Hobbitten: Femhæreslaget på Netflix

Hobbitten: Femhæreslaget på Netflix

Tredje og sidste film af Peter Jacksons fantastiske triologi Hobbitten – Femhæreslaget fra 2014 kan nu ses på Netflix.

I Hobbitten – Femhæreslaget er Bilbo Sækker (Martin Freeman) og de 13 dværge tilbage. Det er lykkedes dem at tilbageerobre dværgenes enorme skatte i Det Ensomme Bjerg, men en voldsom og ødelæggende kraft er vækket til live, og den ildspyende drage Smaug retter sin vrede mod de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby.

Tilbage i bjerget er Thorin (Richard Armitage) blevet besat af den tilbagevundne skat, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at bringe ham til fornuft, men må til sidst tage et desperat og farligt valg. Samtidig har Troldmanden Gandalf (Ian McKellen) indset, at Smaug (Benedict Cumberbatch) ikke er den eneste trussel, de står overfor, efter han har opdaget Saurons hær af orker, som er på vej til Det Ensomme Bjerg.

Ondskab og mørke er ved at dække verden, og dværgene, menneskene og elverne må beslutte sig for, om de kan kæmpe sammen, for hver for sig har de ikke en chance. Bilbo må kæmpe for sit eget og sine venners liv i Femhæreslaget, hvor Midgårds skæbne vil blive afgjort.

Hobbitten – Femhæreslaget anmeldelser

Hobbitten-triologien er verdens dyreste filmproduktion nogensinde og der er brugt knap 5 milliarder kroner på af filmatisere  J. R. R. Tolkiens bog The Hobbit, der er forløberen til Ringenes Herre.

De fleste anmeldere var enige om, at Hobbitten – Femhæreslaget skulle have 4 stjerner – også BT, der skrev: “Sidste kapitel af lille Bilbo Sækkers forunderlige rejse er så klart trilogiens mest underholdende.”

Hobbitten – Femhæreslaget på Netflix

Hobbitten – Femhæreslaget kom på Netflix Danmark den 10. august 2015.

Se traileren til Hobbitten – Femhæreslaget