Kategorier
BREAKING FILM

Tracks på Netflix

Den autentiske, australske film, Tracks fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår tilbage i 1977 i Australien.

Her besluttede den 27-årig enspænderen Robyn Davidson (Mia Wasikowska) sig for at lægge sit normale liv bag sig og gå de 2700 km tværs over den australske ørken, kun ledsaget af sin hund og fire dromedarer. En tur der skulle tage hende syv måneder at gennemføre.

For at få råd til sin eventyrlige odyssé må Robyn indgå en aftale med magasinet National Geographic, der hjælper med at finansiere projektet, mod at fotografen Rick (Adam Driver) må støde til undervejs for at tage billeder af den usædvanlige kvinde og hendes lange fodrejse.

Filmen er instrueret af John Curran.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Mia Wasikowska leverer en ekstraordinær kraftpræstation i sit portræt af eventyreren og enspænderen Robyn Davidson, der vil krydse den australske ørken til fods.”

Tracks kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Tracks

Kategorier
BREAKING FILM

The Double på Netflix

Det britiske drama fra 2014, The Double kan nu ses på Netflix.

I filmen følger vi kontorassistenten Simon (Jesse Eisenberg), der lever en anonym tilværelse. Han er dygtig til sit arbejde med bliver mere eller mindre overset af alle og anerkendes ikke for sin indsats. Derhjemme bor han alene og om aftenen udspionere han sin kollega Hannah (Mia Wasikowska), som han er forelsket i. Hun ænser ham dog ikke i hverdagen.

Simons liv tager i midlertid en dramatisk drejning, at formaet ansætter James (Jesse Eisenberg), der er Simons dobbeltgænger hvad angår udseende, men den totale modsætning i personlighed.

James er med andre ord, alt det Simon ikke er og langsomt, men sikkert skubbes han mere og mere ud på et sidespor, mens hans dobbeltgænger overtager hans liv.

Filmen er instrueret af Richard Ayoade.

The Double er baseret på den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman ’Dobbeltgængeren’ fra 1846.

Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Filmen er et gennemført og humoristisk portræt af eksistentielt galskab. At dette blot er Ayoades anden spillefilm indikerer, at der er meget godt i vente.”

The Double kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til The Double