Kategorier
NYHEDER SERIER

Doctor Who sæson 8 nu på Netflix

Doctor Who series 8 på Netflix

Der er godt nyt til alle Whovians, som fans af den britiske BBC-serie Doctor Who kaldes. Sæson 8 – eller som man siger på Whoviansk serie 8 – kan nu streames på Netflix.

Her i Dr. Who sæson 8 skal den 12. doktor (Peter Capaldi) og hans tidsrejsende følgesvend, Clara (Jenna Coleman), kæmpe mod skurke og uretfærdighed fra Victoria-tidens London til Netherspheres skyggeverden.

De rejser tilbage i tiden og skal hjælpe Robin Hood med at bekæmpe en dræberrobot i Sherwood skovene, ligesom de kommer til at stå ansigt til ansigt med en mumie på Orientekspressen. Doktoren og Clara kommer ud for et forfærdeligt dilemma, da de opdager en minebase fyldt med lig og edderkoppelignende væsner på månen.

Doctor Who sæson 8 på Netflix

Glæd dig til Dr. Who sæson 8, som endnu en gang er sprængfyldt med action for Whovians. Hele serien handler om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan som timelord rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed.

Der er indtil nu lavet ni sæsoner af Doctor Who og på nuværende tidspunkt er det uvist, om der kommer en 10. sæson. Serien har vundet et hav af priser, der i blandt flere BAFTA awards.

Doctor Who sæson 8 kom på Netflix Danmark den 22. maj 2015. De 7 foregående sæsoner ligger også Netflix, så er du ikke kommet i gang med Doctor Who endnu, kan du starte fra begyndelsen.

Se traileren til Doctor Who series 8

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.