Nu kan du se Netflix i næsten hele verden

Nu kan du se Netflix i næsten hele verden
Netflix lancerede i dag sin service globalt, og streamingtjenesten blev dermed tilgængelig i flere end 130 nye lande verden over på en gang.

Netflix’ medstifter og administrerende direktør, Reed Hastings, offentliggjorde nyheden ved sin hovedtale på CES 2016 i dag, og det nye, globale Netflix var en realitet fra det øjeblik, Hastings annoncerede tiltaget.

– I dag er I vidner til fødslen af et helt nyt, globalt internet tv-netværk, sagde Reed Hastings.

– Den globale lancering betyder, at forbrugere verden over – fra Singapore til St. Petersborg og fra San Francisco til Sao Pablo – får mulighed for se serier og film på samme tid. Ventetiden er forbi. Med hjælp fra internettet lægger vi magten i forbrugernes hænder, så de kan se præcis, hvad de vil, hvor de vil, fra enhver platform.

Der vil dog fortsat være lokale forskelle, så indholdet på f.eks. Netflix Danmark ikke er det samme som i f.eks. Tyskland, England og USA., men fremover vil alle Netflix-abonnenter verden over kunne se alle de originale serier fra Netflix som fx Marvel’s Daredevil og Marvel’s Jessica Jones, House of Cards, Narcos og Marco Polo.

Alene i 2016 har Netflix en ambition om at udgive 31 nye og tilbagevende originale serier, 24 originale spillefilm og dokumentarer, et bredt udvalg af stand-up shows samt 30 originale serier til børn. Alt sammen indhold, der bliver tilgængeligt på samme tid for alle brugere verden over.

Sådan får du dansk tale og danske undertekster i udlandet

Hvis du vil se Netflix i udlandet må du dog fortsat undvære danske undertekster og dansk tale på børnefilmene, som du kender det hjemmefra. Den mulighed eksisterer kun i de skandinaviske lande. I de øvrige lande kan filmene ses med engelsk tale.

Det er dog forholdvis let, at få de danske undertekster og dansk tale tilbage. Alt hvad det kræver er et abonnement hos en VPN-tjeneste som HideMyAss eller ExpressVPN – eller en aftale hos den danske smart DNS-tjeneste, Unlocator. Lige nu kan du prøve 7 dage 100% gratis. Se her hvordan du kan se Netflix i udlandet med danske undertekster.

Netflix er endnu ikke tilgængelig i Kina, selvom streamingtjenesten fortsat undersøger mulighederne for, at kineserne også får adgang til Netflix. Tjenesten bliver heller ikke tilgængelig i Krim, Nordkorea og Syrien grundet den amerikanske regerings restriktioner for amerikanske virksomheder.

Trailer for indholdet der kan ses over hele verden