Kategorier
BREAKING NYHEDER STREAMINGTJENESTER

Netflix får mere end svært ved at lukke smuthul

Forleden kom det frem, at Netflix om kort tid vil lukke det smuthul, der betyder, at du kan se f.eks. den amerikanske eller britiske udgave af Netflix her i Danmark og dermed få adgang til væsentligt flere film. Nu lyder det fra flere streaming og IT-eksperter, at det kan blive en umulig opgave for streaminggiganten.

Claus Bülow Christensen, medieanalytiker og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group siger til Ekstra Bladet:

– Min overordnede konklusion er, at det ikke kommer til at virke rent praktisk. Der findes en række interessante startupfirmaer, der har skabt tjenester, som kan kan hjælpe folk med at tilgå Netflix fra et andet land, og jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal finde en løsning for stadigvæk at beholde deres kunder. 

Løsningen og det nye smuthul findes måske ikke lige med det samme, men det vil ifølge streaming-eksperten kun være et spørgsmål om tid.

– Der bliver formentligt lidt besværligt i starten, eller der går lidt tid, før det bliver fikset, men fordi de økonomiske interesser er så store, så skal det nok komme.

Flere af de VPN-tjenester Flixnyt har været i kontakt med de seneste dage fortæller da også samstemmende, at de nok skal finde en løsning. Ingen ønsker dog at melde ud, hvad de konkret ønsker at gøre, men at de blot afventer et udspil fra Netflix.

Der er altså lagt op til en god gang katten efter musen-leg mellem Netflix og VPN-tjenesterne i de kommende måneder.

Årsagen til at Netflix ønsker at lukke dette smuthul er, at streamingtjenesten ikke har samme rettigheder til at vise film og serie i alle lande. Derfor har Netflix opsat en geoblockering, som sikrer, at danskere kun kan se den danske udgave af Netflix og amerikanere kun kan se den amerikanske udgave af Netflix. Denne blokering har indtil nu været nok til, at filmselskaber og andre rettighedshavere har været tilfredse og givet Netflix lov til at streame deres materiale, men nu er der tilsyneladende en stramning på blokeringen på vej.

Ifølge Netflix er virksomheden forpligtet til at overholde de licensaftaler, som der er indgået med rettighedsindehaverne af film og tv-serierne. Sagt på godt dansk, så er streaming-giganten presset til at blokere for de populære VPN- og proxy-server tjenester.

Flixnyt følger naturligvis sagen.

Kategorier
BREAKING STREAMINGTJENESTER

Er det snart slut med at se Netflix USA?

Det forlyder nu helt officielt fra Netflix, at de snart blokerer for at se streamingtjenesten i andre lande, end det land du befinder dig i. Det skriver Reuters.

Opdateret 26. december 2016: Sådan ser du Netflix USA i 2017

Det sker ved at blokere for de såkaldte VPN- og proxy-servere, som vi også her på Flixnyt har omtalt. De giver dig mulighed for at udgive sig for eksempelvis at være i USA, selv om du er i Danmark og dermed får du adgang til det amerikanske indhold af Netflix, hvor udvalget af film og serier er 10 gange større.

Da Netflix ikke har samme rettigheder til at vise film og serie i alle lande, har streamingtjenesten opsat en geoblockering, som sikrer, at danskere kun kan se den danske udgave af Netflix og amerikanere kun kan se den amerikanske udgave af Netflix. Denne blokering har indtil nu været nok til, at filmselskaber og andre rettighedshavere har været tilfredse og givet Netflix lov til at streame deres materiale, men nu er der tilsyneladende en stramning på blokeringen på vej.

Ifølge Netflix er virksomheden forpligtet til at overholde de licensaftaler, som der er indgået med rettighedsindehaverne af film og tv-serierne. Sagt på godt dansk, så er streaming-giganten presset til at blokere for de populære VPN- og proxy-server tjenester.

Skete også for et år siden

Det er ikke første gang, at der florere meldinger om, at Netflix vil stramme kursen over for dem, der bryder firmaets geo-blokkering. Det skete for præcis et år siden, hvor den produktansvarlige hos Netflix, Chief Product Officer Neil Hunt, var ude og afkræfte historien.

Flere af de VPN-firmaer Flixnyt her til morgen har været i kontakt, med er spændte på at se, hvad Netflix kommer op med, men de fleste forvente dog, at de fortsat vil kunne tilbyde en eller anden form for service til Netflix kunder, som ønsker at se f.eks. Netflix USA.

