Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Hobbitten: Femhæreslaget på Netflix

Tredje og sidste film af Peter Jacksons fantastiske triologi Hobbitten – Femhæreslaget fra 2014 kan nu ses på Netflix.

I Hobbitten – Femhæreslaget er Bilbo Sækker (Martin Freeman) og de 13 dværge tilbage. Det er lykkedes dem at tilbageerobre dværgenes enorme skatte i Det Ensomme Bjerg, men en voldsom og ødelæggende kraft er vækket til live, og den ildspyende drage Smaug retter sin vrede mod de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby.

Tilbage i bjerget er Thorin (Richard Armitage) blevet besat af den tilbagevundne skat, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at bringe ham til fornuft, men må til sidst tage et desperat og farligt valg. Samtidig har Troldmanden Gandalf (Ian McKellen) indset, at Smaug (Benedict Cumberbatch) ikke er den eneste trussel, de står overfor, efter han har opdaget Saurons hær af orker, som er på vej til Det Ensomme Bjerg.

Ondskab og mørke er ved at dække verden, og dværgene, menneskene og elverne må beslutte sig for, om de kan kæmpe sammen, for hver for sig har de ikke en chance. Bilbo må kæmpe for sit eget og sine venners liv i Femhæreslaget, hvor Midgårds skæbne vil blive afgjort.

Hobbitten – Femhæreslaget anmeldelser

Hobbitten-triologien er verdens dyreste filmproduktion nogensinde og der er brugt knap 5 milliarder kroner på af filmatisere  J. R. R. Tolkiens bog The Hobbit, der er forløberen til Ringenes Herre.

De fleste anmeldere var enige om, at Hobbitten – Femhæreslaget skulle have 4 stjerner – også BT, der skrev: “Sidste kapitel af lille Bilbo Sækkers forunderlige rejse er så klart trilogiens mest underholdende.”

Hobbitten – Femhæreslaget på Netflix

Hobbitten – Femhæreslaget kom på Netflix Danmark den 10. august 2015.

Se traileren til Hobbitten – Femhæreslaget

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed på Netflix

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed fra 2012 er et brag af en action-animationsfilm for hele familien, som nu kan ses på Netflix.

Desværre kan den på nuværende tidspunkt kun ses på engelsk tale og danske undertekster, hvilket er årsagen til, at vi på Flixnyt ikke kategoriserer filmen som en børnefilm.

Handlingen i Tintin – Enhjørningens Hemmelighed: Den unge journalist, Tintin er på jagt efter et 200 år gammelt modelskib og da han finder det, begynder samtidig et eventyr, som verden ikke har set siden.

Tintin er dog langt fra den eneste, der vil have fingrene i skibet. Snart finder han (og hunden Terry) også ud af hvorfor. Inde i skibet er der nemlig et ledespor til sørøveren Rackham den Rødes skat.

Tintin allierer sig med den fordrukne kaptajn Haddock, hvis forfader kæmpede mod Rackham og sammen drager de til Marokko for at finde resterne af det gode skib Enhjørningen. Men banditten Ivan Ivanovitch Sakharin er også ude efter skatten, så nu går den vilde skattejagt over de syv verdenshave og i Nordafrikas sandørken.

Handlinger går over tre klassiske Tintin-tegneseriehæfter: Enhjørningens Hemmelighed, Krabben Med De Gyldne Klør og Rackham Den Rødes Skat.

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed på Netflix

Glæd dig til at se de verdensberømte tegneseriefigurer, den unge journalist Tintin, hans trofaste hund Terry og naturligvis kaptajn Jaddock, som blev skabt af Hergé, og som er elsket af børn og voksne over hele verden, bringes nu til live i det verdensomspændende kæmpehit Tintin – Enhjørningens Hemmelighed.

Det er i øvrigt to af Hollywoods største instruktører og producerer: Steven Spielberg og Peter Jackson, der er gået sammen om at lave denne fantastiske film.

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et gedigent nyt tjubang-eventyr, loyal og original på én gang og fuld af menneskevenlig morskab, storslåede scenerier og forrygende tempo.”

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed kom på Netflix den 17. marts 2016, hvor den desværre ikke kan ses med dansk tale.

Se traileren til Tintin – Enhjørningens Hemmelighed

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Hobitten 2: Dragen Smaugs Ødemark på Netflix

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark – anden del af Peter Jacksons trilogi baseret på J.R.R. Tolkiens populære mesterværk Hobitten – kan nu ses på Netflix Danmark.

Hobitten-trilogien foregår 60 år før begivenhederne i Ringenes Herre-trilogien. Vi er tilbage i Midgaard hvor vi følger hobitten Bilbo Sækker (Martin Freeman).

I Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark fortsætter eventyret for Bilbo, der er taget på en rejse med Gandalf (Ian McKellen) og 13 dværge ført an af Thorin Egeskjold (Ian McKellen) for at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor, som er blevet overtaget af dragen Smaug.

Efter at have undsluppet de farlige skov-elvere drager gruppen til Søby, hvor den gådefulde mand Bard, hjælper med at få dem smuglet ind. Da de endelig kommer til Det Ensomme Bjerg, skal de stå ansigt til ansigt med den største fare af dem alle – et væsen mere grusomt end noget andet og et væsen, som ikke kun vil sætte deres mod, men også deres venskab, på en prøve – dragen Smaug.

Det danske anmelderkorps var noget delte da filmen kom i biografen i 2013. BT gav den 4 stjerner og skrev: “I det hele taget har Peter Jackson strammet op på spændings- og actionfronten fra den første film. Andet kapitel af ‘Hobbitten’ er et slaraffenland – for dem, der orker flere orker.”

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark på Netflix

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark kom på Netflix den 10. august.

Se traileren til Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark