Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kapringen med Pilou Asbæk på Netflix

Tobias Lindholms almelderroste drama Kapringen fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

MZ Rozen er på vej mod havn, da det pludselig bordes og kapres af pirater i Det Indiske Ocean. Ombord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel (Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller), der begge bliver taget som gidsler i et kynisk spil om liv og død.

For med kravet om løsesum på millioner af dollars udløses et psykologisk drama mellem den danske skibsreder (Søren Malling) og de somaliske pirater. En kamp mod tiden om menneskeliv.

Selv om historien er ren fiktion, er der tråde til virkeligheden. F.eks. er filmen optaget på en virkelig location nær den kenyanske kyst og skibet MZ Rozen har faktisk været kapret af pirater.

Anmeldelser af Kapringen

De fleste danske anmeldere gav filmen 5 stjerner, der i blandt Politiken, som skrev: “… et stykke sober og spændende dramatik, hvor det virkelig er som at være der selv. … Pilou Asbæk gør det fremragende…”

Filmen blev vist på filmfestivalen i Venedig, hvor også de internationale anmeldere bøjede sig i støvet for Tobias Lindholms første film alene som instruktør.

Kapringen på Netflix

Kapringen (A Hijacking) kom på Netflix den 16. september 2016.

Se traileren til Kapringen

 

Kategorier
BREAKING FILM

Minority Report

Den amerikanske science fiction-thriller fra 2002, Minority Report med Tom Cruise kan nu ses på Netflix.

I Washington DC i år 2054 eksisterer mord ikke længere som forbrydelse. Myndighederne har oprettet en elitær før-drabsafdeling, der med avanceret teknologi er i stand til at forudse forbrydelser med dødelig udgang og stoppe dem før de begås. Der er på dette tidspunkt ikke registreret et eneste mord i 6 år.

John Anderton (Tom Cruise) er chef for Pre-Crimes afdelingen og finder en dag ud af, at det vil blive begået et mord inden for 36 timer og gerningsmanden er ham selv.

Anderton, der har været Pre-Crime’s største fortaler og aldrig har tvivlet på det, er nu systemets hovedmistænkte og landets mest jagede mand!

Minority Report er instrueret af Steven Spielberg.

De danske anmeldere roste filmen til skyerne og Berlingske gav den 5 stjerner: “et nyt højdepunkt i Steven Spielbergs allerede enestående karriere, er det alt i alt svært at forestille sig en ret meget bedre film produceret i Hollywood.”

Minority Report kom på Netflix Danmark den 24. august 2016.

Se traileren til Minority Report

Kategorier
BREAKING FILM USA

Abernes Planet: Revolutionen på Netflix

Den amerikanske actionfilm fra 2014, Abernes Planet: Revolutionen (Dawn of the Planet of the Apes) kan nu ses på Netflix UK og Netflix Irland.

Med et dansk Netflix-abonnement kan du nemt skifte region, så du kan se f.eks. Netflix UK eller Netflix Irland. Du skal blot bruge VPN-tjenesten ExpressVPN, som har dedikerede servere i begge lande. Filmen vil dog ikke kunne ses med danske undertekster. Få verdens hurtigste VPN her.

Hvis du vil se Abernes Planet: Revolutionen med danske undertekster, vil vi anbefale dig at få et ViaPlay-abonnement, hvor filmen netop fået premiere.

Du kan lige nu se ViaPlay 100% gratis i 30 dage. Se mere HER.

Abernes Planet: Revolutionen

Året er 2026, og en dødelig virus har udslettet så godt som alle mennesker.

I skovene omkring San Francisco har et fællesskab af genetisk, forbedrede aber etableret et samfund, baseret på harmoni og fællesskab. Et tilfældigt møde mellem en ung abe og et menneske eskalerer spændingerne mellem mand og dyr.

Der indgås en skrøbelig fred mellem Cæsar (Andy Serkis) og Dreyfus (Gary Oldman) samt den interimistiske, menneskelige bosættelse. Der erklæres imidlertid krig efter et chokerende forræderi. Hvilken af de to arter vil være enerådende på Jorden?

Abernes Planet: Revolutionen på Netflix

Gary Oldman, Andy Serkis, Jason Clarke og Keri Russell har hovedrollerne i det næste uhyggeligt spændende kapitel om Abernes Planet.

Filmen er instrueret af Matt Reeves.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Uden at løfte én eneste pegefinger, rejser historien også intelligente spørgsmål om politik, loyalitet og ja, kærlighed. Og endelig fungerer dette godt to timer lange brag af en film også som en gribende blockbuster, der kan ses og nydes som et selvstændigt værk.”

Abernes Planet: Revolutionen (Dawn of the Planet of the Apes) kom på Netflix UK og Netflix Irland den 18. august 2016. Se Netflix UK eller Netflix Irland med ExpressVPN eller se filmen med danske undertekster på ViaPlay.

Prøv ViaPlay 100% gratis i 30 dage lige nu.

Se traileren til Abernes Planet: Revolutionen

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Hobbitten: Femhæreslaget på Netflix

Tredje og sidste film af Peter Jacksons fantastiske triologi Hobbitten – Femhæreslaget fra 2014 kan nu ses på Netflix.

I Hobbitten – Femhæreslaget er Bilbo Sækker (Martin Freeman) og de 13 dværge tilbage. Det er lykkedes dem at tilbageerobre dværgenes enorme skatte i Det Ensomme Bjerg, men en voldsom og ødelæggende kraft er vækket til live, og den ildspyende drage Smaug retter sin vrede mod de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby.

Tilbage i bjerget er Thorin (Richard Armitage) blevet besat af den tilbagevundne skat, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at bringe ham til fornuft, men må til sidst tage et desperat og farligt valg. Samtidig har Troldmanden Gandalf (Ian McKellen) indset, at Smaug (Benedict Cumberbatch) ikke er den eneste trussel, de står overfor, efter han har opdaget Saurons hær af orker, som er på vej til Det Ensomme Bjerg.

Ondskab og mørke er ved at dække verden, og dværgene, menneskene og elverne må beslutte sig for, om de kan kæmpe sammen, for hver for sig har de ikke en chance. Bilbo må kæmpe for sit eget og sine venners liv i Femhæreslaget, hvor Midgårds skæbne vil blive afgjort.

Hobbitten – Femhæreslaget anmeldelser

Hobbitten-triologien er verdens dyreste filmproduktion nogensinde og der er brugt knap 5 milliarder kroner på af filmatisere  J. R. R. Tolkiens bog The Hobbit, der er forløberen til Ringenes Herre.

De fleste anmeldere var enige om, at Hobbitten – Femhæreslaget skulle have 4 stjerner – også BT, der skrev: “Sidste kapitel af lille Bilbo Sækkers forunderlige rejse er så klart trilogiens mest underholdende.”

Hobbitten – Femhæreslaget på Netflix

Hobbitten – Femhæreslaget kom på Netflix Danmark den 10. august 2015.

Se traileren til Hobbitten – Femhæreslaget

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Double på Netflix

Det britiske drama fra 2014, The Double kan nu ses på Netflix.

I filmen følger vi kontorassistenten Simon (Jesse Eisenberg), der lever en anonym tilværelse. Han er dygtig til sit arbejde med bliver mere eller mindre overset af alle og anerkendes ikke for sin indsats. Derhjemme bor han alene og om aftenen udspionere han sin kollega Hannah (Mia Wasikowska), som han er forelsket i. Hun ænser ham dog ikke i hverdagen.

Simons liv tager i midlertid en dramatisk drejning, at formaet ansætter James (Jesse Eisenberg), der er Simons dobbeltgænger hvad angår udseende, men den totale modsætning i personlighed.

James er med andre ord, alt det Simon ikke er og langsomt, men sikkert skubbes han mere og mere ud på et sidespor, mens hans dobbeltgænger overtager hans liv.

Filmen er instrueret af Richard Ayoade.

The Double er baseret på den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman ’Dobbeltgængeren’ fra 1846.

Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Filmen er et gennemført og humoristisk portræt af eksistentielt galskab. At dette blot er Ayoades anden spillefilm indikerer, at der er meget godt i vente.”

The Double kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til The Double

Kategorier
BREAKING FILM

A History Of Violence

Den amerikanske thriller fra 2005, A History Of Violence med Viggo Mortensen kan nu ses på Netflix.

Restaurant-indehaveren Tom Stall (Viggo Mortensen) lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie (Maria Bello), og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana.

Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin restaurant. Han nægter dog at overgive sig og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten.

Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver – meget mod sin vilje – hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor.

Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty (Ed Harris) dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham…

Filmen er instrueret af David Cronenberg.

De danske anmeldere sendte 5 stjerner afsted til filmen, der i blandt også Ekstra Bladet som skrev: “Cronenberg har instrueret med stoisk ro, forbilledligt overblik og suveræn sans for mediet, og Viggo Mortensen spiller lige til en Oscar.”

A History Of Violence kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til A History Of Violence

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Nicolas Winding Refn’s Drive på Netflix

Den danske instruktør, Nicolas Winding Refn’s store internationale gennembrud, filmen Drive fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den mystiske Driver (Ryan Gosling) er stuntmand i Hollywood om dagen og chauffør af flugtbiler under brutale røverier om natten.

Han er en enspænder, men han forelsker sig alligevel i naboen, den smukke Irene (Carey Mulligan). Hun er desværre ikke single og har problemer med sin forbryderiske mand Standard (Oscar Isaac), der netop er løsladt fra fængslet med en stor gæld.

