The Happening på Netflix

The Happening på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2008, The Happening kan nu ses på Netflix Danmark.

En high school-lærer i Philadelphia, Elliot Moore (Mark Wahlberg), er ved at tale med sine elever om biernes forsvinden, da alle lærerne får besked om en mystisk begivenhed, som netop udfolder sig i New York.

Folk i nærheden af Central Park er pludselig begyndt at stoppe op og begå selvmord med de midler, de har til rådighed her og nu.

Som et lyn breder disse begivenheder sig og snart er flere amerikanske byer ramt.  Elliot og hans kone Alma (Zooey Deschanel) forsøger desperat at redde deres familie og venner fra denne frygtindgydende usynlig dræber.

Da Elliot opdager hvad der kan ligge til grund for de uhyggelige hændelser, bliver det efterhånden klart for ham, at ingen kan føle sig sikker nogen steder og snart er hele Jordens befolkning tilsyneladende truet af denne ustoppelige hændelse, som målretter sine angreb efter vores mest basale instinkt; overlevelse.

The Happening er instrueret af M. Night Shyamalan, der også stod bag film som Den Sjette Sans og Signs.

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: ” ….han er god til at skabe fængslende atmosfære og dårlig til at fortælle helstøbte historier.”

The Happening kom på Netflix den 10. august 2016.

Se traileren til The Happening