Se også: Ekspert: Netflix får mere end svært ved at lukke smuthul

Flixnyt følger sagen…..

Kategorier
FILM

Tandfeen

Den amerikanske komedie, Tandfeen fra 2010 med Dwayne Johnson – The Rock, kan nu ses på Netflix.

Derek Thompson (Dwayne Johnson – The Rock), er en af de sejeste hockeyspillere, du kan finde. Han er kendt for at slå tænderne ud på sine modstandere og har derfor fået kælenavnet Tandfeen. En dag skuffer han dog en fan og efterfølgende bliver han dømt til en uges hårdt arbejde som…..yep – tandfe.

Selvom han bliver nødt til at have vinger med flæser på og lære de magiske tricks fra sine sølvvingede chefer, er Derek fast besluttet på, at han vil klare jobbet på sin egen måde og bevise, at han har, hvad der skal til.

På rollelisten finder vi udover Dwayne Johnson også Ashley Judd, Julie Andrews og Stephen Merchant.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

Tandfeen kom på Netflix den 13. januar 2016.

Se traileren til Tandfeen

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Focus med Will Smith på Netflix

Den amerikanske svindler-komedie Focus fra 2015 med Will Smith i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Nicky (Will Smith) er en charmerende og garvet storsvindler, der er en af de bedste i branchen. Han tager nybegyndertyven, Jess (Margot Robbie) under sine vinger og indvilger i at lære hende forskellige tricks ud i svindlerfagets ælde kunst.

Undervejs bliver Nicky dog forelsket i Jess og da det hele bliver lidt for kompliceret vælger han pludselig at stoppe forholdet.

Tre år senere dukker Jess – der nu er en dygtig femme fatale – op i Buenos Aires under et prestigefyldt racerløb. Midt i Nickys seneste og yderst farlige plan vender hun det hele på hovedet, og storsvindleren er ved at blive slået ud af sit eget spil.

Focus på Netflix

Hvis du er til film som Oceans Eleven og Lokkeduen, vil du helt sikkert blive underholdt med filmen Focus.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Man føler sig godt underholdt med luksuriøse billeder og et fint humoristisk drive. Det er dog meget muligt, at »Focus« akkurat som en ægte storsvindler har snydt en ekstra stjerne ud af denne anmelder ved at aflede opmærksomheden fra, at filmen består af langt lettere vitaminer, end dem man begejstret tror, at man spiser.”

Focus kom på Netflix den 14. januar 2016.

Se traileren til Focus

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: En Ulykke Kommer Sjælendt Alene på Netflix

Netflix er nu klar med deres helt nye serie: En Ulykke Kommer Sjælendt Alene (A Series of Unfortunate Events).

Serien skildrer den tragiske historie bag de tre Baudelaire-børn – Violet (Malina Weissman), Klaus (Louis Hynes) og Sunny (Presley Smith), der mister deres forældre i en brand.

De bliver derpå placeret hos en fjern slægtning ved navn Grev Olaf (Neil Patrick Harris) – en lusket krakter, der finder mest lykke i at prøve at stjæle børnenes arv.

De tre søskende må hele tiden overliste Olaf og forpurre hans mange luskede planer og gennemskue hans forklædninger for at løse mysteriet om forældrenes mystiske dødsfald.

Om serien siger Netflix: Er du interesseret i en fortælling med en lykkelig slutning, så kan den streames et andet sted. Denne fortælling har ingen lykkelig slutning, ingen lykkelig begyndelse og kun meget få lykkelige ting i midten.

En Ulykke Kommer Sjælendt Alene (A Series of Unfortunate Events) på Netflix

Serien er baseret på de populære bøger af Lemony Snickets og skabt af Daniel Handler (alias for Lemony Snicket), der også er executive producer på serien sammen med Emmy Award vinder Barry Sonnenfeld. Det er ikke første gang bøgerne filmatiseres. I 2004 kom filmen En ulykke kommer sjælendt alene med Jim Carry, Jude Law og Meryl Streep i hovedrollerne.

På rollelisten finder vi også Patrick Warburton (Lemony Snicket), Joan Cusack (Justice Strauss), Alfre Woodard (Aunt Josephine), Catherine O’Hara (Dr. Orwell), K. Todd Freeman (Mr. Poe) og Aasif Maandvi (Uncle Monty).