For at hjælpe Irene beslutter han sig for at lave et sidste kup. Men den slags har det som bekendt med at gå galt og pludselig må han kæmpe for Irene og for sit eget liv.

Anmelderrost film

Stort set alle danske anmeldere gav filmen 5 stjerner. Også Jyllands-Posten, der skrev: “…en uovertruffen original film, der må slå benene væk under enhver, der har været kritisk indstillet over for Winding Refns, ofte selverklærede, genialitet som filmskaber.”

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Drive kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se trailere til Drive

 

Kategorier
BREAKING FILM

Joe med Nicolas Cage

Det anmelderroste drama fra 2013, Joe med Nicolas Cage i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

I en lille by i Texas forsøger den tidligere kriminelle Joe Ramson (Nicolas Cage) at lægge sin mørke fortid bag sig og leve et stilfærdigt liv.

Om dagen arbejder han som skovhugger, og om aftenen drikker han. Trods et noget hidsigt temperament undgår han at havne i konflikter. Det ændrer sig da den 15-årige Gary (Ty Sheridan) kommer til byen desperat efter arbejde. Gary tyranniseres af sin voldelige far og se et forbillede i Joe, som indser, at han kan gøre sig fri af sin syndefulde fortid ved at hjælpe drengen.

Side om side forsøger de at finde vejen til det, der kan blive et bedre liv i denne grumme og gribende fortælling.

SE LISTEN OVER DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX

Filmen er baseret på Larry Browns roman af samme navn.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Joe’ er et leverstød af et spændingsdrama. Det er en præstation – og en film – man ikke slipper igen lige med det samme.”

Joe kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Joe

https://www.youtube.com/watch?v=3WPLVEUx5AU

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

En Kongelig Affære (A Royal Affair)

Den anmelderroste danske film fra 2012, En Kongelig Affære (A Royal Affair) kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1766 hvor den engelske prinsesse Caroline Mathilde (Alicia Vikander) bliver dansk dronning, da hun gifter sig med den danske Kong Christian VII (Mikkel Boe Følsgaard).

Kongen, der er lettere sindsyg, vil dog hellere omgås letlevende skøger og den nye dronning indleder et passioneret, men forbudt kærlighedsforhold til kongens tyske livlæge og eneste fortrolige, Johann Struensee (Mads Mikkelsen). Et forhold, der forandrede en hel nation. For i realiteten sad Struensee på magten og han indførte mere end 2000 love, blandt andet trykkefrihed, forbrud mod brug af tortur og reform af fattighusene.

Det er et drama om modige idealister, der risikerede alt for at bane vejen for frihed til et helt folk.

På rollelisten ses også David Dencik som Ove Høegh-Guldberg, Søren Malling som Hartmann og Trine Dyrholm som Juliane Marie.

En Kongelig Affære (A Royal Affair) på Netflix

En Kongelig Affære vandt to Sølvbjørne ved filmfestivalen i Berlin for bedste originale manuskript og helt enestående for bedste mandlige hovedrolle til debutanten Mikkel Boe Følsgaard.

De danske anmeldere var meget begejstrede for filmen. Ekstra Bladet gav den topkarakteren: 6 stjerner og skrev: “Historien er så god, både som personligt drama og som et vigtigt nedslag i danmarkshistorien, at det kan undre, at ingen før har givet sig i kast med at filmatisere den.”

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et stykke medrivende Danmarkshistorie, der optrævler et dramatisk kapitel fra den nære fortid og samtidig formår at trække diskrete, men præcise tråde til samtidspolitikken.”

En Kongelig Affære (A Royal Affair) kom på Netflix den 28. marts 2016.

Se traileren til En Kongelig Affære (A Royal Affair)

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Dark Knight på Netflix

En af de bedste superhelte film nogensinde, The Dark Knight fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Batman/Bruce Wayne (Christian Bale) overvejer om ikke han skulle lægge den sorte kappe fra sig og få et mere almindeligt liv, men problemet er, at der hele tiden er nye fjender som forsøger at skade Gotham. Han beslutter sig derfor for at udslette al organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gordon (Gary Oldman)og den offentlige anklager Harvey Dent (Aaron Eckhart).

Men de tre bliver hurtigt bytte for den nye kriminelle bagmand kendt som Jokeren (Heath Ledger), som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere og tættere på at overskride den hårfine grænse mellem helt og blot selvtægtsudøver.

The Dark Knight er efterfølgeren til Batman Begins og filmen er instrueret af Christopher Nolan. Den blev nomineret til 8 Oscar’s i 2009.

De danske anmeldere gav filmen topkarakterer og CinemaZones anmelder skrev: “The Dark Knight er så dundrende dyster og ætsende intens – to en halvtimes destilleret adrenalin – at den risikerer at skræmme de sarte sjæle væk, som vil have muligheden for at komme op til overfladen og trække luft.”

The Dark Knight kom på Netflix den 27. januar 2016.

Se traileren til The Dark Knight