Kategorier
GUIDES NETFLIX USA

Se Netflix USA i Danmark

Det kan være fristende at forlade den danske udgave af Netflix og i stedet kaste sig over den amerikanske udgave. Det er et rent Slaraffenland hvor du kan vælge mellem mere end 14.000 forskellige film og serie mod de blot 2.000 film og serier på den danske Netflix.

Flixnyt har lavet en lille liste over nogle af de nye film du kan se på Netflix USA. Se listen over film på Netflix USA HER

Hvorfor er der forskel på Netflix i Danmark og USA? 
Årsagen er, at Netflix benytter sig af geoblocking, som betyder, at de kan styrer hvilke film og serier, vi må se i de forskellige lande. Det er dog rimeligt nemt at omgå denne blokering og ifølge flere juridiske eksperter er det helt lovligt, da du jo allerede er kunde hos tjenesten. Kulturministeriet og Forbrugerrådet har lavet denne information om reglerne på området.

Opdateret 26. december 2016: Sådan ser du Netflix USA i 2017

Sådan kommer du til at se den amerikanske udgave af Netflix

Hvis du vil omgå geoblokeringen, skal vi altså have vores iPad, Tablet, iPhone, Apple TV mv til at tro, at vi befinder os i USA. Det kræver blot, at du går ind i menuen og ændre på indstillingerne for DNS-nummeret på den enhed, du ønsker at se den amerikanske udgave af Netflix på.

Se Netflix USA med vores trin-for-trin videoguide

http://youtu.be/5qyZh5t6XKs

De bedste DNS-tjenester

Der findes flere tjenester, som kan levere det DNS-nummer du skal indtaste. Der findes både gratis tjenester og betalingstjenester. Efter at have testet flere er vi hos Flixnyt kommet frem til to klare favoritter, som leverer varen og sikre, at du kan se Netflix helt problemfrit! Det er Unlocator (som i øvrigt er dansk og vores favorit) og Unblock-US.

Unlocator er en dansk DNS-tjeneste, som har vist sig særdeles stabil. De startede for alvor i sommeren 2014 efter en længere testperiode. Her kan du teste tjenesten HELT GRATIS i 7 dage. Herefter vil prisen være $ 4,95 + moms (34,75 kroner) om måneden.

Prøv Unlocator HELT GRATIS i 7 dage

Unblock-US er formentlig den mest populære DNS-tjeneste. De giver dig en gratis test-uge, hvor du kan prøve deres løsning af. Herefter koster det $4,99 (28 kroner) om måneden. Tjenesten kan også bruges når du er i udlandet, til at se Netflix fra enten Danmark eller et andet land.

Hvordan bruger du DNS-tjenesten?

Hvis du ønsker, at se den amerikanske – eller andre landes – udgave af Netflix på alle dine enheder: Smart TV, PlayStation, tablets, iPhones mv, så kan du ændre DNS-nummeret på din router. Det betyder, at alle de enheder, der går på nettet via din router, vil få tildelt en amerikansk adresse og dermed mulighed for at se den amerikanske udgave af Netflix.

OBS: Du skal blot være opmærksom på, at det kan give problemer den anden vej, idet der er en del danske streamingsider som er geoblokeret og dermed vil du ikke kunne streame f.eks. DR’s tjenester. Med mindre naturligvis du slår dit DNS-nummer tilbage, så den igen er dansk.

Prøv Unlocator HELT GRATIS i 7 dage

Fordelene ved Netflix USA vs Netflix Danmark

Billigere abonnement: $7,99 pr mdr (omkring 44,- dkr mod 79,- dkr for Netflix i Danmark)
Større udvalg samt nyere film og serier
Du kan nemt skifte mellem Netflix USA og Netflix Danmark

Ulemperne ved Netflix USA:

Ingen danske undertekster
Ikke dansk tale på film til de mindste

Opdateret 26. december 2016: Sådan ser du Netflix USA i 2017

 

Kategorier
BREAKING FILM

Drengerøvsfilmen ‘Crank: High Voltage’ på Netflix

Lejemorderen Chev Chilios vender tilbage i filmen Crank 2: High Voltage, som nu er på Netflix i Danmark.

Dette er efterfølgeren til den britiske actionfilm ‘Crank’ fra 2006, som desværre aldrig kom i de danske biografer, men direkte på DVD.

Chev (Jason Statham) har fået stjålet sit hjerte af nogle kinesiske gangstere, mens han lå i koma. De har erstattet hjertet med en mekanisk version, som jævnligt skal lades op for at holde ham i live.

Sammen med sin eks-kæreste Eve (Amy Smart) går jagten så ind på at finde hans rigtige hjerte, der er i hænderne på Poon Dong (David Carradine), den 100-årige leder af den kinesiske bande.

Kunne du lide ‘Crank’, så vil du elske Crank 2: High Voltage fordi alt endnu vildere i 2’eren. Som Politiken anmelder Erik Jensen skrev: Tåbelighederne, de dårlige jokes og de bare damer står i kø for at komme til her. Faktisk er alt doblet op i forhold til den første film. Han gav i øvrigt filmen 4 hjerter (ud af 6)

Har du ikke se ‘Crank’ endnu, så er der mulighed for at se den på Netflix.

Crank 2: High Voltage kom på Netflix den 15. juni 2014

Se traileren til Crank: High Voltage:

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

4. sæson af ‘Whitechapel’ på Netflix

Netflix har nu tilføjet fjerde og sidste sæson af den britiske BBC-krimi serie Whitechapel.

I denne sæson bliver en hjemløs mand med en voldelig fortid fundet knust til døde under en bunke mursten. Én efter én er de blevet placeret på hans krop, indtil den gav efter.

Sådan begynder en bizar og makaber mordsag i Londons East End for politimakkerparret Chandler (Rupert Penry-Jones) og Miles (Phil Davis). De konfronteret med groteske, gotiske mord, der rører ved deres frygt og overtro. Endnu en gang må de have hjælp af Ed Buchan (Steve Pemberton), som ekspert i historiske mord.

LISTEN OVER DE 15 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

Elsker du krimier, så er dette serien du ikke må snyde dig selv for. Handlingen i serien har referancer til den virkelige verden. Serien startede således, da en blodtørstig morder spredte rædsel i London-bydelen Whitechapel. Han kopierede den berygtede morder Jack the Ripper ned til mindste makabre detalje.

Alle fire sæsoner af Whitechapel ligger nu på Netflix.

Se traileren til 4. sæson af ‘Whitechapel’:

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Science fiction-filmen ‘Pacific Rim’ på Netflix

En af Netflix-nyhederne i juni er Guillermo del Toros film Pacific Rim. Selv om filmens koncept er temmelig fjollet, var anmelderne enige da filmen kom de danske biografer sidste år: Filmen holder!

I Pacific Rim er Jordens fremtidige eksistens i fare. For flere år siden steg en hær af monstrøse skabninger kaldet Kaiju op fra Stillehavet og startede en krig, der kostede millioner af menneskeliv. Kaiju-racen består af monstre på størrelse med skyskrabere, der hærger alt på deres vej, så for at bekæmpe dem, har menneskeheden fremstillet et helt særligt våben: Jaeger-robotterne.

Snart står og falder alt med to umage helte – en traumatiseret tidligere Jeager-styrmand og en uprøvet rekrut som kobles sammen for at styre en legendarisk, men efter alt at dømme udkørt Jaeger fra fortiden.

Pacific Rim er skabt af den innovative instruktør Guillermo del Toro, der både har iscenesat Hollywood- filmene om Hellboy og den Oscar-belønnede, anmelderroste Pans labyrint, der også er på Netflix.

De danske anmeldere var mere eller mindre enige, da filmen fik biografpræmiere i sommeren 2013. De uddelte både 4 og 5 stjerner og kaldte filmen sommerens bedste bud på en popcorn-basker!

I BT gav Henning Høeg filmen 5-stjerner og under overskriften “den skal du bare se” skrev han “På papiret ligner Pacific Rim måske årets mest kiksede biografflop. Men med den spanske Oscarvinder Guillermo del Toro i instruktørstolen får vi et uhørt actiondrøn, der kun kan beskrives i ét ord: Wow”

Pacific Rim kom på den danske Netflix den 2. juni 2014.

Se traileren til Pacific Rim:

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘Brave Miss World’ på Netflix

Netflix-dokumentaren Brave Miss World handler om den israelske model Linor Abargil, der som 18 årig blev kåret til Miss World. Hun smilede til kameraerne og fik knus fra de andre deltagere, men kun få vidste hvad der gemte sig bag smilet.

Seks uger forinden var hun blevet voldtaget i Milano.

Dokumentaren følger hendes hårde kamp for retfærdighed fra den skæbnesvanger dag i oktober 1998, hvor hun netop havde afsluttet et modeshow i Milano. Hun havde hjemve og bad derfor en agent booke et fly hjem til Israel. Agenten fortalte hende, at flyet var booket helt op, men i stedet tilbød han, at køre hende til Rom, hvor der ville være plads på et fly.

Linor Abargil sagde ja tak til tilbudet, men kort tid efter startede hendes liv mareridt, da agenten trak en kniv frem og voldtog hende flere gange.

SE DE BEDSTE DOKUMENTAR FILM PÅ NETFLIX

I dag er Linor Abargil 34 år – et kendt navn i Israel – og på en mission for at overbevise ofre for voldtægter om at de skal gå til politiet, så voldtægtsmændene får deres straf.

Dokumentaren Brave Miss World skulle være kommet på Netflix den 27. maj, men tekniske problemer betyder, at det endnu ikke er muligt at streame filmen.

Se traileren til Brave Miss World:

Kategorier
BREAKING FILM

Den amerikanske komedie “The Pill” på Netflix

Det amerikanske komediedrama fra 2011 The Pill er nu på Netflix i Danmark.

Mindy (Rachel Boston) er en ung kvinde, som bor i New York. En dag møder hun Fred (Noah Bean) og de to tilbringer en hed nat sammen hvor de har ubeskyttet sex.

Fred går mere eller mindre i panik, da han finder ud af, at Mindy ikke tager p-piller og han insisterer på, at hun tager en fortrydelsespille. Han bruger den næste dag med hende for at sikre sig, at hun tager begge piller.

Tingene bliver imidlertid kompliceret, da Mindy finder ud af, at Fred bor sammen med en anden kvinde og Mindy samtidig erkender, at hun endnu ikke er flyttet helt ud af sin eks-kærestes lejlighed.

SE LISTEN OVER NYE FILM PÅ NETFLIX

The Pill har vundet flere priser på mindre filmfestivaler i USA, men herhjemme har filmen ikke gjort det store væsen af sig. Den er dog bestemt et kig værd.

The Pill kom på Netflix den 28. maj 2014

Se traileren til The Pill:

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

2. sæson af ‘Derek’ nu på Netflix

Mindre end et år efter første sæson af Netflix-serien Derek havde premiere, kommer endnu en sæson.

Serien er en såkaldt mockumentar, som er en komedie, der ser ud som en dokumentar. beskrives bedst som et komedie-drama og handler om en gruppe outsidere.

Den følsomme og uskyldige Derek Noakes (Ricky Gervais) arbejder fortsat på plejehjemmet, hvor hans positive livssyn spreder sig til dem omkring ham – både plejehjemmets beboere og kollegerne. Faktisk har beboerne og medarbejderne efterhånden opbygget et familiært fællesskab.

SE LISTEN OVER BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

Derek er skrevet, instrueret og produceret af den Emmy og Golden Globe-vindende Ricky Gervais – og han spiller endda selv hovedrollen.

Serien er en såkaldt mockumentar, så den ligner en dokumentar, men er 100% fiktion.

Den 30. maj 2014 kom alle de seks nye afsnit på Netflix i Danmark, hvor også første sæson kan ses.

Se traileren til 2. sæson af Derek

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Netflix tynder ud i Batman filmene

Hvis du er fan af Batman, så er det ved at være sidste chance for to af de populære Batman-film er desværre på vej væk fra Netflix.

Allerede den 27. maj 2014 er det slut for filmen The Dark Knight Rises.

I filmen møder vi Christian Bale som milliardæren Bruce Wayne, der igen må iføre sig sit alter egos kappe og blive til Batman, da Gotham trues af nye fjender. Denne gang er det Catwoman og Bane.

Den 31. maj 2014 kommer turen så til animationsfilmen Batman: The Dark Knight Returns: Part 1, som fjernes fra Netflix.

the-dark-knight-returns1I denne animerede bearbejdelse af Frank Millers grafiske roman vender den 55-årige og pensionerede Bruce Wayne tilbage for at beskytte Gotham og kæmpe mod Jokeren.

Når Netflix fjerne film fra deres kartotek skyldes det ofte, at de ikke længere har rettigheder til at vise filmene. Det er dog ikke ensbetydende med, at filmene er væk for altid. De kan komme tilbage på et senere tidspunkt.

Stadig Batman på Netflix:

Men selvom disse to perler forsvinder fra Netflix, så er der stadig flere Batman-film på tjenesten.

Hvis du når at se Batman: The Dark Knight Returns: Part 1, så må du bestemt ikke snyde dig selv for Batman: The Dark Knight Returns: Part 2 fra 2012, som om muligt er endnu bedre end 1’eren.

Sammen med sin nye makker, Robin, har Batman endnu en gang reddet Gotham City, men hans tilbagevenden har vækket Jokeren, som dukker op igen med en ond plan.

Endelig ligger både Batman fra 1989 og Batman Begins fra 2005 også på Netflix.

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Drengerøvsfilmen ‘Extreme Movie’ på Netflix

Hvis du syntes film som ‘American Pie’ og ‘Not Another Teen Movie’ var sjove, så er der en lille chance for, at du vil trække på smilebåndet af filmen Extreme Movie, som nu er kommet på Netflix.

Lad dette være en advarsel, for er du ikke til platte film om unges første møder med det modsatte køn og de der af følgende tå-krummende oplevelser i jagten på sex, så er denne film ikke noget for dig.

I Extreme Movie forfølger de ufrivilligt jomfruelige teenage-nørder Mike og hans venner alle muligheder for sex; de besøger chatrooms med cyberbabes og genoptager kontakten til en tidligere snerpet ekskæreste, som nu pludselig er klar på at dyrke dværg-fetisch og bondage. 

Extreme Movie kalder sig selv for ‘en komedie om glæderne og pinlighederne ved unges sexvaner’. Det er desværre mere pinligt end det er sjovt og betegnelsen komedie er derfor skudt langt ved siden af. De 72 minutter filmen varer føles som en evighed og du kan med garanti finde på noget bedre at lave. 

Extreme Movie kom på Netflix den 14. maj 2014

Se traileren til Extreme Movie

 

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER TEKNIK

Netflix vil i fremtiden vide hvad du ønsker at se

I fremtiden vil Netflix vide præcis hvad du gerne vil se – endda før du selv er klar over det. Du behøver derfor ikke lede igennem uendelige lister med film og serier på dit tv, for Netflix ved allerede hvad du vil se!

Sådan tegner fremtiden sig ifølge Neil Hunt, der er en af topcheferne hos Netflix. Det kom frem i dag på en konference i New York.

Hans vision er, at vi i 2015 – altså om blot ni år – stort set ikke vil se traditionelt tv, fordi de jo ikke kan designe en hel aftenflade til lige præcis dig. Det kan streamingtjenesterne derimod og Hunt tror, at Netflix i 2025 blot vil præsentere dig for 2-3 film eller serier når du tænder for dit tv, fordi tjenesten ved præcis hvad du vil se.

Samtidig mener Neil Hunt, at reklame-tv vil dø. ”Vi har allerede bevist, at forbrugerne er klar til at betale et månedligt gebyr for at se film og serier uden reklamer.”

Mens vi i stigende grad kommer til at se serier og film på streamingtjenester, vil der dog stadig være et lille marked for mere traditionelle tv-stationer, som viser nyheder, reality, sport, quiz-programmer og andre direkte udsendelser, som ifølge Hunt ikke er på vej på Netflix….i hvert fald ikke de næste ni år, men hvem ved hvad der sker derefter.