Kategorier
BREAKING SERIER

Den franske tv-serie ‘The Returned’ på Netflix

En af de mest originale og nyskabende tv-serier i nyere tid, den Emmy-vindende franske tv-serie ‘The Returned’ (Les Revenants på fransk) kan nu ses på Netflix.

Handlingen foregår i en lille fransk landsby, hvor mystikken begynder at brede sig, da en gruppe mennesker vender tilbage fra de døde og genoptager deres liv i byen, som om intet var hændt. Ingen af den er tilsyneladende klar over, at de har været væk i flere år. Samtidig begynder der at ske mystiske ting i den lille landsby.

Dette er muligvis en af de mest uhyggelige og medrivende tv-serier, der nogensinde er lavet. Ja, de taler ganske vist fransk og det går til tider lidt langsomt, men du kan se frem til en fantastisk creepy serie, hvor du kommer helt ind under huden på hele persongalleriet – både de levende og døde.

TV-serien ‘The Returned’ (Les Revenants) vandt i 2013 en Emmy for ‘Bedste internationale dramaserie’. Serien er baseret på Fabrice Goberts film af samme navn (Les Revenants) og er lige nu ved at blive lavet i en amerikansk udgave af folkene bag TV-serierne LOST og True Blood.

Hele første sæson af ‘The Returned’ (Les Revenants) kom på Netflix den 22. august.

Se ‘The Returned’ på Netflix HER

Se traileren til ‘The Returned’ (Les Revenants):

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Masser af nye film på Netflix i august

Mens den danske sensommer nærmest har regnet væk i noget, der mere minder om efterår, kan vi glæde os over en fantastisk august på Netflix med et hav af nye film.

Hobitten – En uventet rejse og Oz the Great and Powerful er blandt de store nyheder, men der er bestemt også mange andre perler på listen.

Redaktionen på Flixnyt vil fremhæve trekantsdramaet Your Sister’s Sister,  den romantiske komedie Confessions of a Shopaholic, thrilleren The Next Three Days samt Woody Allens komedie To Rome With Love.

Her er den foreløbige liste over alle august filmnyhederne på Netflix:

oz-the-great-and-powerful-paa-netflixOz the Great and Powerful (2013)
I denne forløber for The Wizard of Oz ankommer en cirkustryllekunstner til Oz og forvandler sig selv til den troldmand, som beboerne har længtes efter.

LÆS MERE OM ‘OZ THE GREAT AND POWERFUL’ PÅ FLIXNYT

pawn-netflixPawn (2013)
En stjernerække af skuespillere – blandt andre Ray Liotta – dukker op i denne krimi-thriller, der hovedsageligt foregår på en 24 timers diner. Et gidsel drama begynder at udvikle sig, da et simpelt røveri går galt og en række folk bliver fanget i en højspændte situation, der kan eksplodere ethvert øjeblik. Intet er dog helt som det se ud til og efterhånden som gidslernes forhistorie bliver afdækket vil den chokerende sandhed blive afsløret!

studentfestenStudentfesten (2013)
Svensk ungdomskomedie om studenterlivet. Hvad gør man hvis man har passeret studentertiden, men stadig ønsker at opleve hvad den indebærer? Netop! Man inviterer sig selv. Hvad bliver resultatet? Et helt vanvittigt, sprutmarineret og på alle måder skørt døgn, du aldrig glemmer.

The-Power-of-Few-paa-netflixThe Power of few (2013)
En desperat teenager overfalder en ekspedient for at få fat i medicin til sin lillebror. Et motorcykelbud bliver mål for en hensynsløs bande, da han redder en mand på flugt. To undercoveragenter slår til mod en terroristcelle. En sulten hjemløs mand stjæler et våben og sælger det til den forkerte person. Alt er forbundet og udspiller sig i løbet af tyve minutter på en varm eftermiddag i New Orleans. Christopher Walken og Christian Slater er bare nogle af de kendte navne, der kan findes på rollelisten.

space-pirate-captain-harlock-paa-netflixSpace Pirate Captain Harlock (2013)
Den flotte japanske sci-fi film baseret på den klassiske manga: Space Pirate Captain Harlock, kan nu ses på Netflix. Fast besluttet på at forhindre den ondsindede Gaia Coalition i at beherske universet krydser en mystisk enspænder himlen og angriber frygtløst fjendtlige rumskibe.

Riddick-NetflixRiddick (2013)
Strandet på en ensom planet med håbet om, at nødsenderen vil redde ham, tiltrækker den dystre antihelt Riddick i stedet dødbringende de forkerte. Besætningen på det første udgøres af en flok lejemordere, mens det andet styres af en mand med et langt mere personligt motiv.

 

hobbitten-en-uventet-rejse-netflixHobbitten: En Uventet Rejse (2012)
Den kære hobbit, Bilbo Sækker, er tilbage i den visuelt spektakulære fortælling, der ligesom Ringenes Herre er instrueret af Peter Jackson.

LÆS MERE OM ‘HOBITTEN’ PÅ FLIXNYT

to-rome-with-love-paa-netflixTo Rome with love (2012)
I Woody Allens nye komedie ‘To Rome with Love’ mødes mennesker på kryds og tværs i Rom gennem fire historier. Oplev blandt andre Alec Baldwin, Ellen Page, Penélope Cruz og Woody Allen selv, som er tilbage foran kameraet for første gang siden ‘Scoop’ i 2006.

 

your-sisters-sister-netflixYour Sister’s Sister (2012)
Et særdeles komplekst trekantforhold mellem to bedste venner, som sørger over et dødsfald. Det bliver dog endnu mere kompliceret, da en af dem går i seng med den andens søster.

 

red-tails-lilleRed Tails (2012)
Krigsfilmen ‘Red Tails’ følger en eskadrille sorte piloter under 2. Verdenskrig kæmper mod både racisme og nazister i dette drama, der er baseret på en sand historie. Filmen er produceret af George Lucas. Filmen kom dog aldrig op i de danske biografer.

LastSong-paa-netflixThe Last Song (2010)
‘The Last Song’ er et kærlighedsdrama med Miley Cyrus fra forfatteren bag ‘The Notebook’. Det 17-årige skilsmissebarn Veronica vil helst tilbringe sommeren hjemme i New York. Men nu har hendes mor besluttet, at ‘Ronnie’ trænger til noget kvalitetstid sammen med sin far. Her forsøger faderen at genvinde sin vrangvillige datters hjerte gennem deres eneste fælles interesse – musikken

CrazyOnTheOutside-paa-netflixCrazy on the Outside (2010)
Da Tommy (Tim Allen) løslades fra det fængslet, opdager han, at livet udenfor er endnu mere skørt, end da han sad bag tremmer. Hans søster er på nakken af ham konstant, hans sexede eks-kæreste vil ikke lade ham være og hans medsammensvorgne på den kriminelleløbebane vil ikke godtage et nej. Tim Allen, Sigourney Weaver, Ray Liotta og Kelsey Grammer er alle med i denne underholdende film.

next_three_days_paa_netflixThe Next Three Days (2010)
Hvad hvis du havde 72 timer til at redde alt det du lever for? Lara (Elizabeth Banks) og John (Russell Crowe) lever et helt almindeligt liv med deres lille søn, da Lara pludselig bliver anklaget for mord og arresteret. Lara bliver dømt og fængslet, men efter tre opslidende år må John indse at Lara aldrig vil overleve sin tid i fængslet. Han tager derfor en drastisk beslutning om at befri hende… koste hvad det vil.

surrogates-netflixSurrogates (2010)
Hvordan redder man menneskeheden når den eneste, der er virkelig, er dig? Fra instruktøren af Terminator 3 kommer en nervepirrende psykologisk thriller med actionhelten, Bruce Willis i hovedrollen. Surrogates er baseret på en tegneserie af samme navn. Vær klar til en hæsblæsende action-thriller med eksplosiv spænding fra start til slut!

Fair Game NetflixFair Game (2010)
Fair Game er baseret på den sande historie om den hemmelige CIA-agent Valerie Plame. Hendes mand Joe Wilson, en tidligere diplomat, finder beviser for, at Irak ikke har atomvåben, og dermed har Bush-regeringen ingen reel grund til at gå i krig med Irak i 2003. Men det gør de alligevel, og Wilsons rapport fejes til side. Joe Wilson offentliggør sine fund i en artikel og skaber en voldsom politisk krise for regeringen. Og så sker der noget katastrofalt for Valerie Plame – den hemmelige agents identitet afsløres.

