Det anmelderroste drama fra 2013, Joe med Nicolas Cage i hovedrollen kan nu ses på Netflix.
I en lille by i Texas forsøger den tidligere kriminelle Joe Ramson (Nicolas Cage) at lægge sin mørke fortid bag sig og leve et stilfærdigt liv.
Om dagen arbejder han som skovhugger, og om aftenen drikker han. Trods et noget hidsigt temperament undgår han at havne i konflikter. Det ændrer sig da den 15-årige Gary (Ty Sheridan) kommer til byen desperat efter arbejde. Gary tyranniseres af sin voldelige far og se et forbillede i Joe, som indser, at han kan gøre sig fri af sin syndefulde fortid ved at hjælpe drengen.
Side om side forsøger de at finde vejen til det, der kan blive et bedre liv i denne grumme og gribende fortælling.
SE LISTEN OVER DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX
Filmen er baseret på Larry Browns roman af samme navn.
BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Joe’ er et leverstød af et spændingsdrama. Det er en præstation – og en film – man ikke slipper igen lige med det samme.”
Joe kom på Netflix den 1. juli 2016.
Se traileren til Joe
https://www.youtube.com/watch?v=3WPLVEUx5AU