Kategorier
BREAKING FILM

Den sandfærdige ‘A Marine Story’ nu på Netflix

Militærdramaet ‘A Marine Story’ fra 2010 bygger på den sandfærdige historie om en kvinde, hvis liv ændres radikalt, da det kommer frem at hun er lesbisk.

Filmen handler om den dekorerede marineofficer Alexandra (Dreya Weber), som smides ud af marinekorpset under krigen i Irak.

Det sker under den tidligere DODT-lov (Don’t Ask Don’t Tell) som forbød seksuel kontakt med én af samme køn i militæret og al offentliggørelse af homoseksualitet.

Alexandra har mere end svært ved at vende militæret ryggen og leve i den konservative flække, hvor hun er vokset op.

Hun påtager sig opgaven at disciplinere den unge rebel, Saffron (Paris P. Pickard), i sin egen strenge bootcamp, men da rygterne om hendes seksualitet indhenter hende, skal det snart vise sig, at hun langt fra har været det værste igennem endnu.

‘A Marine Story’ kom på den danske Netflix den 12. marts 2014

Se traileren til ‘A Marine Story’

http://youtu.be/LF_7tdZAzP8

Kategorier
BREAKING FILM

Stjernebesatte ‘Rygtet siger’ på Netflix

Oplev Jennifer Aniston og Kevin Costner i den romantiske komedie ‘Rumor Has It’ (Rygtet siger), som netop er kommet på Netflix.

Filmen handler om Sarah (Jennifer Aniston), som er forlovet med Jeff. Sammen besøger de den kommende bruds familie, hvor Sarah under middagen finder ud af at hendes mor og bedstemor engang havde en affære med den samme mand, Beau (Kevin Costner), hvilket selvsagt gav anledning til en del problemer.

Bedre bliver det naturligvis ikke, da også Sarah går i seng med Beau, der således nu har har en æffære med tre generationer af kvinder fra den samme familie.

Rumor-has-it-billedeFilmen er den lettere uautoriserede fortættelse af Mike Nicholls’ “The Graduate” (Fagre voksne verden) fra 1967, som havde en ung Dustin Hoffman i hovedrollen, som  Ben Braddock der forføres af Mrs. Robinson og forelsker sig i hendes datter Elaine.

Det er instruktøren Rob Reiner, som har instrueret  ‘Rumor Has It’. Han stod også bag filmene ‘When Harry Met Sally’ og ‘The Story Of Us’.

De gav filmen middelmådige karaktere, med BT som højdespringeren med 4 stjerner: Jennifer er sød. Shirley MacLaine er forrygende. Og Kevin er så knastør, at det er en fornøjelse.

‘Rumor Has It’ (Rygtet siger), som kom på Netflix den 4. marts, er perfekt til en hyggestund i sofaen.

http://youtu.be/sohjTLctoV4

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

‘Into the Mind’ – verdens bedste skifilm nu på Netflix

Har du både fart, action og sne i blodet, så er filmen ‘Into the Mind’ fra 2013 sikkert noget for dig. Filmen der netop er kommet på Netflix, er allerede udråbt til at være en af de bedste skifilm nogensinde.

Vi kommer dybt ind i sjælen på en skiløber, som rejser rundt i verden for at opnå det ultimative adrenalin kick.

Kom med til den uberørte, men dødsensfarlige sne, i Alaska, klatring op af Himalayas stejleste bjergvægge, for derefter at kaste sig ned af bjerget igen –  på ski. Men hvad får et menneske til at rejse jorden rundt, for at finde adrenalinen på så udfordrende og livsens farlige bjerge?

Filmen er en imponerende kombination af fantastiske naturbilleder og hæsblæsende skiløb på grænsen af det mulige gør dig helt sikkert mundlam for en stund. De knap 90 minutter filmen varer flyver afsted.

Filmselskabet Sherpas Cinema var to år om at rejser rundt i verden sammen med verdens bedste actionatleter.

Selvom ‘Into the Mind’ er efterfølgeren til den prisvindende ‘All I can’, så byder ‘Into the Mind’ på nogle af de flotteste optagelser af skiløb. Det bliver ikke bedre!

‘Into the Mind’ kom på Netflix den 4. marts 2014.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

To Pokémon film nu på Netflix

Netflix har netop haft premiere på de to Pokémon film: ‘Black – Victini og Reshiram’ og ‘White – Victini og Zekrom’. Der vel best kan beskrives som er et dobbelt Pokémon-eventyr!

En helt må vælge: Skal man følge sine idealer eller gå sandhedens vej? Da Ash og hans venner melder sig til en konkurrence i Eindoak, som er bygget omkring slottet Sword of the Vale. Her møder de den mytiske Pokémon, Victini, som bliver deres nye ven. Men katastrofen rammer, da den vildledte vandrer, Damon, snupper Victini af egoistiske grunde.

Kan Ash bevise, at han er en helt og fortjene hjælp fra den legendariske Reshiram – eller Zekrom – til at redde Victini og Eindoak ? To legender og to versioner af historien! Følg dem begge i Pokémon the Movie: Black – Victini og Reshiram og Pokémon the Movie: White – Victini og Zekrom!

Begge Pokémon kom på Netflix den 4. marts 2014

Se traileren til Pokémon filmen: ‘Black – Victini og Reshiram’

http://youtu.be/xvHSNkdfm3Y

 

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

‘Chasing Madoff’ – historiens største svindelnummer

Dokumentarfilmen ‘Chasing Madoff’, som netop er kommet på den danske Netflix, går helt tæt på det der er kaldt historiens måske største svindelnumre.

Hele det amerikanske samfund fik et chok, da det gik op for dem, at formanden for den amerikanske Nasdaq-børs, Bernie Madoff, sideløbende med sit prestigefyldte job drev et slags pyramidespil, som så vidt vides er det største i historien.

Svindelnummeret kostede i 2009 den 71-årige Bernie Madoff 150 års fængsel – uden mulighed for prøveløsladelse. Dommeren kaldte ved domafsigelsen Maddof’s  besvigelse af flere banker og tusinder af investorer til en sum af 65 mia. dollar indbegrebet af “ekstraordinær ondskab”.

Denne indsigtsfulde dokumentar fra 2010 skildrer journalisten Harry Markopolos’ efterforskning for at afsløre den investeringssvindel, der blev begået af Bernie Madoff. Harry rapporterede i årtier gentagene gange uregelmæssighederne til myndighederne uden at nogen greb ind.

Filmen er baseret på Harry Markopolos’ bestseller bog om sin involvering i Madoff-sagen.

Dokumentarfilmen ‘Chasing Madoff’ kom på Netflix den 4. marts 2014

Se traileren til ‘Chasing Madoff’

http://youtu.be/62L7VxMDg68

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fra Twilight-forfatteren: ‘The Host’ på Netflix

Filmen ‘The Host’ er baseret på Twilight-forfatteren Stephenie Meyers roman af samme navn, der på dansk hedder ‘Vandrende sjæle’

I filmen ‘The Host’ befinder vi os i en fremtidig verden, hvor menneskeheden er blevet invaderet af fremmede sjæle, der overtager menneskets sind én efter én.

Den unge kvinde Melanie Stryder (Saoirse Ronan) har stadig sin frie vilje og er derfor konstant på flugt. En dag møder hun menneskedrengen Jared (Max Irons) og det er kærlighed ved første blik. Men parret får desværre kun kort tid sammen, da Melanie fanges og overtages af sjælen Wanderer.

‘The Host’ er instrueret af Andrew Niccol og filmen fik en hård medfart af de danske anmeldere, da den kom op i biograferne i 2013.  En af de mest positive var Henning Høegs anmeldelse i BT, hvor han gav filmen 4 stjerner og skrev: “De unge skuespillere giver flot liv til budskabet og i en vigtig birolle giver én af branchens bedste, William Hurt, hele historien tyngde”

Det er endnu uvist om der kommer en ‘The Host 2’. Vi ved dog, at Twilight-forfatteren Stephenie Meyer arbejder på en efterfølger til bogen ‘Vandrende sjæle’, så mon ikke der kommer en to’er på et tidspunkt.

Indtil da kan du se ‘The Host’, som kom på den danske Netflix den 1. marts 2014.

 

Kategorier
FILM & SERIER FILM OG SERIE NYT NYHEDER

God start på marts med flere nyheder på Netflix

Efter en uge uden de helt store nyheder blev starten på marts måned rigtig god for os danske Netflix-abonnenter.

Tre nye serie kom på Netflix (hvor af den ene dog er særdeles velkendt af danske tv-seere) og fire serie blev opdateret med nye sæsoner.

Samtidig fik flere spændende film premiere i denne weekend. F.eks. den 5-dobbelte Oscar-vindende stumfilm ‘The Artist’ og det autentiske drama ’My week with Marilyn’, hvor du kommer helt tæt på en af Hollywoods store legender.

Børnene kan glæde sig over en ny LEGO film og flere Pokemon-film. Endelig kom den medrivende dokumentarfilm ‘Blackfish’ på Netflix. Den handler om tragedien i Sea World, der kostede en hvaltræner livet.

Her på Flixnyt har vi naturligvis beskrevet alle de nye serier, men her får du et overblik over nogle weekendens bedste serie-nyheder:

Fans af tv-serien ‘How I Met Your Mother’ har længe ønsket, at få tilføjet flere sæsoner til de seks, der allerede lå på Netflix. I weekenden kom så 7. sæson af ‘How I Met Your Mother’ og dermed mangler vi kun en enkelt sæson for at være helt opdateret.

Friends_season_one_castHar du også savnet Rachel, Monica, Phoebe, Joey, Chandler og Ross om eftermiddagen på TV2? Nu kan du se tv-serien ‘Venner’ når du har lyst. De tre første sæsoner af sitcom-serien over dem alle er nu på Netflix.

falling-skies1Sci-Fi fans kan glæde sig over to nyheder i weekenden hvor alle afsnit af serien ‘Alphas’  og 2. sæson af den populære Steven Spielberg-serie ‘Falling Skies’ kom på Netflix.

Er du til agent- eller politiserier vil du formenlig glæde dig over, at de sidste to sæsoner af tv-serien ‘Chuck’ er kommet på Netflix og at politiserien ‘The Glades’ fik premiere i denne weekend. En serie, der ikke har været vist på dansk tv.

Senere på måneden kan du se frem til gensyn med ungdomsserien ‘Dawnsons Creek’ samt komedien ‘Alle tiders barnepige’.

Hold dig opdateret om alle de nye Netflix film og serier her på Flixnyt.

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af ‘How I Met Your Mother’ på Netflix

Så kom 7. sæson af den Emmy-vindende sitcom ‘How I Met Your Mother’ endelig på den danske Netflix.

Serien handler om, hvordan Ted Mosby (Josh Radnor) møder moderen til sine børn. Her efter så mange sæsoner er der endnu ingen der ved hvem moderen rent faktisk er, men mon det afsløres i denne sæson?

‘How I Met Your Mother’ fik premiere på den amerikanske tv-station CBS i 2005 og har været en gigantisk seersucces. Serien har efterhånden opnået kultstatus og den har vundet ikke færre end 6 Emmy-awards.

FÅ SÆSON 8 AF ‘HOW I MET YOUR MOTHER’ ALLEREDE NU

Den 9. og formentlig også sidste sæson af serien vises netop nu i USA og det sidste afsnit sendes den 31. marts 2014.

De første syv sæsoner af ‘How I Met Your Mother’ ligger nu på den danske Netflix.

http://youtu.be/xGPQklYi84I

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Politiserien ‘The Glades’ nu på Netflix

Er du til en god, gammeldags politiserie, så er den nye Netflix-serie ‘The Glades’ formentlig noget for dig.

Her følger vi  Jim Longworth (Matt Passmore), der kriminalassistent i drabsafdelingen i Chigago: Han vælger at forlade byen og i stedet flytte til Palm Glade i Florida Everglades for at slappe mere af og nyde livet på golfbanen.

En usædvanlig høj mordprocent i den lille by spænder dog ben for Jim’s planer.  Følg Jim og hans team i den søvnige ferieby, hvor vejrudsigten altid står på sol, med risiko for mord!

Serien ‘The Glades’ er lavet af  Clifton Campbell og sendt på den amerikanske kabel tv-kanal A&E fra juli 2010 og frem til august 2013, hvor serien flere gange slog seerrekorderne for tv-kanalen. Der er lavet i alt 4 sæsoner af ‘The Glades’ og serien har ikke været vist på dansk tv.

‘The Glades’ er en af de kriminalserie, der hverken er for blød eller for hård og som kan ses af alle i familien.

De første tre sæsoner af ‘The Glades’ kom på Netflix den 1. marts 2014.

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Science fiction-serien ‘Alphas’ nu på Netflix

Opdateret d. 20. februar 2017: Serien Alphas forsvinder fra Netflix den 28. februar 2017. Det er uvist hvornår serien vender tilbage på Netflix.

Den anmelderroste amerikanske science fiction-serie ‘Alphas’ kan nu ses på den danske Netflix.

I serien følger vi Dr. Lee Rosen (David Strahairn) som leder en gruppe mennesker med særlige kræfter, de såkaldte ‘Alphas’.

Gruppen tæller Gary Bell (Ryan Cartwright), en autistisk ung mand, som kan se elektromagnetisk stråling. Marinesoldaten Cameron (Warren Christie), som behersker hyperkinesi. Han har et forhold med Nina (Laura Mennell), hvis talent er at overtale andre. Rachel Pirzad (Azita Ghanizada) har evnen til at bemærke selv de mindste detaljer og den tidligere FBI-agent Bill Harken (Malik Yoba) som for korte perioder kan øge både styrke, hurtighed og udholdenhed.

Gruppen arbejder på at uskadeliggøre andre ‘Alphas’ som bruger deres superkræfter på knap så gode hensigter.

Der er lavet to sæsoner af ‘Alphas’, men desværre tyder intet på, at der kommer en 3. sæson af serien. Den amerikanske kabel tv-kanal SyFy valgte nemlig at trække stikket på serien, da 2. sæson var sendt.

Alle 24 afsnit af ‘Alphas’ kom på den danske Netflix den 1. marts 2014.