Kategorier
BREAKING FILM

Johnny Depp i ‘The Lone Ranger’ på Netflix

Disney filmen The Lone Ranger fra 2013 med Johnny Depp i hovedrollen, kan us ses på Netflix Danmark.

The Lone Ranger fortæller historien om den unge Texas Ranger, John Reid (Armie Hammer), der sammen med sin bror og flere revolvermænd jagter den berygtede Butch Cavendish. De falder i et bagholdsangreb og alle – undtagen Reid – dør. Han reddes af den besynderlige indianske Comanche åndekriger Tonto (Johnny Depp) på hans mystiske hvide hest Silver.

Mødet med Tonto får Reid til at ændre sig. Han bliver til The Lone Ranger ved at maskere sig bag en stort maske og det umage par slår sig sammen. Sammen begynder de at rydde op i det vilde vesten og skabe en form for retfærdighed.

The Lone Ranger er en superhelt i USA på linje med Zorro og Supermand. Han startede som en del af et hørespil i amerikansk radio og siden blev der lavet flere bøger og en TV-serie om ham.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2013. Deres anmelder Henning Høeg skrev : “Selv computereffekterne er elegant brugt til at understøtte stunts, eksploderende broer og koreograferede slåskampe, så de bliver store og vilde nok til et moderne publikum uden at underminere det klassiske westernunivers”

The Lone Ranger kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til ‘The Lone Ranger’

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

4. sæson af ‘The Vampire Diaries’ på Netflix

4. sæson af den amerikanske horror-serie The Vampire Diaries er nu på Netflix.

The Vampire Diaries handler om vampyr brødrene Damon og Stefan, der begge kæmper om den smukke Elenas hjerte. Deres skæbnesvangre romance kompliceres af en 150 år gammel forbandelse, der betyder, at alskens mytiske og overnaturlige skabninger kæmper om magten i Mystic Falls gader.

Her i 4. sæson er alt under forandring. Det er sidste år på skolen og Elena gennemlever sit værste mareridt, da hun vågner op efter ulykken og indser, at hun bliver nødt til at gennemgå den uhyggelige forandring fra menneske til vampyr. Stefan og Damon er uenige om, hvordan de skal hjælpe Elena med at tilpasse sig et liv, som hun aldrig har ønsket sig

På trods af alt det de har været igennem, oplever Elena og hendes venner, at deres tilknytning til Mystic Falls kun bliver stærkere, da en mystisk person, der lader til at have onde hensigter med byen, dukker op.

KØB 5. SÆSON AF ‘THE VAMPIRE DIARIES’ PÅ DVD TIL SPOTPRIS LIGE NU!

The Vampire Diaries var oprindeligt en bogserie skrevet af L.J. Smith, som den amerikanske tv-kanal CW gjorde til til kæmpe hit på tv. I USA er man lige nu igang med 6. sæson af The Vampire Diaries hvor sidste afsnit løber over skærmen op til juledagene (december 2014).

4. sæson af The Vampire Diaries kom på Netflix den 1. december 2014, hvor også de tre første sæsoner ligger.

Se traileren til 4. sæson af ‘The Vampire Diaries’

http://youtu.be/iu12GGc4PX4

Kategorier
BREAKING SERIER USA

‘Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D.’ på Netflix USA

Så er den længe ventede spin-off serie til filmene Marvel’s The Avengers kommet på Netflix USA. Serien hedder Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D. (Strategic Hazard Intervention Espionage Logistics Directorate) og udspiller sig tidsmæssigt efter det episke slag som begyndte i Marvel´s The Avengers.

Efter kampen om New York er verden forandret for altid og Agent Phil Coulson, hvis død i The Avengers tilsyneladende var en undvigelsesmanøvre, sammensætter derfor et team af specialagenter bestående af en kampekspert, en videnskabsmand og en computerhacker, som alle er enestående indenfor deres felt.

SE ‘MARVEL’S AGENTS OF S.H.I.E.L.D.’ PÅ VIAPLAY – GRATIS I 30 DAGE

Sammen undersøger de alle nye, ukendte fænomener og beskytter os almindelige fra det ekstraordinære. Men svarene giver endnu flere spørgsmål, noget som får konsekvenser i hele Marvel universet: Hvem er ”The Clairvoyant”? Hvad er Hydras plan? Og det vigtigste spørgsmål af alle: hvem kan man stole på?