confessions-of-a-shopaholic-paa-netflixConfessions of a Shopaholic (2009)
Becky lever i sus og dus i New York, og hendes højeste ønske er at arbejde på et trendy modemagasin. Da hun får job som rådgivende klummeskribent på et pengemagasin, der bliver udgivet af samme forlag, ser hun chancen for at få foden indenfor i branchen. Hendes klumme “Pigen med det grønne tørklæde” bliver en uventet succes og Becky forelsker sig i sin chef, arbejdsnarkomanen Luke (Hugh Dancy). Men hun gemmer på en hemmelighed som hun for enhver pris vil skjule.

stick-it-paa-netflixStick it (2006)
Debutanten Missy Peregrym og Hollywood-veteranen Jeff Bridges står i spidsen for en række unge, spændende skuespillere i STICK IT. Efter at have brudt loven, idømmes den rebelske eks-gymnast Haley Graham (Peregrym) en straf, der er værre end fængsel – hun skal deltage i et elitegymnastprogram, under ledelse af en legendarisk, men benhård coach (Bridges).

hitchhikers_guide_to_the_galaxy_netflixThe Hitchhiker’s Guide to the Galaxy (2005)
Filmen er baseret på Douglas Adams’ bestseller med samme navn. Sekunder før Jorden bliver sprængt i luften, er Arthur Dents eneste chance for at overleve, at få et lift med et forbipasserende rumskib. Et usædvanligt eventyr gennem universet begynder, og Arthur må sande at intet er, hvad det giver sig ud for at være.

raising_helen_netflixRaising Helen (2004)
Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre.

alamo-netflixThe Almo (2004)
Hvor fortællingen møder historien. Hvor myten møder virkeligheden. Vejene krydses ved San Antonio de Bexar og det lille fort The Alamo. Under belejring af den mexicanske general Antonio Lopez de Santa Anna, holdt 200 texanere stand i foråret 1836, men deres tapre indsats for Texas´ fremtid syntes dødsdømt på forhånd. Tre mænd, den unge oberst Travis, den nådesløse James Bowie og den legendariske Davy Crockett, trak for i dét, der er blevet symbolet på viljestyrke i den amerikanske bevidsthed.

Ladder-49-paa-netflixLadder 49 (2004)
Man skal være sej for at løbe ind i et brændende hus, når alle andre løber ud. Og sej er Jack Morrison, der starter som uerfaren brandmand men efterhånden bliver veteran blandt andet takket være sin chef og læremester Mike. Men arbejdet er farligt og en dag bliver Jack fanget i flammerne, og resten af holdet fra stigevogn 49 må give alt hvad de har for at redde ham. Med bla Joaquin Phoenix og John Travolta i hovedrollerne.

Hildago-paa-netflixHidalgo (2004)
Cowboyen Frank er god til at ride. Så god at han var hærens bedste rytte til at bringe et budskab hurtigt og sikkert frem. For at vise han og hesten Hidalgo stadig er de bedste, melder han sig til løbet Ocean of Fire – et 4500 kilometer langt løb gennem den arabiske ørken. Men mange andre end Frank vil gerne vinde, og de skyer ingen midler.

Best_Laid_Plans_NetflixBest Laid Plans (1999)
Nick føler sig fanget i et formålsløst job i en lille by. Da han kommer på en tilsyneladende enkel plan om at skaffe nogle penge til at komme væk fra deres kedelige hverdag, går det grueligt galt. Snart er Nick fanget i et dødelig net af bortførelse, gangstere og intriger, hvor en løsning synes at være håbløst langt væk. Dramathriller instrueret af Mike Barker (“Desperate timer”) med Alessandro Nivola (“Face/Off “), Reese Witherspoon (“Walk the Line”) og Josh Brolin (“No Country for Old Men”) i hovedrollerne.

Hesteviskeren-paa-netflixHesteviskeren (1998)
Den 14-årige Grace har både fysiske og psykiske mén efter en forfærdelig rideulykke med sin hest Pilgrim. Grace’s mor Annie føler imidlertid, at Grace og Pilgrims skæbner er tæt forbundet. Hun kontakter en såkaldt hestehvisker, en person med evner til at behandle mentalt forstyrrede heste. Sammen drager mor og datter til Montana, hvor en legende på området, Tom Booker, tager sig af Pilgrim og ikke mindst Grace, hvis liv stille og roligt bliver genopbygget. Efterhånden som tiden går, blusser der en kærlighed op mellem Annie og Tom.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Animationsfilmen ‘The Jungle Bunch: The Movie’

Den franske animationsfilm The Jungle Bunch: The Movie er nu på Netflix.

Filmen handler om pingvinen Maurice, der er opvokset i junglen og tror, han er en tiger. To pingviner fra hans antarktiske hjemland ankommer for at finde frem til den store tiger-kriger, som de vil have til at hjælpe med at forsvare deres koloni mod invadering af hvalrosser.

Maurice går i gang med at samle en sjov blanding af dyr for at redde situationen. Det viser sig at være ret heldig at Maurice har en tigers mod, for det er bestemt ikke en let opgave at lægge sig ud med en flok farlige kæmpe hvalrosser.

De taler desværre ikke dansk!

Filmen fra 2011 har fået den danske titel: ‘Junglebanden på glat is’ men desværre er det kun den engelske udgave, der er på Netflix. Det betyder, at de taler engelsk i filmen og at vi kun kan få danske undertekster, hvilket unægtelig tager en del af fornøjelsen fra de mindste, som filmen ellers er rettet imod.

Så har du mod på at simultantolke for familiens yngste, så har du udsigt til knap en times fornøjelig underholdning.

The Jungle Bunch: The Movie kom på Netflix i juli 2014

Se traileren til ‘The Jungle Bunch: The Movie’

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

Kom tæt på Justin Bieber i ‘Believe’ på Netflix USA

Så er dokumentarfilmen Justin Bieber’s Believe kommet på Netflix USA.

Justin Bieber’s Believe handler om den 19-årige canadiske teenagestjerne, Justin Bieber, der blot 12 år gammel slog igennem som YouTube-fænomen i 2008.

Siden er det kun gået én vej for Bieber – og det er opad. Han har fans over hele verden, der skriger hans navn, når han går på scenen og han har solgt albums i millionvis samt vundet en lang række priser, bl.a. flere American Music Awards.

Dokumentaren giver indblik i livet for den unge verdensstjerne under hans turné i 2012-13.

Justin Bieber’s Believe følger op på dokumentaren ’Never Say Never’ fra 2011. Endnu en gang er det instruktøren Jon M. Chu, der tegner et billede af verdensstjernen og følger Bieber på og udenfor scenen og interviewet folkene omkring ham, bl.a. hans mor Pattie Mallette, mentoren Usher Raymond IV og manageren Scooter Braun.

Sådan kommer du til at se Justin Bieber’s Believe på Netflix USA

Justin Bieber’s Believe kom på Netflix USA den 6. august 2014

Se traileren til ‘Justin Bieber’s Believe’

 

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

Lars von Triers ‘Nymphomaniac’ på Netflix USA

Lars von Triers omdiskuterede og anmelderroste film Nymphomaniac kan nu ses på Netflix USA.

I filmen Nymphomaniac finder den ældre, charmerende ungkarl, Seligman (Stellan Skarsgård), en 50-årig kvinde ved navn Joe (Charlotte Gainsbourg) tævet til ukendelighed i en gyde, en kold vinteraften. Han tager Joe med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv.

Han lytter intenst, imens hun fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter, rige på associationer og pludselige indskydelser. Hun er nemlig selvdiagnosticeret nymfoman med alt, hvad det indebærer af seksuelle eskapader og erotiske oplevelser

De danske anmeldere var særdeles begejstrede, da Nymphomaniac fik premiere i biograferne den 25. december 2013. Jyllands Posten og Berlingske Tidendes anmeldere gav den sex (6) stjerner, mens Ekstra Bladet, B.T. og Politiken gav filmen 5 stjerner.

Sådan kommer du til at se Nymphomaniac på Netflix USA i Danmark

“…det er ingen skam at indrømme, at Trier som filminstruktør er ualmindelig god til at liste hånden ned i trussen og op i kraniet på sin tilskuer.” Jyllands Postens anmelder, Nanna Frank Rasmussen.

Den udgaver du kan se på Netflix USA er den såkaldte softcore udgave, som er en forkortet udgave af filmen delt op i to film. De to film er på i alt på fire timer, hvorimod Lars von Triers originale udgave – kaldet hardcore udgaven – er på hele fem en halv time.

Prøv Unlocator gratis i 7 dage og se Nymphomaniac på Netflix USA

Nymphomaniac kom på Netflix USA den 7. august 2014.

Se traileren på ‘Nymphomaniac’

Kategorier
BREAKING FILM

Terminator: Salvation kan nu ses på Netflix

Den fjerde Terminatorfilm, som har fået den officielle titel Terminator: Salvation, er nu kommet på Netflix.

Filmen foregår i en ikke alt for fjern fremtid. Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner.

En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor  (Christian Bale), der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

Arnold og Cameron mangler

Fans af Terminatorfilmene skal sikkert bruge den første del af filmen til lige at komme sig over, at Arnold Schwarzenegger ikke er med i filmen og at det i stedet er Christian Bale, som spiller John Connor. Det er heller ikke James Cameron, som har instrueret filmen og det kan mærkes.

De danske anmeldere var bestemt ikke enige om hvor mange stjerner filmen skulle have, da den kom i de danske biografer i 2009. Den fik alt fra 1 til 4 stjerner (ud af seks). BT’s anmelder Henning Høeg mente dog, at det er en ‘forrygende popcorn film’ og gav den 4 stjerner.

Terminator: Salvation kom på Netflix den 15. august 2014

Se traileren til ‘Terminator: Salvation’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fantasyfilmen ‘Oz: The Great and the Powerful’

Disneys fantasy-film Oz: The Great and Powerful kan nu ses på Netflix.

I Oz: The Great and Powerful befinder vi os i det støvede Kansas, hvor den skruppelløse tryllekunstner Oscar Diggs (James Franco) transporteres fra sit cirkus til det eventyrlige land Oz.

Befolkningen i Oz er nemlig overbeviste om, at Oscar, med hans billige magiske tricks og illusioner, er den troldmand, alle har ventet på med længsel.

Oscar bliver derfor overbevist om, at store rigdomme er inden for rækkevidde, og at lykken er gjort. Men hans held er dog allerede ved at vende, da han bliver konfronteret med de tre hekse, Theodora, Evanora og Glinda, der stiller spørgsmålstegn ved, om han nu også er den store og mægtige troldmand, han udgiver sig for at være.

Dette er forhistorien til Victor Flemings klassiske storfilm ‘Troldmanden fra Oz’ fra 1939, hvor en meget ung Judy Garland forlod det støvede Kansas og tog ind i det fortryllende land Oz.

Anmelderne herhjemme gav Oz: The Great and Powerful middelgode karakterer, da de kom i de danske biografer i 2013. Katrine Sommer Boysen fra Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “… selv om ‘Oz: The Great and Powerful’ selvsagt aldrig når Flemings film til sokkeholderne, besidder den sin egen charme og fabulerende energi samt en rent ud sagt overvældende billedside.”

Oz: The Great and Powerful kom på Netflix den 15. august 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Oz: The Great and Powerful’

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Animationsfilmen ‘Sammys store eventyr’ på Netflix

Den flotte og medrivende animationsfilm Sammys store eventyr (Turtle’s Tale: Sammy’s Adventures) er nu på Netflix. 

I Sammy’s Store Eventyr følger vi havskildpadden Sammy. Lige fra hans fødsel i 1959 og de næste 50 år frem.

Det er bestemt ikke småting Sammy oplever fra han er helt spæd til han er blevet en fuldvoksen havskilpadde. Hippierne kommer og går, forureningen i verdenshavene tager til og Sammy kæmper ligesom sine artsfæller for at overleve strabadserne på de store oceaner.

Skal det lykkes ham atter at kravle op på sin fødestrand i 2009, så han selv kan sætte unger i verden?

Hvis du er til ‘Find Nemo’, så må du bestemt ikke snyde hverken dig selv eller familiens yngste for Sammys store eventyr. Den slår måske ikke Nemo, men det er bestemt en underholdende og flot animationsfilm.

Billede fra Sammys store eventyrPå Netflix kan du selv vælge om du vil se filmen på originalsproget eller om du vil have den på danske til glæde for familiens yngste. I den danske udgaver er det Timm Vladimir, Anna David, Nicolas Bro og Hella Joof, der lægger stemme til de elskede havdyr.

Vær dog opmærksom på, at filmen kun ligger under den originale titel og derfor ikke kommer frem hvis du søger på Sammys store eventyr. 

Du kan se filmen på Netflix HER

Sammys store eventyr kom på Netflix den 1. august 2014.

Se traileren til ‘Sammys store eventyr’

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

4. og sidste sæson af ‘The Killing’ nu på Netflix

Så er 4. og sidste sæson af serien The Killing klar på Netflix.

Serien bygger på den populære danske tv-serie ‘Forbrydelsen’, der havde Sofie Gråbøl i rollen som kriminalbetjenten Sarah Lund, men hvor vi danskere kun fik tre sæsoner af Forbrydelsen, så er der altså ekstra bonus på Netflix, hvor man eksklusivt kan se 4. sæson af The Killing

Endnu en gang vender Sarah Linden (Mireille Enos) og Stephen Holder (Joel Kinnaman) fra drabsafdelingen tilbage til det, der skal blive deres sidste sag: Et makabert massemord af en tilsyneladende velfungerende familie. Efterhånden som efterforskningen glider frem blotlægger den en mørk familiehistorie. 

Da 4. sæson begynder lige der hvor 3. sæson sluttede, så det kan være en god idé lige at gense sidste afsnit af 3’eren, så du er helt klar til den nye sæson. Har du slet ikke set nogle afsnit The Killing endnu, så kan du glæde dig over, at alle fire sæsoner ligger på Netflix og venter på dig.

Fra 4 sæson af tvserien The Killing på NetflixAt der står ‘Netflix Original’ på den 4. sæson skyldes, at Netflix købte rettighederne til serien, efter at den amerikanske tv-station AMC droppede The Killing efter kun tre sæsoner på grund af skuffende seertal. 

Hvis du, som så mange andre danskere, fulgte med i ‘Forbrydelsen’, da den blev vist på dansk tv og dermed allerede ved hvem morderen er, så kan vi godt afsløre, at det er en af de ting, der er ændret i den amerikanske udgave. Så spændingen er intakt, selvom du har set de danske afsnit.

4. sæson og formentlig også sidste sæson af The Killing kom på Netflix den 1. august.

Se The Killing på Netflix HER

Se traileren til 4. sæson af The Killing:

 

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER UDEN FOR KATEGORI

Vi mindes Robin Williams på Netflix

Tirsdag morgen vågnede vi til nyheden om, at den amerikanske filmstjerne Robin Williams var fundet død i sit hjem i det nordlige Californien. Han blev 63 år gammel.

Den amerikanske præsident, Barack Obama har i en erklæring udtalt: “Robin Williams var en læge, en ånd, en barnepige, en professor, Peter Pan og alt derimellem. Men han var unik og noget helt særligt

Skuespillerens pressetalsmand, Mara Buxbaum, siger til CNN, at Robin Williams på det seneste “har kæmpet med svære depressioner” og i følge flere medier undersøger politiet, om han begik selvmord.

Flixnyt mindes denne fantastiske skuespiller, der brillerede i store og små roller i en lang række film. På Netflix i Danmark er udvalget af hans film desværre ikke prangende. Vi savner film som Good morning, Vietnam og Mrs. Doubtfire.

Flixnyt har dog fundet et par perler på Netflix i Danmark, hvor du kan se Williams i nogle af sine glansroller:

‘Døde Poeters Klub’ fra 1989:

RobinWilliams-DodepoetersklubDen Oscar-vindende film, hvor Robbin Williams var nomineret til en Oscar for sin rolle som John Keating. Filmen foregår i 1959 hvor John Keating (Robin Williams) ankommer til kostskolen Welton. Keating er ikke som de andre lærere og opfordrer ligefrem elever til at tænke selv og udforske livet og litteraturen. Det synes en gruppe kammerater er så god en ide, at de danner ‘Døde poeters klub’, hvor de ryger og drikker mens de læser digte for hinanden. Forældre og lærere synes knapt så godt om Keating.

Se ‘Døde Poeters Klub’ på Netflix HER

‘Good Will Hunting’ fra 1997: RobinWilliams-good-will-hunting

Endnu en Oscar-vindende film, som Matt Damon og Ben Affleck skrev manuskriptet til. Filmen handler om Will Hunting (Matt Damon), som bruger det meste af sin tid på at hænge ud med vennerne og passe sit rengøringsjob på et af USAs førende universiteter indenfor matematik. En professor ser en dag Will løse en hidtil uløst opgave, og han fatter mistanke om Wills store ikke-udforskede talent. Da Will efter et slagsmål er ved at ende i fængsel skrider professoren ind. Will kan dog kun løslades hvis han går med til at tage matematiktimer ugentligt. Da Will hader autoriteter er det ikke nogen nem opgave at finde en psykolog der kan holde til mosten… indtil Sean McGuire (Robbin Williams) dukker op.

Se ‘Good Will Hunting’ på Netflix HER