Netflix har nu tilføjet fjerde og sidste sæson af den britiske BBC-krimi serie Whitechapel.
I denne sæson bliver en hjemløs mand med en voldelig fortid fundet knust til døde under en bunke mursten. Én efter én er de blevet placeret på hans krop, indtil den gav efter.
Sådan begynder en bizar og makaber mordsag i Londons East End for politimakkerparret Chandler (Rupert Penry-Jones) og Miles (Phil Davis). De konfronteret med groteske, gotiske mord, der rører ved deres frygt og overtro. Endnu en gang må de have hjælp af Ed Buchan (Steve Pemberton), som ekspert i historiske mord.
LISTEN OVER DE 15 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX
Elsker du krimier, så er dette serien du ikke må snyde dig selv for. Handlingen i serien har referancer til den virkelige verden. Serien startede således, da en blodtørstig morder spredte rædsel i London-bydelen Whitechapel. Han kopierede den berygtede morder Jack the Ripper ned til mindste makabre detalje.
Alle fire sæsoner af Whitechapel ligger nu på Netflix.
Se traileren til 4. sæson af ‘Whitechapel’: