Kategorier
BREAKING SERIER

Cuckoo sæson 3 på Netflix

Den britiske BBC-komedieserie, Cuckoo sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Vi er hos familien Thompson i Lichfield, Staffordshire hvor Ken (Greg Davies) og Lorna (Helen Baxendale) skal hente deres datter Rachel (Tamla Kari) i lufthavnen. De får sig noget af et chok, da hun fortæller dem, at hun under sit sabatår har giftet sig med den amerikansk hippie, Dale “Cuckoo” Ashbrick (Andy Samberg), der ikke har et job og som elsker at tage stoffer.

Det store spørgsmål er naturligvis: Hvordan vil Cuckoo passe ind i denne ærke britiske middelklasse-familie. Det viser sig dog hurtigt, at dette blot er den første af en lang række overraskelser for familien.

Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 2, så har du ikke set den bør du nok stoppe med at læse videre.

I sæson 2 er der gået to år siden vi fandt ud af, at Cuckoo var forsvundet under en bjergbestigning i Himalaya. Rachel (Esther Smith)gør klar til at flytte ind med sin nye kæreste, Ben (Matt Lacey). Dale (Taylor Lautner) en ung amerikaner ankommer pludselig og påstår, at han er Cuckoo’s søn på jagt efter sin far, som han i øvrigt aldrig har mødt.

Her i sæson 3 er vi seks måneder efter Dales dramatisk afgang mod slutningen af sæson 2. Rachel har kærestesorger og savner Dale, men hun opretholder en form for venskab med sin tidligere kæreste Ben. Netop som det ser ud til, at alt er ved at være tilbage ved det gamle hos familien Thompson vender Dale tilbage og sætter gang i tingene. Samtidig begynder Ken og Lorna at forberede sig på at skulle blive forældre igen, hvilket ser ud til at være kommet bag på alle i familien – inklusiv dem selv.

Cuckoo på Netflix

Serien er skrevet af Robin French og Kieron Quirke. Sæson 3 er netop blevet sendt på BBC og fans af serien vil helt sikkert glæde sig over, at der er planlagt yderligere to sæsoner af denne sjove komedieserie.

Cuckoo sæson 3 kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til Cuckoo sæson 3

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

The Paradise (Stormagasinet) på Netflix

Det populære BBC-drama The Paradise (Stormagasinet) kan nu ses på Netflix.

I 1875 får landsbypigen Denise Lovett (Joanna Vanderham) arbejde i Englands første stormagasin – det glamourøse The Paradise i Newcastle.

Denise er en ambitiøs og begavet ung kvinde, som hurtigt gøre karriere hvilket ikke alle synes lige godt om. Det gør til gengæld varehusejeren og storcharmøren, Mr. Moray (Emun Elliott), der har et godt øje til den unge pige med det store salgstalent.

Hun får sin sag for når hun skal navigere trygt gennem stormagasinets labyrint af intriger, magtspil og mere eller mindre hemmelige kærlighedsaffærer. Dette er historien om hende, kollegaerne og kundernes liv, fuld af både drama og romantik.

The Paradise (Stormagasinet) på Netflix

The Paradise er inspireret af Emile Zola’s novelle Au Bonheur des Dames, der foregår i Paris i midten af 1800-tallet. Serien er optaget på slottet Lambton Castle i det nordøstlige England og har visse lighedspunkter med den anden britiske tv-serie Selfridges, der også ligger på Netflix.  

The Paradise (Stormagasinet) består kun af 2 sæsoner, som begge kom på Netflix den 1. april 2016.

Se traileren til The Paradise (Stormagasinet)

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Luther sæson 4 på Netflix

Fans af krimiserien Luther vil uden tvivl glæde sig over, at de to nye særafsnit, der udgør sæson 4, nu kan ses på Netflix.

Det var ellers meldt ud, at der ikke ville komme flere afsnit efter sæson 3, men efterspørgslen har tilsyneladende fået BBC til at ændre mening. Serien er solgt til USA, hvor der netop nu arbejdes på at lave en amerikansk udgave, af den populære britiske krimi-serie.

Serien hander om den hårdkogte politimand John Luther (Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen i forsøget på at få de skyldige bag lås og slå. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer.

Luther sæson 4 på Netflix

Her i sæson 4 beslutter Luther sig for at droppe sit selvvalgte eksil og trække i arbejdstøjet endnu en gang på grund af nogle foruroligende nyheder, der falder sammen med hans kollegers eftersøgning af en sadistisk seriemorder.

Idris Elba har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards.

Luther sæson 4 kom på Netflix den 31. marts 2016, hvor også de tre foregående sæsoner ligger.

Se traileren til Luther sæson 4

Kategorier
BREAKING FILM

BBC dramaet: The Scandalous Lady W

Den britiske BBC tv-film fra 2015, The Scandalous Lady W kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1781, hvor den velhavende arving Seymour, Lady Worsley (Natalie Dormer), skaber vild forargelse, da hun forlader sin mand, den respektabele MP Sir Richard Worsley (Shaun Evans), og stikker af med hans bedste ven, kaptajn George Bisset (Aneurin Barnard).