En Ulykke Kommer Sjælendt Alene (A Series of Unfortunate Events) kom på Netflix den 13. januar 2017.

Se traileren til En ulykke kommer sjælendt alene

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Disneys Descendants på Netflix

Mød en ny generation af helte og skurke i Disneys film Descendants fra 2015, der passer perfekt til de større børn. Filmen er nu på Netflix.

I det idylliske kongerige Auradon er teenage kronprinsen Ben, søn af Belle og Udyret fra ”Skønheden og Udyret”, klar til at overtage tronen.

Hans første proklamation bliver at tilbyde en ny start til de støjende teenagere Mal (Dove Cameron), Evie (Sofia Carson), Carlos (Cameron Boyce) og Jay (Booboo Stewart), hvis forældre er de legendariske skurke Malavia, Den onde Droning, Cruella de Vil og Jafar, som alle er blevet landsforvist til De Fortabtes Ø i over 20 år.

For første gang får de skurkagtige teenagere chancen for at bo i Auradon og starte på privatskolen hvor efterkommer til den Gode Fe, Askepot, Tornerose, Mulan og flere studere.

Mødet imellem de onde og de gode efterkommere bliver ikke problemfrit og undervejs testes deres selvtillid, samarbejde, retfærdigheds sans og empati.

Kun fremtiden vil vise om den ondsindede nye generation kommer til at følge i deres onde forældres fodspor.

Descendants på Netflix

Der er masser af sang og musik i Descendants, blandt andet sangen Believe, der fremføres af den unge canadiske sanger, Shawn Mendes.

Allerede nu er det sikkert, at Disney til 2017 er klar med Descendants 2. Kom til filmens danske Disney-side her.

Descendants kom på Netflix den 1. januar 2016, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Descendants

https://youtu.be/YxmCZGPnxHk

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen

Disneys animationsfilm Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Racerflyveren Dusty Markhopper, der blev verdensberømt under det dramatiske race rundt om Jorden i Flyvemaskiner, finder ud af at hans motor er blevet alvorligt beskadiget, så han ikke længere kan race mere.

Det tvinger Dusty til at skifte karriere, og han får job indenfor det mindst lige så dramatiske rednings- og brandbekæmpelses-område.

I sit nye job får Dusty nye venner, herunder transportflyveren Cabbie, helikopteren Blake Ranger og de ustyrlige køretøjer, Røgdykkerne.

Sammen skal alle vennerne ud på farlige missioner for at slukke skovbrande, og Dusty lærer, at man ikke nødvendigvis skal være hurtig, for at være en sand helt.

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen på Netflix

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen er efterfølgeren til Flyvemaskiner og den er desværre ikke helt så god som de andre Pixar-film: Biler og Biler 2, men familiens yngste vil helt sikkert elske den.

Politiken gav den 4 stjerner og skrev: “…et tæt sammenrend af bombastiske bagtanker og højstemt heroisering på spil i filmen, der virker som et resultat af kold kalkulation snarere end af kreativ virkelyst, men det vil filmens kernepublikum heldigvis ikke få øje på.”

Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen kom på Netflix den 6. januar 2016.

Se traileren til Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen

Kategorier
BREAKING SERIER

White Collar sæson 6 på Netflix

For fans af den amerikanske komedie-krimiserie White Collar er det bestemt glædeligt, at sæson 6 nu endelig kan ses på Netflix, men et eller andet sted er det også lidt sørgeligt, for som hardcore fans vil vide er sæson 6 jo den sidste!

White Collar handler om den tidligere storsvindler Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay) og deres utraditionelle samarbejde, hvor de på snedig vis jagter forbrydere.

White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding.

OBS: Spoiler alert: Har du ikke set hele sæson 5 endnu, bør du ikke læse videre!

Nu er du advaret!

Sæson 5 sluttede jo neglebidende spændende, da Neal forsvandt og sæson 6 begynder lige efter.

Tingene bliver komplicerede for Peter Burke, da tidligere fjender dukker op igen i jagten på et af de mest eftersøgte forbryder netværk i verden, the Pink Panthers. Med hjælp fra Mozzie og FBI-agenterne Barrigan og Jones vil de forsøge at infiltrere den kriminelle bande.

White Collar sæson 6 på Netflix

Der er lagt op til et brag af en afslutning, når vi skal sige farvel til Neal og Peter, der har haft et eminent samarbejde og hvis kemi har gjort serien til noget helt specielt. Sæson 6 indeholder kun 6 afsnit, så det er om at nyde dem.

