Kategorier
FILM

Deception (The Last Time) på Netflix

Den amerikanske thriller Deception (The Last Time) fra 2006 kan nu ses på Netflix.

Ted Ryker (Michael Keaton) er topsælger og må betegnes som værende toppen-af-poppen i New Yorks erhvervsliv. Han er magisk i et mødelokale, nådesløs imod sine konkurrenter og benhård ved sin unge lærling, Jamie (Brendan Fraser), der er et ungt sælgertalent fra Ohio.

Men da Ted møder Jamies forlovede, Belisa (Amber Valletta), krakelerer hans skudsikre facade. Han indleder en risikofyldt affære, samtidig med at han mister grebet om sin himmelstormende karriere. Og snart er han i kollisionskurs med både sin lærling, sin chef og sin egen samvittighed.

Deception (The Last Time) på Netflix

Deception (The Last Time) kom ikke i de danske biografer, hvilket egentlig er fuldt forståeligt. Den passer langt bedre som let underholdning en aften foran fjernsynet.

Deception (The Last Time) kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Deception (The Last Time)

https://youtu.be/pzR0yGTv6Kw

Kategorier
FILM

Hugh Jackmann og Ewan McGregor i Deception

Deception på Netflix

Den amerikanske thriller Deception fra 2008 kan nu ses på Netflix

‘Are you free tonight?’ – Et simpelt spørgsmål, men svaret vil ændre revisoren, Jonathan McQuarrys (Ewan McGregor) liv for altid. Han har indtil nu levet et stille liv og ikke gjort det store væsen af sig, men mødet med den karismatiske advokat, Wyatt Bose  (Hugh Jackman) og ikke mindst den dekadente sexklub ‘The List’ hvirvler Jonathan ind i en kompleks mordgåde og et spil om millioner af dollars.

Det er Hugh Jackman, der har produceret denne sofistikerede og sexede thriller, hvori han selv spiller hovedrollen over for Ewan McGregor og stortalentet Michelle Williams.

Deception kom aldrig i de danske biografer og trods de store stjerner på plakaten indspillede filmen kun 11 millioner dollars på verdensplan, hvilket må betegnes som et flop.

Deception kom på Netflix den 2. april 2015.

Se traileren til Deception

 

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Bloodline på Netflix

Bloodline på Netflix

Endnu en Netflix Original-serie, som streamingtjenesten selv står bag, har fået premiere. Det er familiedramaet Bloodline, der beskrives som en dramatisk thriller.

Bloodline handler om familien Rayburn, der betragtes som en moderne amerikansk hårdtarbejdende familie i Florida Keys, men under overfladen gemmer de på en grusom fortid.

Familiens overhoveder Robert (Sam Shephard) og hans hustru Sally (Sissy Spacek), driver et større hotel ved vandet i The Keys i Florida. Tre af deres fire børn har klaret sig godt: Den yngste søn, Kevin (Norbert Leo Butz) arbejder på hotellet, deres eneste datter, Megan (Linda Cardellini) er advokat og den ældste søn, John (Kyle Chandler) er politimand.

bloodline-ben-mendelsohn-kyle-chandler-netflixFamiliens sorte får er Danny (Ben Mendelsohn), som kommer hjem i anledning af 45-års jubilæet for forældrenes hotel. Her truer han med at afsløre familiens mørke hemmeligheder og sætter dermed sine søskendes loyalitet på spidsen.

Bloodline perfekt til Netflix

Bloodline er skabt af trekløveret Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler. De stod i øvrigt også bag serien ‘Damages’. Til DR Kultur har de fortalt, at de alle er store fans af Netflix, og den online platform passer perfekt til den nye serie.

“- Når der kun kommer et afsnit om ugen i fjernsynet, så misser publikum ofte et afsnit. Vi ved, at når folk begynder at følge denne serie, så vil de få mulighed for at se alle afsnittene. Og det gør noget godt for historiefortællingen”, siger Todd A. Kessler til DR Kultur.

Bloodline anmeldelse

Politiken gav Bloodline 5 hjerter i deres anmeldelse af serien og skrev: “Der er alle mulige tegn på, at ’Bloodline’ holder hele vejen hjem.”

Bloodline sæson 1 består af 13 afsnit som alle kan ses på Netflix. Allerede nu ligger det fast, at der kommer endnu en sæson af Bloodline, som får premiere i foråret 2016.

Bloodline kom på Netflix den 16. marts 2015.

Se traileren til Bloodline

https://youtu.be/tRnS8FkcXNk

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Place Beyond the Pines på Netflix

Den amerikanske film, The Place Beyond the Pines fra 2012 om fædre, sønner og synder fra fortiden kan nu ses på Netflix.

Filmen følger Luke (Ryan Gosling), der arbejder som motorcykel stuntman i et omrejsende tivoli. Hans liv ændrer sig drastisk, da han opdager, at han er blevet far med eks-kæresten Romina (Eva Mendes), som han forlod et år tidligere. Luke beslutter sig for at tage sit ansvar på sig og siger sit farlige arbejde op på stedet for at blive en bedre far end hans egen var.