SÅDAN KOMMER DU TIL AT SE NETFLIX USA

S.H.I.E.L.D.-fænomenet er skabt af tegneseriegiganten Marvel, som siden 1965 i film og tegneserier har benyttet organisationen til at bekæmpe ’det onde’. Og nu puster ”The Avengers”-instruktør Joss Whedon altså nyt liv i universet igen. Til stor begejstring for den massive fanskare verden over.

Første sæson af Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D. kom på Netflix USA den 21. november 2014.

Serien ligger også på ViaPlay. PRØV VIAPLAY GRATIS I 30 DAGE – INGEN BINDING!

Se traileren til ‘Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D.’

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Shrek, Fiona og Æsel er tilbage i ‘Shrek 4’

Shrek, Fiona, Æsel og alle de andre velkendte figurer er tilbage i Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige, som nu kan streames på Netflix.

Shrek er stadig grøn, men han er ikke den trold, han var engang. Han er familiefar og har et kongerige at passe. Væk er den tid, hvor han skræmte livet af landsbyboerne. I stedet signerer han i dag høtyve. Shrek savner de gode, gamle dage, hvor han var en rigtig trold og i et svagt øjeblik får heksen Rumleskaft ham til at underskrive en pagt, der fortryller hele skoven og kongeriget.

Pludselig er Rumleskaft konge, Shrek og Fiona har aldrig mødt hinanden og alle trolde bliver forfulgt. Nu må Shrek træde i karakter og ophæve fortryllelsen, så alle hans venner reddes og han får Fiona tilbage.

BT’s anmelder Henning Høeg gav Shrek Den Lykkelige 4 stjerner og skrev: “Shrek 4« er ikke på højde med etteren. Men mindre kan også gøre det. Og uanset om du vælger den danske eller den amerikanske udgave, så er underholdningen i top”

Den første Shrek film kom i 2001 og blev en kæmpesucces. Lige nu ligger alle Shrek-filmene på Netflix + flere ekstra Shrek historier.

SE ALLE FILM OG SERIER TIL BØRN PÅ NETFLIX

På Netflix kan du vælge om du vil have filmene på originalsproget, hvor Eddie Murphey, Mike Myers og Cameron Diaz ligger stemme til de kendte figurere. Eller du kan vælge den dansksprogede udgave hvor stemmerne tilhører Amin Jensen, Jan Gintberg og Mille Lehfeldt.

Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige kom på Netflix den 15. november 2014.

Se traileren til ‘Shrek 4 – Shrek Den Lykkelige’

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Hunger Games – Catching Fire’ på Netflix USA

Så er The Hunger Games 2 – Catching Fire kommet på Netflix USA, hvilket er perfekt opvarmning til Hunger Games 3 – Mockingjay del 1, som jo har premiere i de danske biografer den 19. november 2014.

I The Hunger Games – Catching Fire er Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og Peeta Mellark (Josh Hutcherson) fra Distrikt 12 er vendt hjem efter at have vundet det 74. årlige dødsspil. Men de to sonere må inden længe forlade deres familier igen for at tage på en sejrstur gennem Panem og promovere det makabre realityprogram, hvor børn tvinges til at kæmpe for livet.

Turen gennem distrikterne afslører, at et oprør ulmer lige under overfladen, og at Katniss er blevet et symbol på frihed. Den tyranniske præsident Snow (Donald Sutherland) må derfor forberede et alternativt 75. Dødsspil, hvor “The Girl on Fire” igen er en afgørende brik.

Hunger-Games-Catching-Fire-Billede-NetflixThe Hunger Games – Catching Fire er fortsættelsen til den succesfulde The Hunger Games fra 2012, hvor Oscar-vinderen Jennifer Lawrence indtog rollen med bue og pil som den kampdygtige Katniss Everdeen.

I filmen kan du se nu afdøde Philip Seymour Hoffman i rollen som Plutarch Heavensbee. Det er ikke en stor rolle i Catching Fire, men han var udset til at være en af de bærende figurere i de følgende to film.

SÅDAN KAN DU SE DEN AMERIKANSKE NETFLIX

The Hunger Games – Catching Fire fik virkelig flotte anmeldelser da den kom i de danske biografer i 2013. Ekstra Bladet og CinemaZone gav den 5 stjerner og Henning Høeg fra EB skrev: “….resultatet er en både underholdende, mørk og rystende flot film, der sætter sig dybt under huden på både børn og voksne.”

The Hunger Games – Catching Fire kom på Netflix USA den 1. november 2014.  Se hvor nemt du kan komme til at se The Hunger Games på Netflix USA med vores trin-for-trin guide.

Se traileren til ‘Hunger Games 2 – Catching Fire’

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Tag med på et fantastisk LEGO Ninjago eventyr

Endelig er de velkendte LEGO Ninjago figurer også kommet på Netflix herhjemme, hvor de første 26 afsnit nu kan ses. Serien har længe kunne ses på Netflix USA.

I LEGO Ninjago – Masters of Spinjitzu står vores fire ninjahelte: Lloyd, Kai, Jay og Cole over for en ny farlig fjende.

Lloyd Garmadon – søn af deres ærkefjende Lord Garmadon – har sluppet fire ældgamle ondskabsfulde slangeracer med magiske våben og enestående kræfter løs. Et forladt skib bliver det nye ninja hovedkvarter, og den opfindsomme Jay forvandler det til et flyvende fort.

KØB DE NYE LEGO NINJAGO FILM PÅ DVD FOR KUN 49,-

Ninja våbnene viser sig at indeholde flere kræfter end man kan se med det blotte øje, og sensei Wu lærer ninjaerne at forvandle deres våben til stærke fartøjer, som kan hjælpe dem i kampen mod slangerne.

Der opstår dog splittelse blandt ninjaerne, da de hører om en ældgammel legende: En ninja vil nemlig blive større end alle andre ninjaer og forvandles til Den Grønne Ninja, som skal kæmpe den ultimative kamp… men hvem?

NYE FILM OG SERIER FOR BØRN PÅ NETFLIX

Glæd dig til at følge Lloyd, Kai, Jay og Cole i dette fantastiske LEGO eventyr, der ikke kun vil underholde familiens yngste.

De to første sæsoner af LEGO Ninjago – Masters of Spinjitzu serien kom på Netflix den 2. november 2014.

Se traileren til LEGO Ninjago (Engelsk)

Kategorier
FOR BØRN

Den animerede familiefilm ‘Alpha & Omega’

Den computeranimerede film Alpha & Omega har netop haft premiere på Netflix.

Filmen handler om de to meget forskellige ulve, Kate og Humphrey, der lever i hver deres ulveflok.

Kate er en alpha ulv, som sætter disciplin, pligt og ansvar før alt. Humphrey, derimod, er en omega ulv, for hvem skæg, kammerater og løssluppenhed er vigtigst.

I ulveverdenen har alphaer og omegaer ikke noget med hinanden at gøre, alligevel krydser de to ulves spor hinanden. Som datter af den vestlige ulvefloks leder, skal Kate nemlig giftes med sønnen af den østlige ulvefloks leder – for at undgå yderligere konflikter mellem de to rivaliserende flokke.

Situationen ændrer sig dog, da skovbetjentene fanger dem begge og flyttet til et andet reservat.  bliver ægteskabet udskudt. Kate er ivrig efter at komme hjem, så de kan undgå krig med den anden ulveflok, men vejen tilbage byder på den ene udfordring efter den anden – dels med den meget anderledes Humphrey, men også med andre dyr, de møder undervejs.

Alpha & Omega er en virkelig sød film, som hele familien sagtens kan nyde. Vi er ikke helt i Disney/Pixar-klassen, men handlingen er helt ok og der er ganske underholdende sekvenser i filmen. Filmen kom aldrig i de danske biografer, men direkte på DVD i 2011. Lige nu arbejdes der på en 2’er.

Alpha & Omega kom på Netflix den 29. oktober 2014 og kan naturligvis med dansk tale.

Se traileren til Alpha & Omega (engelsk tale)

Kategorier
BREAKING FILM

Hansel & Gretel: Witch Hunters på Netflix

Brødrene Grimm eventyr og hardcore action går op i en højere enhed i filmen Witch Hunters (Hansel & Gretel), som nu kan ses på Netflix.