Gæstestjerner i denne sæson er  Ross McCall, Gavin Lee, Bridget Regan og Diahann Carroll.

White Collar sæson 6 kom på Netflix Danmark den 1. januar 2016, hvor alle afsnit af serien kan ses.

Se traileren til White Collar sæson 6

 

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kung Fu Panda 2 på Netflix

Den halvfede panda Po er tilbage i DreamWorks animationsfilmen Kung Fu Panda 2, der nu kan ses på Netflix.

Pandaen Po er nu dragekriger og lever det fede liv i Fredsdalen, som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over.

En slem skurk har dog tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po og vennerne rejse tværs over Kina for at tage kampen op mod sin mest destruktive rival til dato.

Kung Fu Panda 2 er et spændende eventyr fuld af nonstop action, smuk fortællerkunst og fantastisk animering.

Kung Fu Panda 2 på Netflix

De danske anmeldere var meget begejstrede da filmen kom i de danske biografer i 2011 og flere af dem gav filmen 5 stjerner. Det gjorde også Jyllands-Posten, der skrev: “Det er sjældent, at man i komisk animationsregi ser vellykkede følelsesbetonede handlingsstrenge, men her lykkes det mesterligt, og på en måde som mange action-film for voksne ville kunne tage ved lære af.”

Kung Fu Panda 2 kom på Netflix den 6. januar 2016, hvor den naturligvis kan ses med både engelsk og dansk tale. Det er i øvrigt Rune Klan, der lægger stemme til Po.

Se traileren til Kung Fu Panda 2

Kategorier
BREAKING NYHEDER STREAMINGTJENESTER

Nu kan du se Netflix i næsten hele verden

Netflix lancerede i dag sin service globalt, og streamingtjenesten blev dermed tilgængelig i flere end 130 nye lande verden over på en gang.

Netflix’ medstifter og administrerende direktør, Reed Hastings, offentliggjorde nyheden ved sin hovedtale på CES 2016 i dag, og det nye, globale Netflix var en realitet fra det øjeblik, Hastings annoncerede tiltaget.

– I dag er I vidner til fødslen af et helt nyt, globalt internet tv-netværk, sagde Reed Hastings.

– Den globale lancering betyder, at forbrugere verden over – fra Singapore til St. Petersborg og fra San Francisco til Sao Pablo – får mulighed for se serier og film på samme tid. Ventetiden er forbi. Med hjælp fra internettet lægger vi magten i forbrugernes hænder, så de kan se præcis, hvad de vil, hvor de vil, fra enhver platform.

Der vil dog fortsat være lokale forskelle, så indholdet på f.eks. Netflix Danmark ikke er det samme som i f.eks. Tyskland, England og USA., men fremover vil alle Netflix-abonnenter verden over kunne se alle de originale serier fra Netflix som fx Marvel’s Daredevil og Marvel’s Jessica Jones, House of Cards, Narcos og Marco Polo.

Alene i 2016 har Netflix en ambition om at udgive 31 nye og tilbagevende originale serier, 24 originale spillefilm og dokumentarer, et bredt udvalg af stand-up shows samt 30 originale serier til børn. Alt sammen indhold, der bliver tilgængeligt på samme tid for alle brugere verden over.

Sådan får du dansk tale og danske undertekster i udlandet

Hvis du vil se Netflix i udlandet må du dog fortsat undvære danske undertekster og dansk tale på børnefilmene, som du kender det hjemmefra. Den mulighed eksisterer kun i de skandinaviske lande. I de øvrige lande kan filmene ses med engelsk tale.

Det er dog forholdvis let, at få de danske undertekster og dansk tale tilbage. Alt hvad det kræver er et abonnement hos en VPN-tjeneste som HideMyAss eller ExpressVPN – eller en aftale hos den danske smart DNS-tjeneste, Unlocator. Lige nu kan du prøve 7 dage 100% gratis. Se her hvordan du kan se Netflix i udlandet med danske undertekster.

Netflix er endnu ikke tilgængelig i Kina, selvom streamingtjenesten fortsat undersøger mulighederne for, at kineserne også får adgang til Netflix. Tjenesten bliver heller ikke tilgængelig i Krim, Nordkorea og Syrien grundet den amerikanske regerings restriktioner for amerikanske virksomheder.

Trailer for indholdet der kan ses over hele verden