Ude af sig selv beslutter Sir Richard for at sagsøge Bisset for “uretmæssig overtagelse af hans ejendom” og kræver en rekordstor erstatning på £ 20.000 for skaderne. Mens Lady Worsley og Bisset gemmer sig på et hotel i London, går Sir Richard og hans advokater i gang med at bevise sin kones utroskab gennem en række luskede ordninger.

Da sagen kommer for retten, lyver Sir Richard om sit forhold til Seymour og maler et perfekt billede af deres ægteskab og overtaler andre til at gøre det samme. Bisset er sikker på at blive dømt, men Seymour har udtænkt sig en dristig plan. For at redde sin elskede fra ruin, afslører hun en chokerende hemmelighed – en, der overrasker retten, sætter hendes omdømme i fare og vendte retssagen i det 18. århundredes største sex-skandale.

The Scandalous Lady W på Netflix

The Scandalous Lady W bygger på Hallie Rubenhold’s roman Lady Worsley’s Whim og er baseret på en sandfærdig historie. Det menes i øvrigt, at den rigtige Lady Worsley havde ikke færre end 27 elskere mens hun var gift med Sir Richard Worsley.

Den britiske presse var ikke specielt begejstret for filmen, da den blev vist på BBC i sensommeren 2015 og The Telegraph gav kun filmen 2 stjerner.

The Scandalous Lady W kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til The Scandalous Lady W

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: River på Netflix

BBC’s fantastiske krimi-serie River med den svenske skuespiller Stellan Skarsgård i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Serien handler om John River (Stellan Skarsgård), der er en genial efterforsker, men han er fanget af sit eget sind mellem de levende og de døde.

River forfølges af mordet på sin politipartner, Jackie ‘Stevie’ Stevenson ( Nicola Walker) og faktisk kan han både se og høre Jackie på trods af, at hun er død og borte. Det viser sig snart, at Jackie ikke er den eneste afdøde han har kontakt med. John kan nemlig også se og tale med mange andre mordofre, som dermed kan hjælpe ham med at opklare forbrydelserne.

Den britiske anmelder, Tim Martin fra The Telegraph gav serien topkarakteren 5 stjerner og skrev, at det var noget af det bedste han havde set på TV i meget lang tid.

River på Netflix

Serien fik premiere på BBC 1 for knap en måned siden og Netflix har købt rettighederne til serien i resten af verden. Derfor vises River også med Netflix Originals mærket.

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af River.

Første sæson af River kom på Netflix den 18. november 2015.

Se traileren til River

Kategorier
NYHEDER SERIER

Doctor Who sæson 8 nu på Netflix

Doctor Who series 8 på Netflix

Der er godt nyt til alle Whovians, som fans af den britiske BBC-serie Doctor Who kaldes. Sæson 8 – eller som man siger på Whoviansk serie 8 – kan nu streames på Netflix.

Her i Dr. Who sæson 8 skal den 12. doktor (Peter Capaldi) og hans tidsrejsende følgesvend, Clara (Jenna Coleman), kæmpe mod skurke og uretfærdighed fra Victoria-tidens London til Netherspheres skyggeverden.

De rejser tilbage i tiden og skal hjælpe Robin Hood med at bekæmpe en dræberrobot i Sherwood skovene, ligesom de kommer til at stå ansigt til ansigt med en mumie på Orientekspressen. Doktoren og Clara kommer ud for et forfærdeligt dilemma, da de opdager en minebase fyldt med lig og edderkoppelignende væsner på månen.

Doctor Who sæson 8 på Netflix

Glæd dig til Dr. Who sæson 8, som endnu en gang er sprængfyldt med action for Whovians. Hele serien handler om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan som timelord rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed.

Der er indtil nu lavet ni sæsoner af Doctor Who og på nuværende tidspunkt er det uvist, om der kommer en 10. sæson. Serien har vundet et hav af priser, der i blandt flere BAFTA awards.

Doctor Who sæson 8 kom på Netflix Danmark den 22. maj 2015. De 7 foregående sæsoner ligger også Netflix, så er du ikke kommet i gang med Doctor Who endnu, kan du starte fra begyndelsen.

Se traileren til Doctor Who series 8

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: ‘The White Queen’ på Netflix

Den britiske miniserie The White Queen fra 2013 kan nu ses på Netflix Danmark.

The White Queen handler om en af et af de mest dramatiske og turbulente tidspunkter i Englands historie. Året er 1464, og krigen om, hvem der er den retmæssige konge, hærger landet. Det er en bitter strid mellem to grene af den samme familie, The House of York og The House of Lancaster, og tre nådesløse kvinder, Elizabeth Woodville (Rebecca Ferguson), Margaret Beaufort (Margaret Beaufort) og Anne Neville (Faye Marsay), der hver for sig kæmper en desperat kamp om kronen.

Særligt den unge enkefrue Elisabeth Woodville bliver kurtiseret og gjort til dronning af den engelske konge Edward IV, der bevæges af kærlighed snarere end af politiske overvejelser, som det ellers var kutyme i perioden. Til gengæld skyer Elisabeth ikke selv nogen midler for at konsolidere sin magt, da hun først er på tronen.

Netop spillet om kongemagten har inspireret forfatteren bag den populære HBO-serie Games of Thrones til sin serie, hvor de to familier hedder Stark og Lannister.

The White Queen er baseret på forfatteren Philippa Gregorys roman af samme navn og er en blanding af fiktion og fakta fra historiebøgerne. Serien blev nomineret til 3 Golden Globes og 2 Emmy Awards.

The White Queen på Netflix

Alle 10 afsnit af The White Queen kom på Netflix den 15. februar 2015. Der er ikke planlagt flere sæsoner, men der arbejdes på en spin-off med titlen The White Princess.

Se traileren til The White Queen

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

BBC-serien Merlin på Netflix

Femte og sidste sæson af BBC’s fantasy serie Merlin kan nu ses på Netflix.

Serien bygger på legenden om Kong Arthur, Ridderne om det runde bord og Merlin.

Vi følger den unge teenager Merlin (Colin Morgan), der opdager at han har magiske evner. Merlin bliver væbner for den ædle, men uforsigtige kronprins, Arthur (Bradley James), hvis skæbne er knyttet til Merlin.

Her i femte sæson af Merlin når Camelot nye højder. Efter tre år med fred og harmoni, kunne Camelots fremtid ikke være lysere. Med Dronning Guinevere (Angel Coulby) og hans trofaste tjener Merlin ved sin side, synes Kong Arthur stærkere end nogensinde. Men da et gammelt ansigt vender tilbage til slottet og genvinder en magtfuld position i kongens inderkreds, truer det endelige opgør.

Merlin på Netflix

5. sæson af Merlin kom på Netflix den 24. december 2014 og dermed ligger alle afsnit af serien på Netflix Danmark.

Se traileren til 5. sæson af Merlin

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

4. sæson af ‘Whitechapel’ på Netflix

Netflix har nu tilføjet fjerde og sidste sæson af den britiske BBC-krimi serie Whitechapel.

I denne sæson bliver en hjemløs mand med en voldelig fortid fundet knust til døde under en bunke mursten. Én efter én er de blevet placeret på hans krop, indtil den gav efter.

Sådan begynder en bizar og makaber mordsag i Londons East End for politimakkerparret Chandler (Rupert Penry-Jones) og Miles (Phil Davis). De konfronteret med groteske, gotiske mord, der rører ved deres frygt og overtro. Endnu en gang må de have hjælp af Ed Buchan (Steve Pemberton), som ekspert i historiske mord.

LISTEN OVER DE 15 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

Elsker du krimier, så er dette serien du ikke må snyde dig selv for. Handlingen i serien har referancer til den virkelige verden. Serien startede således, da en blodtørstig morder spredte rædsel i London-bydelen Whitechapel. Han kopierede den berygtede morder Jack the Ripper ned til mindste makabre detalje.

Alle fire sæsoner af Whitechapel ligger nu på Netflix.

Se traileren til 4. sæson af ‘Whitechapel’:

 

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af kultserien ‘Dr Who’ på Netflix

Den populære britiske science-fiction serie Dr. Who har fået tilføjet 7. sæson på Netflix Danmark….eller rettere 7. serie, som det hedder på Dr. Who’sk.

Serien handler om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan som timelord rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed.

Her i 7. sæson når Doctor Whos rumeventyr i TARDIS et klimaks, da han genforenes med Amy og Rory, som overvejer at begynde et “normalt” liv sammen.

Kult-serien kørte i England fra 1963 til 1987, men genopstod i 2005 i en ny og moderne form. Siden 1963 har der været ikke færre end 12 forskellige doktorer, hvilket bruges meget kreativt i serien. Her i 7. sæson er det Matt Smith, der er Doktoren. Han havde rollen i tre år, men blev i 2013 afløst af den 55-årige Peter Capaldi.

KØB ‘DR. WHO BOXSÆT’ MED DE KLASSISKE AFSNIT

På Netflix ligger de første 7 serier, men desværre er der enkelte ‘huller’, som desværre ikke er på Netflix. En del fans savner især de særlige afsnit, der blev lavet efter afslutningen på den 4. serie (sæson). Disse afsnit er de sidste med den 10. Doktor, David Tennant og baner vej for den 11. Doktor, Matt Smith. Selv om det ikke er nødvendigt at se serien i kronologisk rækkefølge, giver det 1. afsnit af 5. serie ikke megen mening, hvis man ikke har set de særlige afsnit.

KØB ‘DR.WHO SPECIALS’ PÅ DVD FRA KUN 39,- 

7. sæson af Dr. Who kom på Netflix Danmark den 1. april 2014.

Se traileren til 7. sæson af Dr. Who: