloudy with a Chance of Meatballs. Det er muligt at vælge dansk tale på den version, der ligger på Netflix. Kom til filmen HER

Se traileren til ‘Det Regner Med Frikadeller’ (Engelsk)

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Familiefilmen: ‘The Pirates! Band of Misfits’ (Piraterne!)

Den underholdende og flotte familiefilm The Pirates! Band of Misfits (Piraterne! på dansk) er nu på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1837, hvor vi følger den håbløse Piratkaptajnen fra Blood Island (Ja, det er hans navn), som drømmer om at være frygtet på de syv verdenshave. Han er dog ikke som pirater er flest, for han har hjertet på det rette sted og er flink over for sin besætning.

Piratkaptajnen vil i stedet vinde konkurrencen som Årets Pirat ved at slå sine værste rivaler, Black Bellamy og Nådesløse Liz.  Kapløbet bringer kaptajnen og hans brogede besætning vidt omkring: fra eksotiske sydhavsøer til Londons tågede gyder. Undervejs møder de blandt andet en ung og ulykkelig forelsket Charles Darwin og selveste den onde dronning Victoria!

Det er Aardmann Animations, der har lavet The Pirates! Band of Misfits som en stop-motion animation med modellervoks figurer, hvilket er intet mindre end imponerende flot.

I original versionen er det blandt andre Hugh Grant og Selma Hayek, som ligger stemmer til figurene, mens det i den danske udgave er Gordon Kennedy, Lasse Rimmer, Kirsten Lehfeldt, Jens Andersen og Mia Lyhne.

Berlingskes anmelder Louise Kidde Sauntved gav filmen 4 stjerner og skrev “Filmen er ganske enkelt fabelagtig veloplagt, fyldt med fjol og finurlige ideer. Vittighederne står på det nærmeste i kø, både de platte, de letkøbte, de barnlige, de indforståede, de sofistikerede, dem der falder til jorden med et klask og dem, der virkelig får grinet frem.”

The Pirates! Band of Misfits (Piraterne!) kom på Netflix den 1. januar 2015. På Netflix ligger den både på original sproget og på dansk. Se filmen HER

Se traileren til ‘The Pirates! Band of Misfits’

Kategorier
FILM

Den romantiske fantasyfilm ‘Winter’s Tale’

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale fra 2014 kan nu streamet på Netflix Danmark.

Winter’s Tale handler om mekanikeren Peter Lake (Colin Farrell), der i starten af det 20. århundrede i New York, bliver tvunget til at skifte karriere og blive tyv i en bande kaldet Short Tails. Han gør sig dog stærkt uvenner med lederen Pearly Soames (Russell Crowe) og snart er han på flugt.

Hans redning kommer overraskende i form af en mystisk, hvid hest, som bliver hans skytsengel,og som bringer tyven i kontakt med den overnaturlige verden. Oveni dette ændrer Lakes liv sig igen drastisk, da han, i et forsøg på at røve et hus, møder pigen Beverly Penn (Jessica Brown Findlay) som ligger for døden.

Winter’s Tale bygger på Mark Helprins anmelderroste roman af samme navn fra 1983. Det er den Oscar-vindende manuskript forfatter til ’A Beautiful Mind’, Akiva Goldsman, der debuterer som instruktør i Winter’s Tale.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret for filmen, der blev sablet ned over hele linjen. Politikens anmelder Kim Skøtte gav den 1 stjerne og skrev: “Guderne må vide, hvorfor manusforfatteren bag ’A Beautiful Mind’ har kastet sig over så eventyrligt åndet et projekt.” BT gav filmen 2 stjerner og skrev: “Der er gang i den store computerteknik, lyssætningen er flot, kameraarbejdet godt! Indpakningen er delikat, men indholdet uden konsistens.”

Den romantiske fantasyfilm Winter’s Tale kom på Netflix den 31. december 2014.

Se traileren til ‘Winter’s Tale’

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

BBC-serien Merlin på Netflix

Femte og sidste sæson af BBC’s fantasy serie Merlin kan nu ses på Netflix.

Serien bygger på legenden om Kong Arthur, Ridderne om det runde bord og Merlin.

Vi følger den unge teenager Merlin (Colin Morgan), der opdager at han har magiske evner. Merlin bliver væbner for den ædle, men uforsigtige kronprins, Arthur (Bradley James), hvis skæbne er knyttet til Merlin.

Her i femte sæson af Merlin når Camelot nye højder. Efter tre år med fred og harmoni, kunne Camelots fremtid ikke være lysere. Med Dronning Guinevere (Angel Coulby) og hans trofaste tjener Merlin ved sin side, synes Kong Arthur stærkere end nogensinde. Men da et gammelt ansigt vender tilbage til slottet og genvinder en magtfuld position i kongens inderkreds, truer det endelige opgør.

Merlin på Netflix

5. sæson af Merlin kom på Netflix den 24. december 2014 og dermed ligger alle afsnit af serien på Netflix Danmark.

Se traileren til 5. sæson af Merlin

Kategorier
FOR BØRN

‘En Som Hodder’ på Netflix

Filmatiseringen af Bjarne Reuters bog En Som Hodder fra 2003 kan nu streames på Netflix.

En Som Hodder handler om den ni årige Hodder, der lige er startet i tredje klasse. Hans mor er død og hans far hænger plakater op om natten. Hodder har ikke rigtig nogen venner og i klassen synes de, han er lidt mærkelig. Med sin fantasi holder Hodder modet oppe.

En aften får han besøg af en fe, som beder ham frelse hele verden. Det er ikke lige en opgave for Hodder og han vælger at begynde med at redde den lillebitte ø Guambilua ud for Afrikas kyst.

Hodder går straks i gang med at samle en ekspedition og spørger de to sejeste drenge Filip og Alex, om de vil med. De siger ja, men kun for at tage fusen på Hodder og han flygter nu ind i sin egen verden. Da Hodder er ved at miste forbindelsen til virkeligheden, opdager Filip, at de to har mere til fælles, end han troede.

Berlingske gav En Som Hodder 5 stjerner og skrev “Det er så sjældent, man får mulighed for at sige det, så lad mig straks konstatere, at filmen er bedre end bogen.”

En Som Hodder kom på Netflix den 20. december 2014.