I forsøget på at forsørge sin nye familie begår Luke en række bankrøverier, hvor hans evner på motorcykel spiller en afgørende rolle. Da den uerfarne, men ambitiøse politimand Avery Cross (Bradley Cooper) krydser Lukes vej, får det store konsekvenser for dem begge. Én enkelt beslutning som giver genlyd 15 år senere og forandrer både deres egen og den kommende generations liv for altid.

The Place Beyond the Pines er instrueret af Derek Cianfrance.

The Place Beyond the Pines på Netflix

Ekstra Bladet gav The Place Beyond the Pines 5 stjerner og anmelder Henrik Queitsch skrev: “Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet. Det er en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden.” 

The Place Beyond the Pines kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til The Place Beyond the Pines

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Dexter sæson 8 nu på Netflix

Dexter på Netflix

8. sæson af den amerikanske thriller-serie Dexter på Netflix. Serien bygger på bogen “Darkly Dreaming Dexter”

Der er lagt op til 12 spændende afsnit om kriminalteknikeren og seriemorderen Dexter Morgan, (Michael C. Hall), som om dagen er en venlig, hjælpsom og professionelle kriminaltekniker, men om natten er en ubarmhjertige jæger, der jager dem, han mener er undsluppet retfærdigheden og tager loven i egen hånd, og får samtidig tilfredsstillet sin sult efter hævn.

Der er gået seks måneder siden den syvende sæson sluttede, og Dexters søster, Debra Morgan (Jennifer Carpenter) har skiftet arbejde fra Miami Metro til en privatpraksis i et sikkerhedsfirma og er gået undercover for at arbejde på en sag. Hun kæmper fortsat med sin viden om hendes bror er en seriemorder. I mellemtiden efterforsker Miami Metro drabet på en mand, som mangler en bestemt del af hjernen.

8. sæson er den sidste sæson i serien om Dexter. Netop denne sæson er blevet kritiseret voldsomt og især selve afslutningen på serien har fået mange fans op i det røde felt.

Dexter sæson 8 på Netflix

8. sæson af Dexter kom på Netflix den 7. april 2015. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med Dexter kan du se samtlige sæsoner på Netflix Danmark.

Se traileren til Dexter sæson 8

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: The Blacklist på Netflix

The Blacklist – succesen fra USA

En af USA’s mest sete tv-serier, The Blacklist kan nu ses på Netflix.

Dette er serien om den tidligere flådeofficier, Raymond Reddington (James Spader), der vender familie og karriere ryggen for at blive rådgiver for internationale terrorister og forbrydere under navnet ’The Concierge of Crime’, hvilket gør ham til en af verdens mest eftersøgte forbrydere.

En dag dukker ‘Red’ pludselig op til overfladen igen og melder sig selv til CIA. Han tilbyder at sladre om alle dem, han har arbejdet sammen med – alle dem der står på hans ‘blacklist’. Hans eneste betingelse er, at han kun vil tale med den nyslået CIA-agent, profileringseksperten Elizabeth “Liz” Keen ( Megan Boone), der har første dag på jobbet. Spørgsmålet er om Reddington kender  Liz i forvejen?

The Blacklist på Netflix

Glæd dig til en vanvittig spændende serie, med en James Spader i absolut storform. Han er intet mindre end perfekt i rollen som Raymond Reddington.

Opdateret den 16. januar 2016: Nu ligger også The Blacklist sæson 2 på Netflix, men hos ViaPlay er man lidt længere fremme og lige nu kan du også se sæson 3.

Se The Blacklist sæson 3 på ViaPlay. Nye afsnit hver fredag! Prøv ViaPlay gratis i 30 dage!

1. sæson af The Blacklist kom på Netflix den 7. april 2015.

Se traileren til The Blacklist

https://youtu.be/-WYdUaK54fU

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

New Girl – Sæson 3 på Netflix

3. sæson af den amerikanske sit-com New Girl er nu på Netflix

New Girl er uden tvivl en af de bedste komedieserie lige nu og den holder bestemt niveauet her i sæson 3.

Denne gang handler det meget om kemien mellem kæresteparret Jess (Zooey Deschanel) og Nick (Jake Johnson) og så deres dynamik med resten af banden Schmidt (Max Greenfield) og Winston (Lamorne Morris), nu hvor de to et gået fra at være “bare venner” til at være “kærester”.

I kølvandet på sæson 2 tog de nyslåede turtelduer til Mexico, men efter hjemkomsten har Schmidt problemer med at vænne sig til det nye forhold, så han tilbringer store dele af tiden med at få dem til at gå fra hinanden igen.

Hvis du var vil med første og anden sæson af New Girl vil du uden tvivl også elske sæson 3. Var du i øvrigt klar over, at bjørne altid omtales på den ene eller anden måde i alle afsnit af New Girl?

New Girl har været nomineret til hele 5 Golden Globes og blev af ‘The Critics’ Choice Television Awards’ kaldt for en af de mest spændende nye tv-serier i 2011. Serien har længe været stemplet som ‘den nye Venner’.

Har du endnu ikke se New Girl, så bør du starte fra sæson et, som også ligger på Netflix, men pas på: Serien er stærkt vanedannende!

New Girl på Netflix i 2015

3. sæson af New Girl kom på Netflix den 13. marts 2015.

Lad holdet bag New Girl varme op til sæson 3

https://youtu.be/BvV3keTXAVg

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af Rita på Netflix

Så er Danmarks sejeste folkeskolelærer tilbage på Netflix, hvor 2. sæson af tv-serie Rita nu kan streames.

Her i 2. sæson kæmper Rita (Mille Dinesen) stadig med næb og klør for sine elever og går frygtløs ind i konflikter med bureaukratiske og lidt for velmenende kolleger. På privat fronten har hun lært lidt af sin fortid og forsøger her i anden sæson at opføre sig lidt mere voksent og normalt – med blandet succes.

Rita er gravid og står over for at skulle træffe et af de sværeste valg i sit liv – skal hun beholde barnet, men aldrig afsløre hvem faren er, eller skal hun få en abort?
Samtidig bliver to skoler lagt sammen og nye personer er rykket ind på Ritas domæne. En ny elev tvinger Rita til at konfrontere sin angst for nærhed og parforhold og den meget kompetente og konfronterende lærer Jonas minder lidt for meget om Rita selv – hvilket giver anledning til en række eksplosive konflikter.

Rita på Netflix

 Glæd dig til et gensyn med den politiks ukorrekte lærer, Rita – der også har taget resten af verden med storm på Netflix. Så meget, at Netflix nu har indgået et samarbejde med TV2 om at producere endnu en sæson af serien. Den har netop fået premiere på TV2 (marts 2015). Serien er i øvrigt solgt til USA, hvor den genindspilles med amerikanske skuespillere.
2. sæson af Rita kom på Netflix den 12. marts 2015.

Se traileren til Rita (1. sæson)

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

The Last King of Scotland på Netflix

Den Golden Globe og Oscar-vindende film The Last King of Scotland fra 2006 med Forest Whitaker kan nu ses på Netflix Danmark.

Den nyuddannede skotsk læge Nicholas Garrigan (James McAvoy) ønsker at bruge sin uddannelse på at opleve verden og hvad der i første omgang virker som en kombination af tilfældighed og held, fører ham til Uganda hvor han møder en af verdens mest babariske figurer: Den selvudnævnte præsident for Uganda, Idi Amin (Forest Whitaker).

Amin og Garrigan mødes ved et tilfælde i et biluheld og Amin imponeres over Garrigans handlekraftighed og gennemslagskraft i et af krisesituationens mest intense øjeblikke. Garrigan bliver derfor udnævnt til præsidentens personlige læge og nærmeste fortrolige rådgiver.

Til at begynde med er Garrigan smigret over sin nye position og fascineret af Amins charmerende væsen, velstand og imødekommenhed. Men snart oplever Garrigan også Amins utilregnelige og ukontrollerede vildskab og brutale handlinger – og sin egen ufrivillige deltagelse heri. Garrigan er nu pludselig spundet ind i Amins net. Det er et spørgsmål om tid, hvis Garrigan skal undslippe Amin og komme levende ud af Uganda.

The Last King of Scotland er baseret på virkelige begivenheder og det er dokumentaristen Kevin MacDonalds, der får sin debut som spillefilms instruktør.

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et både begavet og medrivende indblik i et væsentlig stykke verdenshistorie.”

The Last King of Scotland kom på Netflix den 11. marts 2015.

Se traileren til The Last King of Scotland

 

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

White Collar – sæson 5 – nu på Netflix

5. sæson af den populære krimi-serie White Collar kan nu streames på Netflix.

Også her i femte sæson fortsætter den tidligere storsvindler Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay) deres utraditionelle samarbejde, hvor de på snedig vis jagter forbrydere.

White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding. På rollelisten finder du blandt andre Tiffani Thiessen kendt fra 90210 og Marsha Thomason kendt fra LOST.

White Collar på Netflix

Det var oprindeligt meningen, at 5. sæson skulle indeholde 16 afsnit ligesom de foregående sæsoner, men det blev senere ændret til 13, hvilket muligvis skyldes, at serien blev stoppet efter den 6. sæson, som blot indeholder seks afsnit. White Collar sluttede på amerikansk tv med udgangen af december 2014.

5. sæson af White Collar kom på Netflix den 9. marts 2015, hvor også de fire første sæsoner ligger.

Se traileren til White Collar sæson 5

http://youtu.be/P0Ia2hEZfCw