Witch Hunters foregår i en eventyrverden, 15 år efter Hansel (Jeremy Renner) og Gretel (Gemma Arterton) dræbte heksen, som kidnappede dem i pandekagehuset.

Barndommens traume satte så dybe spor hos søskendeparret, at de som voksne er blevet dusørjægere med ekstraordinære evner og 100% dedikerede i at jage og dræbe hekse. Der er ikke den heks, Hansel og Gretel ikke kan finde, og deres metoder er skånselsløse.

Da 11 børn i byen Augsburg pludseligt forsvinder på én gang, tilkaldes den dødelige duo, men denne specifikke heks opfører sig højst utraditionelt, og inden længe er Hansel og Gretel selv de jagede.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret, da filmen fik premiere i de danske biografer i 2012. Ekstra Bladet og Berlingske gav den 3 stjener, mens Politiken udnævnte Witch Hunters til at være ugens dårligste film. Men det er jo sjældent at publikum og anmeldere er 100% enige og på Kino.dk giver brugerne filmen karakteren 4,3 (ud af 6).

Witch Hunters kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘Witch Hunters’

Kategorier
BREAKING FILM

Actionbraget ‘Iron Man 3’ nu på Netflix

Det kan siges meget enkelt: Drengerøvene vil med garanti glæde sig over, at actionbraget Iron Man 3 fra 2013 nu kan ses på Netflix….og pigerne vil sikkert elske, at Robert Downey Jr igen har hovedrollen.

I Iron Man 3 rystes verden af en række chokerende attentater som superskurken Mandarin (Ben Kingsley) står bag. Samtidig plages milliardæren Tony Stark (Robert Downey Jr.) af mareridt og søvnløshed på grund af en konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed. Det er der god grund til, for Mandarin tegner til at blive Starks værste modstander til dato.

Dette er dog ikke den eneste fjende, som går efter Stark og da han samtidig bliver angrebet fra flere sider, styrter hele hans verden i grus. Stark må kæmpe sig tilbage og som Iron Man begiver han sig ud på et hævntogt for at finde og eliminere de ansvarlige.

På trods af at dette er den tredje Iron Man film, så virker det som om, serien bliver stærkere og stærkere. Iron Man 3 fik flotte anmeldelser fra de danske anmeldere. BT gav film 5 stjerner og kaldte den for “….noget nær perfekt action.”

Hvis du er til superhelte film og i særdeleshed Iron Man, så kan du godt begynde at glæde dig, for det ligger fast at der kommer en Iron Man 4. Det er dog usikkert om Robert Downey Jr. vender tilbage i rollen som Tony Stark.

Iron Man 3 kom på Netflix den 25. september 2014.

Se traileren til ‘Iron Man 3’

Kategorier
BREAKING FILM

Fantasyfilmen ‘Oz: The Great and the Powerful’

Disneys fantasy-film Oz: The Great and Powerful kan nu ses på Netflix.

I Oz: The Great and Powerful befinder vi os i det støvede Kansas, hvor den skruppelløse tryllekunstner Oscar Diggs (James Franco) transporteres fra sit cirkus til det eventyrlige land Oz.

Befolkningen i Oz er nemlig overbeviste om, at Oscar, med hans billige magiske tricks og illusioner, er den troldmand, alle har ventet på med længsel.

Oscar bliver derfor overbevist om, at store rigdomme er inden for rækkevidde, og at lykken er gjort. Men hans held er dog allerede ved at vende, da han bliver konfronteret med de tre hekse, Theodora, Evanora og Glinda, der stiller spørgsmålstegn ved, om han nu også er den store og mægtige troldmand, han udgiver sig for at være.

Dette er forhistorien til Victor Flemings klassiske storfilm ‘Troldmanden fra Oz’ fra 1939, hvor en meget ung Judy Garland forlod det støvede Kansas og tog ind i det fortryllende land Oz.

Anmelderne herhjemme gav Oz: The Great and Powerful middelgode karakterer, da de kom i de danske biografer i 2013. Katrine Sommer Boysen fra Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “… selv om ‘Oz: The Great and Powerful’ selvsagt aldrig når Flemings film til sokkeholderne, besidder den sin egen charme og fabulerende energi samt en rent ud sagt overvældende billedside.”

Oz: The Great and Powerful kom på Netflix den 15. august 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Oz: The Great and Powerful’